The love game | ✓

kapitel 15 - smoothies & en dyb snak

"Er du klar?" Jeg hiver Theo i øret. Han ser op fra sin telefon og giver mig et irriteret blik. Jeg sætter mig ved siden af ham på bænken og ser ned på hans telefon. "Er I egentlig kærester?" Jeg hentyder til Veronica, som han lige nu skriver med.

"Nej." Han rejser sig op og tramper hen mod parkeringspladsen. Vi har lige fået fri fra skole, og Nate og Talia kommer hjem i dag, så vi skal hjem til familien Adams. Theo har en dårlig dag, så lad os se hvor hyggeligt det bliver.

"Hvad er I så?" Jeg rejser mig op og følger efter ham.

"En pige og en dreng som har meget hot sex," svarer han og rækker fuck til mig over sin skulder. Jeg hader at gå hurtigt i høje hæle.

"Theo," jeg sætter farten lidt op. Jeg kan mærke, at det her er en af de der dage, hvor min hæl sikkert knækker lige om lidt, bare fordi hvorfor ikke?

"Jeg er ikke i snakkehumør."

"Da jeg mødte dig sidste år--" Jeg bliver afbrudt, da jeg går ind i ham, fordi han er stoppet op midt på parkeringspladsen. Jeg ser op og møder hans meget vrede blik. Åh nej.

"Da du mødte mig sidste år," han stikker sit sure fjæs helt op i mit, "var min far ikke død, og mit eneste problem var, at jeg var blevet smidt ud fra kostskolen," han har smalle øjne, men jeg giver ham et lige så surt blik tilbage.

"Det er 3 måneder siden og--"

"Siden hvornår er der udløbsdato på sorg?" Snerrer han. Jeg tager en dyb indånding.

"Det er der ikke," mumler jeg, "undskyld."

"Du kendte ham ikke. Du har aldrig mistet en forælder, så stop med at prøve at kontrollere mig og stop med at fortælle mig, hvordan jeg bør opføre mig, selvom min far er død. Han er væk, for evigt, og jeg blev sendt på militærskole i stedet for at besøge hans gravsten hver dag. Hvis jeg ikke har lyst til at snakke med dig lige nu, så tror jeg, at det er helt i orden." Han giver mig et elevatorblik, himler med øjnene og går forbi mig. I den modsatte retning end der, hvor min bil holder.

"Vent," jeg skal til at gå efter ham, men så stopper jeg. Han har brug for tid for sig selv. "Theo, please. Nate og Talia kommer," jeg bider ned i min tunge. Det her er sådan en lortedag, og vi er kun halvvejs. Han ignorerer mig, og jeg mumler nogle bandeord. Der er ingen grund til at jagte ham. Han kommer hjem, når han har lyst og ikke er sur længere. Derfor vender jeg mig om, men jeg stopper, da jeg ser nogle piger stå ved min bil. De står med hver deres smoothie. Det er så nu, at min hæl skal knække, så jeg kan prikke dem i øjet med den. Jeg genkender hurtigt to af dem. Jeg har idræt med dem, og det var dem, som dansede i går. Røvrysteren. Lort.

"Violet Hawkins," siger hun.

"Pige med den meget rystende røv," hilser jeg tilbage og går hen imod min bil. Jeg skal hjem til Nate så hurtigt som muligt, så jeg kan fortælle ham, at Theo er ude i det vilde vesten og skrige, fordi han hader mig og hader verden.

"Vi skal have en snak."

"Måske en anden dag," jeg smiler falsk og åbner min bildør. Hun smækker den i igen. Jeg vender mig mod hende med et dybt suk.

"Sawyer Conelly er off limits," fortæller hun mig. Jeg himler tydeligt med øjnene. Jeg vidste, at det her ville ske en eller anden dag.

"Okay."

"Okay?" Hun ser forvirret på mig.

"Jep," jeg nikker og åbner bildøren igen, men endnu engang smækker den i.

"Jeg mener det," hun bevæger sit ansigt alt for tæt på mit. "Han er min."

"Husk at lufte ham tre gange om dagen og give ham foder morgen og aften. Hunde har brug for meget kærlighed," jeg løfter et øjenbryn af hende.