The love game | ✓

kapitel 13 - stalking & undskyldninger

Igen, tak til xsagittariussx for at lave det her billede!
IKKE RETTET
"Jeg fatter ikke, at du får mig til det her," mumler Theo og gnider sine øjne. "Jeg vidste ikke, at du overhovedet kendte til dårlig samvittighed."

"For det første: fuck dig, for det andet: du var der ikke. Du så ikke hvor pinlig berørt og flov han blev. For det tredje: fuck dig igen." Theo himler med øjnene og ser ned på sin telefon.

"Han svarer ikke."

"Skriv til ham at jeg sender hans egen mafia efter ham, hvis han ikke svarer," jeg tripper med fødderne.

"Jeg tror, at Caleb er utroligt ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig." Han rykker på sig i min seng og ryster telefonen.

"Alt jeg beder om er en adresse!"

"Alt jeg beder om er stilhed, så jeg kan sove, men man får aldrig rigtig, hvad man ønsker, vel?" Han sender mig et irriteret blik. Jeg skubber til ham og ser hans mundvige løfte sig lidt. "Hør, Caleb er underlig, når det handler om Sawyer. Han kommer ikke til at give dig noget. Hverken hans nummer--"

"Jeg vil ikke have hans nummer."

"Men du vil have hans adresse, og det får du heller ikke. De har et eller andet specielt bånd, som jeg ikke forstår. Han er overbeskyttende overfor ham, og du har allerede irriteret ham ved at møde op på dineren og stripklubben."

"Men det var ikke med vilje," jeg slår opgivende ud med armene.

"Det ændrer intet. Du må finde ham uden Calebs hjælp. Han kommer ikke til at svare mig."

"Kunne du ikke have sagt det, før du lod mig vente i tyve minutter og spilde min tid?" Anklager jeg fornærmet. Han himler med øjnene.

"Må jeg sove nu?"

"Har jeg fundet Sawyer?"

"Nej?"

"Så nej."

"Men--"

"Han er sikkert på dineren nu," gætter jeg. Theo ryster opgivende på hovedet.

"Tror du ikke, at det er bedst, hvis du ikke opsøger ham?" Tilbyder han. Jeg giver ham et "hold kæft" blik, men den slags blikke virker ikke på Theo Adams. "Hvis han blev så flov, som du fortæller, så er han nok ikke klar på at se dig i øjnene endnu."

"Men der er gået flere timer," piber jeg brokkende. "Og han er en dreng. Er han ikke ovre det nu?" Jeg skyder underlæben ud og ser bedende på ham, som om han pludselig er et stort orakel, som kan give mig alle svar i livet i stedet for bare at være en teenage dreng, som tager lidt for mange stoffer.

"Klokken er 21:44. Det er tirsdag. Han får fri fra dineren klokken 21:30 om tirsdagen," mumler Theo. Jeg ser forvirret på ham.

"Tak, ad og hvordan fanden ved du det?" Spørger jeg forfærdet.

"Jeg forstår måske ikke deres bånd, men jeg vil gerne regne det ud," tager han sig selv i forsvar. Jeg kunne ikke være mere glad for Theos stalker evner lige nu.

"Så hvor tror du, at han er?" Jeg ser afventede på ham, men den lille lort hiver bare min dyne højere op og sukker tungt.

"Hjemme?"

"Men det kan jeg jo ikke bruge til noget," jeg slår frustreret ud med armene og falder bagover på sengen, så vi ligger ved siden af hinanden. Jeg tager noget dyne på og sukker tungt.

"Han starter sin vagt på klubben kl. 23:00. Vent," han drejer rundt, og jeg gør det samme, så vi kan ligge i ske. Jeg nikker og lukker øjnene.