Jeg ved ikke om jeg er bange for at flyve længere, for jeg lagde jo knap nok mærke til at vi fløj. Om det er fordi Marcus hele tiden var ved min side eller om det var fordi jeg faldt i søvn ved jeg ikke.
På en måde ville jeg ikke rigtig rejse mig selvom jeg jo er vågnet. Men Marcus ligger jo så sødt og sover, eller det troede jeg, lige indtil jeg mærker at der er en som begynder at nusse min hånd. Det får mig af igen den refleks til at lukke øjnene igen og bare nyde det her øjeblik. Marcus begynder at snakke med Martinus, men af hensyn til at jeg "sover" hvisker han. "Martinus? Sover hun?" Martinus nikket over til Marcus af hvad jeg lige kan skimte med mit halvlukkede øje. Lige pludselig mærker jeg en let ånde mod mit øre " det kan godt være du tror Martinus falder for den, men jeg ved godt at du ikke sover søde!" HVAD afslørede mig? Lige som jeg tænker det får jeg svar fra Marcus som stadig hvisker: "din vejrtrækning ændre sig når du sover" jeg lader et let grin slippe ud, og slår øjnene op. Tænker lidt over hvor uhyggeligt det er, at han hører på min vejrtrækning. Jeg sidder lidt med lukkede øjne endnu før jeg åbner dem. Et sollys skinner ind fra nogle af de små vinduer som giver lys ind i flyet. Men det kan godt være at jeg nu er vågen, men det er da ikke ens betydning med at jeg skal rejse mig op? Jeg ligger virkelig godt. Marcus han skubber mig heller ikke væk, men derimod ligger han sin arm om jeg. Hvad kan jeg sige?
IKKE RETTET
hvad tror du hun siger til Marcus?
2 svar og der kommer og kapitel ud
YOU ARE READING
Never say Never - M.G - Afsluttet
Fanfictionhej! jeg hedder Maja, og er 15 og bor i lille kedelige Danmark. mine bedsteveninder hedder Julie og Emma. en dag sker der noget som ændre alt.. og jeg har lige pludselig kun en bedste veninde tilbage.. Nyt kapitel hver uge.. #12 i Fan Fiktion.
