good enough - Martinus Gunnarsen

4 uger siden..

Martinus' synsvinkel
Det er 4 uger siden.. 4 uger siden min perfekte kæreste gik bort.. jeg har grædt hver dag, og hun er i mine tanker vær dag.. jeg gik langsomt ind i skolen, og forbi hendes skab.. der var billeder af hende, blomster og lys. Der var et billede af mig og hende som kyssede.. også et hvor vi kiggede på hinanden og grinte.. Alle ved da at hun kun kan lide roser! "Olivia" hviskede jeg.. Jeg lagde min finger på hendes skab, og sukkede dybt.. jeg er på kanten til at græde.. jeg mærkede en hånd på min skulder, Marcus. Jeg begyndte at græde i hans favn.. er hun virkelig død? Jeg savner hende så meget
Jeg kommer glad hjem fra skole, idag skal jeg mødes med min dejlige Olivia. Hun er færdig med operationen og jeg er helt glad! Hun har klaret den. Vi satte os ud i bilen, mig, Marcus og far. "Far, hvorfor kører du ikke?" Spurgte jeg.. han sukkede dybt og kiggede på mig.. "Olivia.. er død" hviskede han.. jeg kiggede på ham med tårer i øjenene. Jeg havde ingen ord.. jeg kiggede ned og begyndte at græde. "Martinus, der intet de kunne gøre.." sagde han. Jeg gik vredt ud af bilen i gråd og løb op på værelset.. jeg elskede den pige mere end jeg elskede mig selv.. hun var min første kærlighed.. hun var mit crush.. mit liv.. alt er ødelagt, og det hele er min skyld.
Jeg tørrede mine tårer væk. Jeg tog min taske af og åbnede den. Jeg tog et billede op af mig og hende.. jeg hang det op, og lagde roser ved bordet.. jeg lukkede min taske og gik ind i klassen. Alles blik var på mig.. jeg satte mig hen på min plads og kiggede hen på Olivias plads.. jeg fældede en tårer og havde øjenene fyldt af tårer.. alt blev sløret af tårer. Daniel kom hen. "Hey.. jeg er ked af det med Olivia" sagde han.. jeg nikkede og kiggede ned på bordet. Vi gik ned i samlingssalen, der var en skole på besøg. Alle kom hen og begyndte at fortælle om Olivia. "Stop" råbte jeg. Jeg rejste mig vredt op. Alles blik var på mig. "Kalder i alle jer virkelig Olivias venner? Daniel.. du kaldte hende luder, der ødelagde du hendes selvtillid. Johanna.. du skubbede hende så hun gik rundt flere dage bange.. Jonas.. du kiggede hver dag på hendes røv, sammen med dine klamme venner. Sofie.. du overfaldte hende på vej hjem fra mig.. er der mere i vil høre?" råbte jeg vredt. Alle var helt mundlamme. Jason kom hen og prøvede at stoppe mig. "Stop Jason! Jenna.. du og dine grimme veninder ødelagde Olivia lillesøsters liv" råbte jeg meget vredt. De fik hende til at begå selvmord... Alle kiggede på mig og rektoren havde åben mund. Den anden skole skyndte sig væk, og jeg gik vredt væk fra samlingssalen. Jeg gik grædende fra skolen og løb hjem. Jeg smed min taske og Marcus kom hurtigt hjem. "Martinus, hvad fanden laver du?" Råbte han. Jeg kiggede på ham. "Olivia fortjente ikke at blive kaldt dem hendes ven" råbte jeg tilbage.. "hele skolen har alt om Olivia, det var en fucking hemmelighed, hvad er der fucking galt med dig" råbte Marcus. "Jeg savner hende bare" råbte jeg vredt og begyndte at græde. "Tror du ikke jeg gør?" Græd han med en svag stemme.. Han krammede mig og begyndte selv at mega græde. Jeg brød ud i mega gråd og lagde mig ned på gulvet. Far kom ned og løb hen til mig. "Martinus, rolig nu" sagde han. Jeg løb grædende ind på værelset. Ingen forstår det. Hun var min kæreste, hun var mit et og alt. Og alle opfører sig som om hun bare var luft. Jeg går ned i kælderen og hører nogle snakke. "Kjell Erik, måske skal vi bare fortælle Martinus sandheden? Det gør ondt at se ham sådan" sagde en bekendt stemme. Mor. "Fortælle hvad?" Sagde jeg. Mor kiggede på mig.. "skat, sæt dig ned" sagde hun og jeg satte mig på kældersofaen.