good enough - Martinus Gunnarsen

0.4

Jeg banker blødt på Marcus' dør, døren bliver åbnet og Marcus står med et smil. Han løfter mig op og krammer mig stramt. Jeg griner og vikler mine ben rundt om hans talje. "Øhh-" siger en bekendt stemme, Martinus. Jeg kigger hen på ham, og kigger hurtigt væk igen. Jeg kan ikke kigge ham i øjenene, jeg får det dårligt. Jeg ved ikke hvad der er slemmest, at han har holdt en hemmelighed for mig eller at han kan lide Emma. "Soph kan vi snakke?" spørger Martinus, og prøver at fange min øjenkontakt. Jeg kigger på Marcus og bider min underlæbe nervøst. Jeg kigger hen på Martinus og ryster nervøst på hovedet. "Kan vi øh... gå ind.. på dit værelse?" spørger jeg, og kigger hen på Marcus. Han nikker og bærer mig ind på hans værelse. Han lægger mig hen på sengen og lægger sig ovenpå mig. Vi ligger og krammer lidt, indtil Martinus kommer ind igen. Han kigger overrasket hen på os, og kigger ned på gulvet. "Hvad nu, Martinus?" spørger jeg irriteret, og kigger på ham. Han kigger overrasket på mig. "Er i kærester?" spørger han forvirret. Jeg sukker og kigger hen på Marcus. Jeg tager fat i noget af hans hår blødt, og begynder at lege lidt med det. Jeg har ikke lyst til at svare Martinus. Marcus lukker øjnene, man kan se han nyder at jeg sidder og leger rundt med hans hår. Jeg sætter mig op på Marcus, og kigger hen på Martinus. Jeg sukker og kigger tilbage på Marcus, og krammer ham imens jeg sidder ovenpå ham. "Soph hvad har du gang i?" spørger Martinus, imens Marcus tager blødt fat i min talje. Jeg smiler og nusser hans kind. Han nusser min talje og smiler. Jeg bider min underlæbe og kigger hen på hans læber. Han tager sin højre arm væk fra min talje og putter forsigtigt sin hånd hen på min kind. Han løfter mit ansigt op, og sætter sig op. Jeg smiler og kigger stadig på hans læber. Han trækker sig tætter sig på mig, og skubber hans læber hen mod mine. Jeg kysser ham blødt tilbage og trækker stille mine læber væk fra hans. Han smiler og nusser min kind igen. "Hvad er der galt med jer?" siger Martinus vredt og går ud af værelset. Han smækker døren hårdt i, og jeg kigger forskrækket hen på Marcus. Marcus kigger irriteret på mig, og skubber mig væk fra ham.