good enough - Martinus Gunnarsen

#12 roser

Olivias synsvinkel
"Hvor skal du hen?" Spurgte Marcus. Martinus ligger stadig og græder. Marcus prøver at få hans kontakt men det kan han ikke. "Bare mødes med en ven" smilte jeg og tog mine sko på.. Martinus begyndte at græde mere og røg ned på gulvet.. han lagde sig under sengen i gråd.. hvad er er sket med Martinus? Marcus skynder sig ned under scenen og jeg gik ud. Marcus skal nok sørge for Martinus får det bedre. Jeg gik ud og der stod Leon. Han gav mig en flot rød rose.. jeg takkede og vi gik ud sammen hen på stranden. "vi er kun venner ikke?" Sagde han. Jeg nikkede og smilte. Godt... jeg krammede ham og vi satte os ned på en sten, ved stranden. Vandet var en flot lyseblå farve. vi snakkede om alt, og jeg fortalte ham om Marcus og Martinus.. jeg tjekkede klokken 22.00... "jeg må se og komme tilbage til hotellet" sagde jeg. Han nikkede og han fulgte mig hjem. Jeg takkede og åbnede døren.. jeg vinkede farvel og han smilte. Jeg skyndte mig at lægge min rose i vand.. første gang jeg har fået en rose af en dreng.. "hvor har du rosen fra?" Spurgte Martinus.. jeg lagde vasen med min rose, henne ved mit sengebord. Skal jeg fortælle ham sandheden eller lyve? Jeg gider ikke have han skal være ked af det.. sandheden er altid bedst.. "jeg fik den af Leon" røg det ud af min mund.. Martinus nikkede og rejste sig vredt op, Marcus gik med ham.. hvor skal de hen? jeg sukkede bare og åbnede min computer. Jeg gik ind på youtube og så en YouTube-video om at være sig selv.. "du skal altid være dig selv, drengene må kunne lide dig for den du er ikke den du ønsker at være. du kigger dig selv i spejlet og tænker: hvorfor har jeg så mange bumser? Hvorfor er jeg så grim? Og det værste er at du faktisk er vildt smuk!" Sagde hun. Jeg smilte, og tog en snap. Jeg skrev: Nurgh❤ Døren går op og Martinus kommer ind med en kæmpe buket roser. Han smilte og gav dem til mig. "Wow" sagde jeg og takkede ham. Jeg krammede ham i lang tid, og jeg mærkede han smilte. Jeg trak mig fra krammet og kyssede hans kind.. jeg lagde roserne i en kæmpe vase, og lagde den ved mit sengebord. Martinus stod helt og smilte.. "Nurgh hvor du sød!" Sagde jeg, hvor er han dog sød. Han tog min hånd og smilte.. han kyssede min hånd og kiggede på mig.. Jeg rødmede og kiggede på roserne. Jeg gik hen til dem og tog et billede til Instagram. Jeg skrev: hvor er du sød, Martinus ❤ han likede billedet og smilte. "Hvem er ham der Leon?" Spurgte Martinus. Jeg forklarede ham om alt det der skete på turen og han smilte over hele ansigtet. Hans smil er sååå sødt. Han tog min hånd og vi gik ned og spiste mad..