good enough - Martinus Gunnarsen

0.6

Jeg kigger hen på Marcus, han kigger trist hen på mig. Efter han fortalte mig at han var forelsket i mig, løb jeg bare ind i klassen. Jeg glemte også frugten, som lå nede på gulvet. Klokken ringer til frikvarter, og Marcus rejser sig hurtigt op og går hen til mig. "Sophie kan vi ikke snakke om det her?" spørger han, og tager fat i min hånd. Jeg kigger hen mod Martinus, han kigger hen på mig og Marcus. Han sukker og går hen mod nogle af drengene fra klassen. "Der ikke noget at snak om" siger jeg lavt, og tager min hånd væk fra ham. Han glider sin hånd igennem sit hår og kigger trist på mig. Jeg rejser mig op, og han tager hurtigt fat i mig og trækker mig ind til ham. Han kysser mig, og jeg kysser tilbage. Han trækker sig blødt fra kysset og kigger mig i øjenene. Jeg kigger rundt og alle kigger overrasket på os. "Undskyld" siger jeg med tårer i øjenene og tager mine bøger. Jeg løber ud fra klassen og hen mod mit skab hvor jeg putter mine bøger i min taske. Jeg lukker mit skab, og der står Marcus foran mig. "Sophie hvad er der galt" spørger han bekymret. Jeg kigger på ham, og en tårer glider ned af min kind. "Hvorfor kysset du mig?" spørger jeg, og åbner mit skab igen for at undgå at se ham i øjenene. "Jeg har følelser for dig" siger han og lukker lågen til mit skab. "Det er derfor du ikke har snakket til mig i flere dage" siger jeg irriteret og åbner skabet igen. "Sophie, lad mig nu forklarer" siger han. Jeg kigger på ham. "Martinus er... også vild med dig.. og han har været sur på mig siden du kysset mig" siger han og tager fat i min hånd.