good enough - Martinus Gunnarsen

0.2

"Jeg har haft følelser for denne her pige i et stykke tid nu. Hun giver mig en underlig men god følelse i maven. Og jeg har aldrig prøvet at snakke med hende om mine følelser for hende. Jeg er bange for at miste hende ved at fortælle hende hvad jeg føler. Men det ville gøre ondt at se hende med andre fyrer, så jeg ville helst gøre hende min så det ikke ender med en anden falder for hende. Hvad synes du jeg skal gøre?" siger han og kigger nervøst ned på græsset.
Jeg smiler og prøver at fange hans blik. Har han i alt den tid haft det sådan med mig? Jeg mener han snakker jo ikke med andre piger. Ihverfald ikke når jeg er i nærheden af ham. "Jeg synes du skal fortælle hende det, jeg er sikker på hun føler det samme for dig. Og hvis hun ikke føler det samme for dig, så er det hende der har mistet dig. For du fortjener en der gør dig glad, og en der får dig til at smile" siger jeg med et smil på læben.
Han smiler og kigger hen på mig. Jeg rykker mig tættere på ham, og tager hans hånd. "Tror du nogensinde Emma ville kunne lide mig" spørger han. Jeg kigger overrasket på ham og rykker mig væk fra ham. Kan han lide Emma? Han har jo aldrig talt med hende... Men hvad havde jeg regnet med.. Martinus ville aldrig forelske sig i en som mig.. Og det heller ikke fordi jeg kan lide ham. Men havde slet ikke forventet at det ville være Emma.
"Jeg bliver nød til at gå" siger jeg trist, og rejser mig op. "Soph please bliv" siger han og tager fat i min hånd. Jeg skubber hans hånd væk fra mig, og kigger vredt på ham. "Nej, jeg har brug for at være alene" siger jeg med tårer i øjenene. Jeg begynder at gå væk fra ham. Hvad havde jeg regnet med.. Jeg ville aldrig være god nok for ham. Jeg ville aldrig være smuk nok for ham. Jeg ville aldrig være hans type. Jeg ville aldrig være hans drømmepige.