The Golden Love

60. TV2 og turen til lufthavnen

TV2 og turen til lufthavnen

Vi får pakket alle vores tasker og kufferter og lægger dem ud i bussen. Pressen står også udenfor og skal lige se om de kan få en kommentar inden vi kører.

Jeg går sammen med Magnus Mikkel og Mathias. Og vi bliver lige fanget af TV 2. "Kan vi lige få en kommentar omkring festen i går" spørger hun og peger mikrofonen ud mod os. "Den var fed. Det kan også mærkes i dag", siger Magnus og griner lidt.

"Det var hyggeligt. Det var forholdsvist simpelt, men der var vanvittigt godt humør og høj stemning" griner jeg med min meget rustne stemme. "Hold da op ja det kan man hører på stemmen" griner journalisten, "men bliver man ikke træt, efter en dag med en finalekamp og en fest?" Fortsætter hun og peger mikrofonen over mod Mathias. "Jeg gik i seng, men så kom Mikkel og hev mig ud af sengen igen. Jeg tror, han nåede at gøre det tre-fire gange i nat. Han hev mig ud af sengen, satte mig på en stol og gav mig en øl i hånden. Jeg er simpelthen for ung, til at synes, at øl smager godt. Så det var en lang aften" forklarer han og gaber tilsidst. "Ja de har jo ikke brezzers" griner jeg og lægger armen om Mathias.

"Men hvor måtte han ikke sove" spørger hun og peger mikrofonen over mod Mikkel, "Hvis man er dygtig til at vinde, så skal man også være dygtig til at fejre det. Så kan man ikke gå i seng klokken to, tre eller fire. Så er man sammen med holdet resten af aftenen. Man fejrer også tingene sammen" siger han med et smil og puffer lidt til Mathias.

Hvilket er rigtigt kan man vinde sammen, så kan man også fejre det sammen. Det gjorde vi også i 2019. Derudover vil der ikke blive nogen fejring hjemme i Danmark på grund af corona så det er med at fejre det nu før det er for sent. Journalisten takker os og går igen.

Magnus tager hurtigt fat i mig og jeg vender mig om, "har du Panodiler, der er åbenbart ikke nogen der har" spørger han og jeg skynder mig at finde nogen i min taske som han kan få, "hovedpine?" spørger jeg og giver et sympatisk smil, dagen der på er altid hård. Han nøjes også bare med at nikke og skynder sig at tage pillerne.

Vi får lov til at sætte os op i bussen, jeg sætter mig ind og Mathias sætter sig ved siden af, han har taget sin vand og cola med, resten af drengene sætter sig også ind og vi gør klar til at køre. Personalet står og vinker farvel til os da vi kører ud fra parkeringspladsen, de har virkelig været søde ved os i den tid vi har været her. De har altid heppet når vi er kommet tilbage og de lavede en kage da Emil havde fødselsdag, det betyder meget for os at være på et hotel hvor personalet er venlige og tager sig godt af os.

Mathias lægger hovedet på min skulder, "træt?" hvisker jeg og nusser hans hår. Han nikker ind mod min skulder og rykker sig lidt rundt for at finde en behagelig stilling.

"Bare sov" hvisker jeg og kysser toppen af hans hoved, han smiler og lukker øjnene. Mens vi sidder i bussen, kan jeg godt mærke min flyskræk kommer snigende, jeg prøver ikke at tænke så meget over det, men jeg kan ikke lade vær.

Det meste af turen kigger jeg bare ud af vinduet, og leger med Mathias' hår. Bussen er ret stille de fleste halv sover eller kigger på deres telefoner. Vi når til lufthavnen og skal ud af bussen.

Jeg får vækket Mathias der strækker sig, tager min hånd og vi går ud af bussen sammen. Vi skal lige vente i lufthavnen lidt, inden vi skal på flyet. Samtidig skal vi selvfølgelig i gennem Security og have tjekkes vores ting ind, vi bliver guidet gennem lufthavnen og hen til vores egen Security. I og med at vi er så mange og har så mange ting samt en tung, dyr pokal er det nemmere.

Vi skal heldigvis også med et privatfly hjem, så slipper jeg da i det mindste for at sidde ved siden af en fremmed.

Jeg går langsomt gennem lufthavnen, min flyskræk bliver stærkere og stærkere men jeg prøver ikke at vise det. Vi går gennem Security og finder nogle stole at sidde på. Der er stadig noget papirarbejde der skal ordnes og lidt tid der skal slåes ihjel. "Er du sulten?" spørger Mathias og sætter sig ved siden af mig, jeg ryster bare på hovedet og kigger lidt rundt.

"Nervøs?" spørger  han igen, denne gang trækker jeg på skuldrende, "det tager jeg som et ja," hvisker han og trækker mig ind til ham. "Det skal nok gå fint, jeg er lige her" beroliger han, men det virker overhovedet ikke, mine hænder begynder at ryste og jeg får pludselig svært ved at trække vejret.