The Golden Love

3. Første arbejdsdag

Første arbejdsdag 

*bip bip bip* 

Jeg ruller om og slår mit vækkeur fra. Det er mandag morgen. I dag er første gang jeg skal arbejde med Anja. Jeg glæder mig, men samtidig er jeg en smule nervøs for at gøre noget forkert. 

Jeg rejser mig og går du på badeværelset, sætter noget musik på og tager et bad. Jeg stiger ud af badet, virkler et håndklæde omkring mit stadig våde hår. Jeg tager et par løbebukser på og en sort t-shirt. Jeg bevæger mig ned i køkkenet for at lave noget hurtigt morgenmad. Jeg snupper bare en hurtig skål havregryn inden jeg, går ud på badeværelset igen for at tørrer mit hår og sætter det op i en hestehale. Klokken er blevet mange, så jeg skynder mig at snuppe min taske, min telefon og mine nøgler inden jeg løber ud af døren og kører hen mod klinikken. Det jeg ankommer står Anja udenfor. 

"Hej Anna, glad for du er her, i dag skal GOG faktisk spille kamp, og jeg synes du skal tage med mig". "Det vil jeg da gerne". Vi ankommer til hallen de skal spille på hjemme bane, mod BSH. To gode hold, jeg håber på en spændende og tæt kamp. Vi træder ind i hallen og går ned i omklædningen. "Hej Anna, hvad laver du dog her?" Er der nogen der råber bag mig. Jeg vender mig om og ser Anders Zachariassen og Morten Olsen. Jeg kender mange fra landsholdet i forvejen, da jeg har været med min far på arbejde et par gange. "Jeg er bare med for at lærer," fortæller jeg dem. 

Mere når jeg ikke at sige før Nicolej Krickau beder alle om at hører efter. Han fortæller lidt om kampen og taktikken de skal bruge. Efter følgende rejser Anja sig, "som i måske har lagt mærke til, har vi en ekstra ned i dag," de fleste kigger ned på mig. Jeg ved ikke helt hvor jeg skal kigge hen, jeg synes det er en smule akavet når alle kigger på mig, "hun har lige afsluttet gymnasiet for cirka et halvt år siden og har nu et sabbatår, efter det vil hun gerne læse til fysioterapeut, derfor er hun med mig for at lærer, inden hun tager med til VM til januar". "Skal du med til VM?" råber Morten, "ja det var i hvertfald planen" svarer jeg. "Nå men nu skal vi igang drenge, I skal give den alt, hvad I har for det bliver en hård kamp". 

Drengen bevæger sig stille og roligt ud af omklædningen og går ud for at varme op. Mens de varmer op kommer der pludselig en der prikker mig på skulderen, jeg vender mig om og kigger ind i et par flotte brune øjne. "Hej, jeg hedder Mathias Gidsel, jeg tænkte på om du vil hjælpe mig med tapen". "Øhh, jo jeg kan da prøve". Anja har vist mig, hvordan man gør det rigtigt, men pludselig bliver jeg nervøs for om jeg gør det godt nok, når der står en professionel håndboldspiller foran mig. 

Jeg går i gang med tapen."Er det for stramt?" Spørger jeg nervøst. Han griner bare lidt. "Hvad griner du af?" Spørger jeg. "Det bare sødt at du er nervøs, for at putte tape på," siger han og griner lidt igen. "Det er første gang jeg putter det på en der, plejer at have det på," siger jeg og griner lidt sammen med ham, jeg kan mærke min nervøsitet forsvinder lidt. "Du gør det fint, det sidder perfekt" konstatere han. "Tak, og forresten tillykke med udtagelsen, det bliver spændende" fortsætter jeg. "Jeg glæder mig, men jeg er da spændt på det" fortæller han. "Bare rolig, Morten og Zachariassen skal også med, de skal nok holde dig i ørene" griner jeg. Han griner lidt "ja og Emil Jakobsen skal også med, så kan vi være nye sammen". "Ja det er klart, det er jo sådan set også min første slutrunde, eller i hvert fald som fys, jeg var en smule med i 2019, men så vi kan alle tre være nye og dumme sammen". Han griner "det vil jeg glæde mig til," griner han og løber ud for at varme op med de andre. 

Jeg havde været med til få af kampene i 2019 fordi det var på hjemmebane, så det var nemt for mig at være med.Kampen gør godt, drengene vinder med 5 mål. Mens de fejre sejren ud i omklædningsrummet, jeg siger farvel til Anja og lister stille ud af omklædningen, hen til min bil og kører hjem igen.