The Golden Love

38. Vi skal ikke hjem, vi skal videre

Vi skal ikke hjem, vi skal videre 

Kampen går i gang, det er os der starter med bolden, de bygger et angreb op og det ender med at Mikkel skyder på mål, han brænder desværre, men altså giv lige manden en chance han har ikke være med i to kampe, han skal lige i gang igen. Desværre scorer Egypten sikkert i hjørnet af målet og er derfor foran. Det går desværre ikke super godt da vi skal prøve at udligne, vi får ellers flere forsøg da bolden hele tiden ryger ud til en af os igen, men den egyptiske målmand har fået en drømmestart og derfor intet mål til os. 

Samtidig fløjtes der et straffekast i den anden ende og Egypten scorer sikkert nu står der altså 2-0. Men heldigvis har vi bolden. Jeg sidder ude på sidelinjen og følger spændt med, Mathias får bolden, men laver en angrebsfejl og bolden går til Egypten, de løber ned i den anden ende af banen, Simon Hald tager lidt for godt fat i en af dem og får 2 minutter. 

Jeg kommer med et lavt suk, det er ikke ligefrem en drømmestart for os. Endelig kommer der en dansk scoring det er Mikkel der får hamret bolden i mål til stillingen 3-1, så er vi da med i kampen. Vi kommer stille og roligt med igen, Egypten brænder lidt og vi får scoret lidt, Mikkel laver endnu et mål, godt han er kommet ordentligt i gang igen. Vi får udlignet ved stillingen 8-8 og endeligt har vi chancen for at komme foran, det er selvfølgelig Mathias der skal prøve, han scorer sikkert og så er han også kommet på måltavlen. 

Han smiler ud til mig, mens han løber ned i forsvaret for at dække op, jeg smiler tilbage og kan mærke en eller anden form for stolthed, jeg er virkelig stolt af hvad de her drenge gør. 

Desværre er Egypten hurtige til at udligne og min far trækker kampens første timeout, der er vidst noget vi skal have styr på. Jeg rejser mig og tilslutter mig cirklen, for at hører hvad min far siger, han kommer med en masse finjusteringer. 

Kampen er meget tæt og vi kommer aldrig foran med mere end to. Jeg vidste godt det ville blive en tæt kamp, men helt ærligt jeg kan ikke håndtere det. Vi når kun lige at komme foran med tre i de sidste to sekunder af første halvleg, vi går altså til pause med stillingen 16-13. 

Nu kommer der en tiltrængt pause, hvor vi virkelig skal bevarer koncentrationen for at sikre en semifinaleplads. Vi bruger halvlegen på hurtigt at få styr på forskellige taktikker og prøver at finde en måde at holde styr på det egyptiske mandskab. 

Anden halvleg går i gang, det er Egypten der starter med bolden, til gengæld giver de Møllgaard en albue lige i ansigtet. Han ligger på gulvet og jeg løber ind til ham. Hans hænder dækker hans ansigt, men da jeg sætter mig ved siden af ham fjerne han dem forsigtigt. Han har fået en flænge over næsen og derfor skal han ud og have behandling. 

Jeg hjælper ham op og ud på sidelinjen, hvor Anja står klar til at hjælpe. Han sætter sig på en stol ved siden af Emil der skynder sig at kigge væk. Som jeg fandt ud af tidligere er han ikke så god til blod. 

Jeg sætter mig ved siden af Emil og kigger ud mod banen, Mikkel forsøger at lave en aflevering over til Svan, men sender den i hænderne på en egyptisk spiller, virkelig ærgerligt. Egypten er hurtigt til et få udsigt og stillingen er 17-17, hvad jeg dog ikke ville gøre for en 5-måls føring lige nu. 

Mikkel sender endnu en bold i hånden på en egypter og nu har de chancen for at bringe sig foran, for første gang i anden halvleg. Niklas skifter med Kevin i målet og han starter med en redning, den var tiltrængt. Mikkel smider bolden væk og Egypten bringer sig foran, det er virkelig ikke Mikkels kamp, og jeg synes det er mega synd for ham, jeg ved hvor meget han gerne vil vise han kan det her, efter sin sygeperiode. 

Magnus bliver lagt ned og vi får et straffekast, samtidig får Egypten en udvisning, den er virkelig tiltrængt. Det er Mikkel der tager straffekastet og scorer, den havde han brug for og nu er der udlignet. Endelig kan Møllgaard komme tilbage på banen igen, men det hjælper ikke så meget Egypten spiller virkelig godt.