The Golden Love

4. Flyvetur

Flyvetur

Nu er det i morgen vi rejser mod Egypten. Den seneste uge har min far og jeg forberedt en masse til det. Samtidig har jeg brugt meget tid sammen med Anja og har virkelig lært meget indtil videre. Jeg er også blevet mere sikker i at det jeg laver er godt nok. Jeg har også brugt meget tid med GOG drengene, især Emil og Mathias. 

Lige nu er jeg i gang med at pakke det sidste til afrejse dag i morgen. Jeg har aldrig brudt mig særligt meget om at flyve, jeg synes bare det er ubehageligt at tænke på sådan en stor maskine bare svæver i luften, men jeg prøver ikke at tænke for meget på det nu. 

Jeg er i gang med at pakke det sidste ned, jeg har fået at vide, at jeg ikke skal pakke for meget da jeg får noget tøj, hvor der står Danmark på. Men alligevel over pakker jeg, det gør jeg altid, så lige nu sidder jeg og sorterer i det jeg har pakket og prøver at tage noget fra. Jeg tror stadig ikke det er gået helt op for mig, at jeg er på vej til et verdens mesterskab, jeg er så taknemlig for den mulighed jeg har fået. Jeg får endelig lukket min kuffert og pakket de sidste ting færdig. 

"Anna, vi skal spise," råber min far. "Jeg kommer," råber jeg tilbage, før jeg rejser mig og gør ud i køkkenet. Vi sidder alle sammen og spiser. "Glæder du dig ikke helt vildt" spørger Linus. "Jo," svarer jeg, "jeg tror det bliver en kæmpe oplevelse". "Hvornår skal vi kører i morgen?" Min far og jeg kører sammen mod lufthavnen, hvor vi skal mødes med resten af holdet inden vi sammen rejser til Egypten. "Vi skal køre her fra klokken 8, så vi er i lufthavnen klokken 10," forklarer min far. "Tager det lang tid at flyve til Egypten". Min far ved godt jeg ikke er super glad for at flyve, så jeg håber ikke det tager super lang tid. "Det tager lidt over fire timer, men det skal du nok klarer" beroliger min far mig, "du kender jo de fleste på holdet, og nu kender du jo også Gidsel og Emil". 

 Vi fortsætter med at spise og ser en film efterfølgende, inden jeg går op på mit værelse. Jeg ligger og skriver lidt med Mathias, vi er blevet gode venner på det seneste, også med Emil det er rart at have nogen med på holdet, der er lidt tættere på min alder. Klokken bliver et om natten, før jeg går i seng. Det er svært at falde i søvn, jeg glæder mig til at komme afsted, men alligevel er man vel altid lidt nervøs. Jeg håber bare, jeg kan gøre mit job ordentligt, om ikke andet er Anja jo med. 

Næste morgen ringer mit vækkeur klokken 7 om morgen, Gud hvor er det tideligt, jeg ville ønske jeg bare kunne rolle om på siden og sove bare en time mere, men nej. Jeg skynder mig op og ud på badeværelset, hvor jeg starter med at tage et hurtigt bad. Jeg træder ud og virkler et håndklæde om mit hår. Mens jeg venter på det tørrer, renser jeg mit ansigt og putter lidt mascara på. Jeg finder noget tøj at have på, bare noget afslappende tøj, da vi skal flyve. Jeg pakker de sidste ting og sætter min kuffert med til døren, så den er klar. 

Jeg går ud i køkkenet til min far, der stadig ordner de sidste ting til turen. Vi spiser hurtigt morgenmad og så er det ellers afsted mig København lufthavn. Efter cirka to timer ankommer vi, nogle fra holdet er allerede ankommet. Vi gør ind gennem svingdørene og går hen til de fra holdet der er kommet. 

"Hej Anna, jeg vidste ikke du skulle med!" udbryder Møllgaard, jeg griner lidt af hans lille udbrud. "Nej, men jeg må hellere tage med, for at holde jer i ørene". "Ja det er nok meget godt, det gik jo ikke så godt da du ikke var med"."Nej det kan man ikke lige sige" griner jeg. Jeg tænker tilbage på slutrunden i 2020, der var jeg ikke med, jeg gik stadig i gymnasiet og havde ikke muligheden for at tage med. "Men du var lidt med i 2019, og der gik det jo meget godt, så det forventer vi igen" griner han. "Der er jo intet pres overhovedet" siger jeg og himler med øjnene efterfuldt af et lille grin. "Nej overhovedet ikke". 

Pludselig er der en der kommer løbende og krammer mig bagfra, jeg vender mig om i favnen på intet mindre end Mathias, han slipper mig igen. "Hej" siger han "glæder du dig?""Ja, ligeså meget som jeg gjorde, da du spurgte mig om det i går" svarer jeg, og giver Emil, der kom sammen med Mathias, et kram. Resten af holdet kommer og vi skal til at tjekke ind. Vi går alle gennem paskontrol og security, for til sidst at få vores pladser i flyet. 

Vi skal heldigvis med vores eget fly, så jeg ikke skal sidde ved siden af fremmede. "Hvilket nummer har du?" Spørger Mathis. "10" svarer jeg og kigger på ham, "så skal vi sidde sammen" udbryder han. "Fedt" siger jeg, og fortsætter med at gå. Jeg kan godt mærke min flyskræk bliver værer jo tættere vi kommer på flyet. Jeg begynder at ryste, Mathias ser det og ligger armen omkring mig, min far ser det og kommer han til os. "Er det flyskrækken" spørger han. Jeg nikker bare, har ikke rigtig lyst til at snakke lige nu. "Det skal nok gå, det skal bare lige overstås". Jeg nikker igen. 

Vi når endelig flyet og får sat os på vores pladser. "Er du okay?" Spørger Mathias, jeg ryster bare på hovedet. "Det skal nok gå, fire timer så er vi der, vi kan se en film, hvis du vil" siger han og lægger igen sin arm omkring mig. "Det vil jeg gerne" smiler jeg. Flyet letter og vi sætter en film på. Jeg ender med at falde i søvn på Mathias' skulder og sover resten af flyveturen, indtil vi lander i Egypten. "Anna?" Hvisker Mathias stille og ryster lidt i mig, "vi er landet nu". Jeg vågner stille op og kigger mig omkring. "Sovet godt?" "Din skulder er lidt hård, men ellers var det fint" griner jeg. Vi bevæger os ud af flyet, får alt vores bagage og kører med en bus til hotellet.