The Golden Love

7. Corona og kampdag

Corona og kampdag 

Jeg vågner, klokken er 9 om morgenen, jeg strækker mig og sætter mig op. I dag er dagen, hvor det hele går løs, jeg glæder mig helt vildt. Jeg skynder mig at tage noget tøj og går ud på badeværelset. Jeg tager mit tøj af og tænder vandet, så jeg kan gå i bad. Mens jeg venter på vandet bliver varmt, renser jeg mit ansigt og sætter noget musik på. Jeg kan ikke tage et bad uden musik, det er simpelthen for kedeligt. Vandet er endeligt varmt og jeg går ind vasker mit hår, to gange shampoo og en gang balsam i spidserne. 

Jeg slukker vandet og stiger ud, virkler et håndklæde omkring mit hår og tørrer min krop, smører creme på og tager noget tøj på, et par jeans og en grå sort t-shirt, med Danmark stående på ryggen. Jeg tager lidt mascara på og tager mit hår ud af håndklædet, det er næsten tørt, mit hår tørrer ret hurtigt, jeg tager lidt smykker på og gør ned mod morgenmaden. 

Jeg møder Mathias på vejen derned, hen er lige ved at gå ind i mig, "uh, hej jeg så dig næsten ikke" griner han og trækker mig ind i et kram, "dit hår dufter godt" griner han, jeg griner lidt af ham. "Tak, har også lige været i bad, skal du med ned til morgenmad?" Han nikker og vi går resten af vejen sammen.Mens vi spiser morgenmad gennemgår min far programmet for i dag. "Så er det i dag det går løs drenge, modstanderen er Bahrain og jeg forventer, som altid, at I giver alt, hvad i har" starter han med at sige, "efter morgenmaden, skal vi ned og se video til kampen i aften, derefter er der frokost og så tager vi en styrke træning så vi er 100% klar, det kan også være der lige er nogle behandlinger der skal klares der," han kigger hen på mig og Anja, jeg nikker bare. "Vi kører så vi er i hallen klokken 19 og så starter kampen 20:30. Det var vidst programmet for i dag," slutter han af med at sige. 

Folk begynder stille at rejse sig. "Hov, bliv lige siddende, jeg har en vigtig nyhed" skynder min far sig at sige før alle er gået. "Måske har I set at Emil Jakobsen og Morten Olsen ikke er kommet ned," jeg kigger mig omkring jeg havde godt lagt mærke til de ikke var her, men troede egentligt bare de kom for sent, det er lidt en vane de har. "Emil er desværre testet positiv, men vi regenter stærkt med det er en falsk positiv da han har været smittet for kort tid siden, men han skal selvfølgelig isoleres, derfor er Morten her heller ikke, han er isoleret på deres værelse, da de har boet sammen, ham skal bare have en positiv test, så kan han komme ud igen". Jeg synes det er så synd for Emil, det er hans første slutrunde og så sker det her. Jeg kigger over på Mathias han er blevet meget stille og kigger bare lidt ned i jorden. 

Folk begynder at rejse sig og går ind på deres værelse, inden vi skal se video senere. "Er du okay?" Spørger jeg Mathias da alle er gået "du virker lidt stille". Han trækker bare på skuldrene. "Er det, det med Emil?" Spørger jeg igen, jeg har lidt på fornemmelsen at det handler om det. Han nikker og siger: "det var bare vores første slutrunde, vi skulle ligesom gøre det sammen, og så sker det her, jeg synes bare det er unfair". Jeg tænker lidt, "ja det kan jeg godt forstå, det er virkelig unfair, men lad os håbe han hurtigt teater negativ, så han kan komme tilbage ikke?". Han nikker og vi rejser os, for at gå ned mod værelserne, han går ind på sit og jeg går ind på mit.Om 20 minutter skal vi ned og se noget video på aftens modstander, jeg ligger bare lidt i min seng og slapper af. 

Pludselig banker det på døren "kom ind" råber jeg, det er min far der træder ind. "Hvad så?" Spørger jeg og kigger undrende på ham, "ved du om Gidsel er okay? Han virker lidt nede, da jeg lige mødte ham på gangen," forklare han og kigger på mig. "Han er lidt ked af det med Emil, tror han havde glædet sig til at få denne oplevelse med ham," siger jeg til ham, min far nikker bare forstående. "I er blevet gode venner var?" Siger han og kigger igen hen på mig. "Ja det er rart at have nogle der er lidt nærmere min alder, også er han nem at snakke med, vi har det bare godt sammen". "Det er jeg glad for at hører, Anna, men der er video nu kommer du?" Jeg rejser mig fra sengen og følger med min far ned til fællesrummet, hvor der er sat en projektør op der visser forskellige videoer. 

Min far forklarer en masse, jeg kigger lidt rundt, det er vidst ikke alle der er lige interesserede i at hører om det. Jeg synes egentligt det er spændende nok, men altså jeg kunne da godt finde andre ting jeg synes var sjovere. Jeg kigger over på Mathias, han ligner en der er ved at flade i søvn, jeg griner stille for mig selv. 

Det er blevet frokost tid og holdet bevæger sig stille ned mod buffeten, jeg vil ikke sige jeg er kræsen, men jeg har aldrig været i Egypten før, og deres mad er meget anderledes end hjemme i Danmark, jeg holder mig til det jeg kender, eksperimentere ikke så meget, nogle af drengen driller mig lidt engang i mellem med det, men det gør mig ikke så meget, jeg ved de kun gør det for sjov. Jeg tager min tallerken og sætter mig mellem Mikkel og Møllgaard, "er i spændt på i aften?" Spørger jeg og begynder at spise. "Ja, det er da altid spændene at komme i gang" svare Møllgaard. "Ja især med nogle af de ny på holdet" supplere Mikkel. Vi spiser færdig og laver lidt smalltalk, mest om kampen i aften, men ellers også bare om hvordan det går. 

Der er gået en halv time vi er i styrke lokalet og træner en let træning inden kampen i aften, jeg skriver lidt med Emil, han har det fint, han klager dog lidt over internetforbindelsen, men ellers er alt okay, han har ingen symptomer. Vi regner sådan set alle sammen også at den er falsk, når han nu har været smittet før. Morten er kommet ud af isolation igen, hans test var nemlig negativ. 

 Træningen slutter og drengene er tilbage på deres værelser, de forbereder sig mentalt på kampen, og det gør de på deres egen måde, det er næsten som om de træder ind i deres egen lille boble inden kampe. Spillerbussen ankommer og vi kører mod arenaen, jeg sidder med Mathias. Han har AirPods i og kigger vare ud af vinduet, han er meget koncentreret, jeg tager hans hånd og giver den et hurtigt klem, han vender sig og giver et lille smil, jeg smiler tilbage og falder ellers tilbage i mine egne tanker.