The Golden Love

49. Børn og artiklen

Børn og artiklen

Jeg slap for pressen i denne omgang og er derfor gået ned i fællesrummet igen, nogle af drengene spiller Playstation og jeg smider mig i sofaen ved siden af dem. Som sædvanligt har jeg ingen anelse om hvad de spiller, men det er da underholdende at se på. Især fordi de alle går så højt op i det, der er i hvert fald ingen af dem der vil tabe. 

"Hvad laver du dog?" halv råber Magnus lige pludselig og giver mig faktisk noget af et chok. Mathias rækker hånden over og lægger den på mit lår, mens han griner lidt af min reaktion. "Sorry Anna" griner Magnus og fortsætter spillet. "Det okay, i kampes hede eller sådan noget" mumler jeg og åbner tiktok, der er allerede lavet flere fan profiler for mig og Mathias, det er egentligt ret sødt og de er alle gode til at lave videoerne altså, jeg ville aldrig kunne gøre det. 

Jeg kigger på klokken, den er blevet mange og vi skal faktisk have frokost, tiktok er virkelig en tidsfordriver. "Drenge der er mad nu" siger jeg og rejser mig. Drengene stopper deres spil og følger efter mig, vi har lige sat os da Lasses mobil ringer, han tager den og går ud af salen.

Vi begynder bare at spise, da vi jo af gode grunde ikke ved hvor længe hans opkald kommer til at tage, dog tager det ikke så længe og han er hurtigt tilbage ved bordet igen. "Hvem var det? Hvis man må spørge" spørger Mathias og kigger interesseret på Lasse. "Det var bare min datter, hun savnede mig vist" siger han og sender et lidt trist smil i vores retning. "Savner I dem meget?" spørger jeg og kigger rundt på alle fædrene ved bordet. 

De nikker alle sammen "ja selvfølgelig, men jeg tror heller ikke helt Pelle, min yngste forstår det" siger Niklas, "altså inden jeg tog afsted og fortalte jeg skulle være væk højest en måned, så spurgte han om jeg kom hjem, når det blev varmt igen" små griner han. "Nej hvor er han sød, har I billeder" spørger jeg interesseret og de begynder at finde deres telefoner frem.

 Lasse rækker sin telefon over til mig, med det sødeste billede af hans to børn, en dreng og en pige, "hold op hvor er de søde, hvor gamle er de?" spørger jeg og rækker telefonen tilbage. "Marie er 6 og Benjamin er 4" svarer han, efter det får jeg en mobil fra Niklas, også med to søde børn, "Pelle på 5 og Silje på 2" forklarer han mens jeg studere billedet. "Hold op i laver alle nogle søde børn" griner jeg. 

Jeg elsker at se deres børn og se hvor søde de er, generelt elsker jeg bare børn. Møllgaard rækker også telefonen over, "Viola på 7 og Augusta på 4, jeg kan lige så godt sige det, det er ikke mig de har udsenet fra" griner han, hvilket også får mig til at grine. Til sidst får jeg en mobil fra Mensah "det er Asta der snart fylder to og Edith på 5 måneder" fortæller han stolt, "det er til gengæld ikke til at tage fejl af hvem der er deres far, hold op de ligner dig" griner jeg og han får telefonen tilbage. 

"Jeg glæder mig til at få børn" smiler jeg og kigger over på Mathias der kigger alle andre steder hen end på mig, hvilket får mig til at grine, "bare rolig der kommer til at gå nogle år" beroliger jeg og endelig tør han kigge over på mig med et smørret smil. 

"Men jeg kan da godt fornemme at det kun er acceptabelt at få to børn her" griner jeg og hentyder til at de alle har to. "Rolig nu, lad os lige tage en slapper" skynder Mathias sig at sige og ser faktisk en smule bange ud ved tanken, jeg sender ham bare et beroligende smil, mens de andre griner af ham. 

Vi fortsætter med at spise, mens jeg hører en masse forskellige historie om deres børn, jeg elsker at høre den, og især den måde deres øjne lyser op på når de snakker om dem, jeg kunne se på det hele dagen. Jeg får næsten lyst til at tage min mobil op og tage et billede, bare så jeg kan gemme det har moment foreviget. 

Frokosten er færdig og bussen venter på os, vi skal have en let træning for at fin justere en smule inden den store kamp i morgen. Jeg lægger min taske ind i bussen og går selv ind efter Møllgaard og Mikkel og sætter mig på sædet foran dem der går ikke længe før Mathias kommer og sætter sig ned ved siden af mig. 

Bussen begynder at kører og jeg snakker lidt med Anja der sidder på den anden side af midtergangen. "Jeg tænker jeg står for det meste af opvarmningen af hensyn til dit knæ" siger hun og jeg nøjes med at nikke, jeg synes det er en smule irriterende at mit knæ endnu engang skal stå i vejen for mit arbejde, men sådan er det og så må jeg jo prøve at passe lidt mere på det.

 "Du kan klarer behandlinger og sådan" smiler hun, hvilket får mig til at smile en smule. Det er rart at jeg stadig kan udfører en del af mit arbejde. Pludselig stikker Møllgaard en telefon ind mellem Mathias og mit sæde, "prøv lige at tjek det her" griner han og jeg tager telefonen og læser titlen. 

"Mathias Gidsel udelukker intet" læser jeg højt og skubber lidt til Mathias. "Det var næsten ikke til at lokke noget ud af de to unge mennesker Anna Jacobsen og Mathias Gidsel da samtalen faldt på deres forhold, ingen af dem ønskede at knytte en kommentar, dog lover den unge spiller at han ikke vil udelukke noget" fortsætter jeg og kan fornemme at de fleste i bussen er begyndt at lytte. 

"Det bliver spændende at se om de to unge mennesker snart finder hinanden eller om de virkelig bare er venner som forklaringen længe har været" afslutter jeg. "Ja det er godt nok spændende jeg glæder mig til at læse hvad de mon finder ud af" griner Mathias og og giver mig et kys på kinden, mens jeg rækker telefonen tilbage til Møllgaard. 

Resten af holdet sidder og griner lidt af artiklen. "Det er også lidt vildt at de går så meget op i det" kommentere Mensah og jeg er nødt til at give ham ret, jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har set artikler om andres forhold, i hvert fald ikke med samme nysgerrighed. Vi ankommer til hallen og går ind til træning.