The Golden Love

41. Vil du være min kæreste?

Vil du være min kæreste?

Vi når til 4. afsnit da jeg skal på toilettet. Jeg prøver at komme ud af sengen. "Hvad så?" spørger Mathias bekymret, han er virkelig bekymret lige pludselig.

"Hold op med at være så bekymret, jeg skal bare på toilettet" griner jeg. "Så ved du hvordan vi har det" griner Mathias og rejser sig fra sengen så jeg kan komme ud. Han giver mig sin hånd og hjælper mig langsomt og forsigtigt ud af sengen.

Emil har fundet de krykker jeg fik af Anja og giver dem til mig, "tak drenge, men jeg er altså ikke lavet af glas" jeg griner af deres forsigtighed og begiver mig over mod badeværelset. Det tager lige lidt tid at vænne mig til at gå med krykker igen, det er efterhånden et godt stykke tid siden sidst jeg brugte dem. Men det går da heldigvis og jeg går ud på toilettet dog en del langsommere end det normalt går, men sådan er det.

Jeg kan hører drengene hviske bag mig, men jeg tænker ikke mere over det.

*Mathias' synsvinkel*

Jeg hjælper Anna ud af sengen og Emil giver hende de krykker hun fik af Anja. Hun virker lidt usikker på benene mens hun går, men hun får hurtigt styr på det og går ud på badeværelset.

"Spørg hende nu bare Mathias" hvisker Emil, Anna er stadig inde for hørevide derfor hvisker han. "Om hvad?" Spørger jeg og prøver at virke som om jeg ikke aner hvad han snakker om. Men det gør, det gør jeg virkelig. Og min mistanke bliver bekræftet da Emil igen begynder at snakke.

"Det ved du godt Mathias, du kan lide hende og hun kan lide dig. Hvorfor ikke bare gøre det officielt" sukker han og sætter sig ned på sengen igen. Jeg sætter mig ved siden af med et træt suk.

"Jeg ved det godt, men som vi har fortalt dig utallige gange skal det ikke gå ud over turneringen" starter jeg, "altså lytter du nogensinde når vi taler".

"Ja selvfølglig gør jeg det, jeg synes bare det er dumt" starter han med et grin, "men den måde I er på nu, er I så godt som kærester og det går ikke ud over turneringen" forklarer han, når han siger det på den måde lyder det faktisk logisk nok og altså det kan vel fungere.

Jeg begynder at smile ved tanken om endeligt at kunne kalde hende min kæreste. "Se det, er det jeg mener. Jeg har aldrig set dig smile sådan der og hvis det er holdet du tænker på så tror jeg vi alle venter på at det kommer til at ske". Jeg dasker ud efter ham, men han undviger. Desværre.

Jeg når ikke at sige mere før Anna kommer tilbage fra badeværelset. Jeg kan se det stadig gør ondt, hver gang hun tager er skridt skærer hun ansigt i smerte.

Jeg skynder mig op for sengen og hen til hende, jeg åbner min arme for hende og hun tager imod det kram jeg vil give.

"Kan vi ikke gøre noget, har du en Panodil du kan tage?" spørger jeg stille og hjælper hende over i sengen. Emil lægger dynen over og vi lægger os alle op i sengen igen. "Jeg kan ikke sluge piller" hvisker hun stille. Hun lægger hovedet ind til mig og jeg tager armen omkring hende. "Men jeg har nogle der skal opløses, jeg plejer at tage dem i cola" fortæller hun og lige da hun har sagt det rejser Emil sig for at hente det. "I min toilettaske" råber hun efter ham, før han henter en pille og er på vej ud af døren for at finde cola og et glas.

Jeg lægger stadig med Anna i mine arme, hun har hovedet på mit bryst og jeg nusser hende i håret.

*Annas synsvinkel*

Jeg lægger i Mathias' arme med hovedet på hans bryst, jeg kan hører hans hjerte banke hvilket er meget beroligende.

Pludselig stopper han med at nusse mig i håret, jeg skal lige til at spørger hvorfor han stoppede da jeg kan mærke hans læber forsigtigt møde mit hår. Jeg kigger op på ham, han kigger uskyldigt tilbage mod mig, men med et glimt i øjet.

Sommerfuglene flyver rundt i hele min krop. Han læner sig langsomt ned mod mig. Jeg strækker mig for at komme tættere på ham. Sker det her virkelig, efter så lang tid med flirten og drillerier.

Hans læber møder mine og jeg lukker øjenene og nyder det. Der går lidt før jeg bryder kysset og bare kigger ind i hans flotte brune øjne.

"Godt så er det nok nu spørger du hende" kommer det bestemt henne fra døren. Jeg kigger forskrækket der hen og ser Emil der kigger på os, han må have set det hele. Jeg kigger tilbage på Mathias.

"Anna?" spørger han og kigger stadig på mig, hans blik rykker sig ikke, "vil du være min kæreste?" Han virker nervøs, det er ret sødt. Jeg nikker langsomt før jeg endelig får fundet nogle ord til  rent faktisk at svare ham. "Selvfølgelig vil jeg det" smiler jeg og læner mig ind for at få endnu et kys, han giver det gerne. Det her kunne jeg godt vænne mig til.

"Godt nu er jeg officielt 3. hjul. Her er din cola og din Panodil. Jeg går ud til nogle af de andre og så må i fortsætte" brokker han og stiller tingene på bordet ved siden af min seng og går ud af døren. Både Mathias og jeg griner lidt.

Jeg rækker ud efter tingene på bordet og blander dem inden jeg drikker dem, og lægger mig ind til Mathias igen. Vi starter serien igen og Mathias tager min hånd og vi fletter fingre.