18. Træning og fjollerier

547 3 0
                                    

Træning og fjollerier 

Jeg vågner i min seng næste morgen, jeg kan ikke helt huske hvordan jeg kom herind, det sidste jeg husker var at jeg lå på sofaen mellem Mathias og Emil, men jeg har mit nattøj på så de må næsten have vækket mig så jeg kunne komme i seng. 

Vi har fået lov til at sove længe i dag, vi skal ikke så meget inden kampen senere. Der skal ses lidt video som altid, måske en let træning til nogen og ellers bare noget afslapning. Jeg burde snart stå op jeg har en aftale med Emil, han skal ikke spille i aften, det har min fra sagt. Han har siddet stille på et hotelværelse i noget tid nu, så han skal lige have noget træning både alene og med holdet inden han skal i kamp.

Jeg rejser mig langsomt fra sengen og strækker mig lidt, inden jeg rejser mig helt og finder noget tøj, det bliver det sædvanlige træningsbukser og en hoodie, jeg tager lidt mascara på og børste tænder samt mit hår, håret ryger op med en hårklemme og så går jeg ned til morgenmaden. 

Jeg tager en smule morgenmad og sætter mig ned mellem Mathias og Emil, "sovet godt?" Spørger de begge, "ja, men kan ikke huske hvordan jeg kom i seng" griner jeg, vi griner alle tre, "du eksperimentere med maden her til morgen eller hvad?" spørger Mathias sarkastisk og kigger på min tallerken, jeg tager ofte det jeg er vandt til jeg prøver ikke så meget nyt og især ikke i udlandet. "Kan du ikke passe dig selv lidt" spørger jeg med et lille grin, han tager hænderne op for at forsvarer sig og griner, vi fortsætter med at spise. 

Vi står nu i træningslokalet det er kun mig, Emil og Mathias. Jeg går rundt og finder nogle redskaber frem Emil skal bruge til træningen. Drengen står og fjoller lidt rundt over ved vægtene mens jeg finder frem, jeg tror de har savnet hinanden, "så drenge, Emil skal til at i gang" "kan vi ikke bare lade være?" spørger Emil og kigger bedende på mig "jo det kan vi godt, lads bare gå igen" svarer jeg begynder at gå hen mod døren, "mener du det" spørger de begge og løber hen mod mig. 

Jeg vender mig om og kigger på dem "nej selvfølgelig ik, tumper kom i gang" griner jeg og ruller øjne af dem, "men det er kedeligt" brokker Emil, "sådan er det, livet er kedelig nogen gange, men min far slår mig verbalt ihjel, hvis vi ikke gør det" fortæller jeg og viser Emil den første øvelse. 

Vi fortsætter med lidt let træning i et godt stykke tid, både med styrke og kondination, "tror du ikke vi er ved at være der?" Spørger Emil efter en masse øvelser "er du da træt?" spørger jeg drillende og kigger på ham, "måske" siger han og kigger over på Mathias der vist også har det en smule hårdt. 

Jeg griner lidt "ja du kan sagtens grine det er ikke dig der laver noget" udbryder Mathias, det for mig bare til at grine endnu mere, "okay okay, lad os sige det var det for i dag" griner jeg og hiver lidt efter vejret. Jeg begynder at samle de forskellige redskaber sammen, mens drengene går ud for at gå i bad. 

Vi har lige spist frokost og de fleste er gået ind på deres værelser for at slappe af, måske sove lidt inden kampen i aften, jeg er gået i gang med at se lidt Netflix og slapper også af da jeg får en besked fra Mathias, "kommer du ikke lige ind" skriver han, "endnu en edderkop? Kan Jacob ikke tage den?" Skriver jeg tilbage i sjov, jeg ved han hader at jeg fandt ud af det, men altså et var hans egen skyld. "Det er ikke det, det er Jacob du skal lige se om han kan være med eller ej" svare Mathias, jeg havde næsten glemt han var små skadet, der er sket meget på det sidste med Emil der kom tilbage, "er på vej" svarer jeg og rejser mig. 

Jeg går hen til deres dør og banker på, det er Mathias der åbner, jeg går med ham ind på værelset, Mathias smider sig i sin seng og Jacob ligger der allerede "pas på I ikke anstrenger jer for meget" joker jeg og sætter mig ved siden af Jacob. 

"Kan du støtte på den?" spørger jeg for at vurdere, hvor slemt det er "ja ja sagtens, men det gør ondt når jeg løber eller laver en hurtig bevægelse" forklare han, jeg trykker lidt forskellige steder på og omkring hans ankel, der kommer nogle stille "av" en gang i mellem når jeg trykker bestemte steder. 

"Umiddelbart vil jeg vurdere at du ikke er klar til at spille" fortæller jeg ham, han ser lidt trist ud, men det er klart alle spillerne vil jo gerne spille så meget så muligt. "Risikoen for at det vil blive værre er for stor, det er bedre at du slapper af og bliver 100% klar" uddyber jeg, han nikker bare forstående. Jeg bekymre mig altid meget om spillerne, det er vigtigt for mig at de har det godt, det er sådan set også en del af mit job. 

Jeg rejser mig igen "men der er video om lidt" fortæller jeg er går ud igen, men ikke uden lide at høre et suk fra Mathias, han lægger ikke skjul på hans lyst til det her i hvert fald. Jeg griner af ham og sætter mig ud i fællesrummet, hvor min far er ved at gøre klar til videomødet, "han du snakket med Jacob?" Spørger han og kigger på mig, mens han åbner sin computer, "ja var lige inde ved dem, han bliver ikke klar til i aften" fortæller jeg, "okay, godt vi har en bred trup".

 "Hvordan gik det egentligt med Emil, til jeres træning i dag" spørger han efter et par minutter "det gik super, jeg regner med at han er klar til kampen mod Japan, han virker ikke som en der har siddet alene på et hotel" griner jeg er tænker tilbage på vores lille træning tidligere i dag, "det er godt at hører". 

Spillerne begynder langsomt at fylde rummet og min far starter forskellige videoer og har som sædvanligt en masse på hjertet han gerne vil fortælle spillerne. Det er de samme spillere, der skal spille, som mod Argentina, jeg vender mig lidt og kigger rundt, Emil sidder nede bagerst, med hovedet op af væggen og er ved at falde i søvn. Jeg håber han finder mere energi når han engang skal på banen. 

Min far er i gang med lidt forskellige taktikker, vi burde kunne slå Qatar, men de kan jo overraske og det er vigtigt at være forberedt på alle kampe, for man kommer ikke sovende til en sejr. Jeg kigger længere ned i rummet, Niklas, Emil Nielsen og Kevin sidder sammen med målmandstræner Michael Bruun og ser noget andet video i forhold til deres målmands spil og de forskellige spillere fra Qatar. 

Der er mange forskellige taktikke tog spilopsætninger man skal holde styr på, godt det ikke er mig der skal holde styr på dem alle sammen i hvert fald. Min far runder mødet af og siger vi alle skal pakke vores ting og gå ud i bussen som venter på os. 

Jeg skynder mig ind på mit værelse snupper mine ting og de forskellige tasker jeg skal have med før jeg går ned mod bussen, jeg møder Emil og Mathias på vejen "hvad så du faldt ikke i søvn?" Sige jeg og puffer lidt til Emil, han griner "nej dog ikke, men jeg var tæt på, det er bare ikke spændende og især ikke når man ikke selv skal spille, jeg har ondt af dig" fortsætter han og kigger på mig, "hvorfor dog det?" spørger jeg overrasket, "du spiller jo aldrig, men alligevel skal du se video" griner han. "Det fint nok" svarer jeg og fortsætter ud mod bussen. 

Jeg ved godt de ikke mener det ondt, men alle skal lige pludselig nævne at jeg ikke kan spille, først Mathias og nu Emil, men igen det er ikke deres skyld at jeg ikke har fortalt dem det. 

Resten af turen ud til bussen forgår for det meste i stilhed. Jeg lægger min taske ind i bussen og går selv ind, Mathias kommer og sætter sig ved siden af mig, og Emil bagved, han lægger armen omkring mig og læner sig ind til mig hvor efter han hvisker "er du okay?" "Ja jeg har det fint" svarer jeg og smiler, jeg vil ikke ødelægge kampen for ham, vi fortsætter busturen ud mod hallen.

The Golden LoveWhere stories live. Discover now