The Golden Love

43. Film og operation?

Film og operation?

Vi er færdige med at spise og rejser os, jeg tager mine krykker og følger efter Anja, Mathias kommer og lægger hånden på nederste del af min ryg mens vi går. Anja guider os ind på mit værelse hvor jeg lægger mig i sengen. 

Mathias sætter sig ved siden af mig og Anja sætter sig på sengekanten og begynder igen at undersøge mit knæ. Og præcis som første gang gør det usandsynligt ondt, jeg rækker ud efter Mathias' hånd og han tøver ikke engang et sekund med at tage den, og stryger igen sin finger over min håndryg, samtidig kører han den anden hånd gennem mit hår, det er virkelig noget der kan aflede mine tanker og hjælpe mig med at slappe af, jeg ved ikke om det gør noget for ham men det tror jeg for han gør det i hvert fald ofte. 

Men det hjælper på tankerne lige indtil Anja trykker et bestemt sted og jeg ryger direkte tilbage i virkeligheden og klemmer hårdt fast og Mathias' hånd, Anja kan se det og rykker hurtigt videre "undskyld" hvisker jeg til Mathias og løsner mit greb om hans hånd, "nej det okay, det gør ikke noget" smiler han sympatisk til mig. 

Anja stopper endelig med at undersøge mit knæ, "som du selv kan mærke, er det stadig hævet og måske faktisk en smule værre. Jeg synes du skal undgå at gå for meget rundt mere i dag. Og ellers få slappet godt af og sovet. Hvis det ikke er bedre i morgen tror jeg vi skal have lægen ind over" fortæller hun og kigger lidt bekymret på mig. 

Jeg kan også mærke panikken brede sig lidt i kroppen på mig, jeg kan slet ikke overskue flere problemer med de knæ jeg har. Jeg er næsten sikker på at Mathias kan mærke min nervøsitet for han strammer grebet omkring mig og kysser mig på panden, det her kunne jeg godt vænne mig til. 

"Du skal ikke bekymre dig, det er sikkert ikke noget" prøver Anja at berolige mig med, samtidig rejser hun sig fra sengen og går ud af værelset. Jeg kigger over på klokken den er kun, 8 så der er stadig godt stykke tid til vi begynder at gå i seng. 

Magnus kommer ind ad døren, "der er sat en film på hvis I vil se den" informere han og går ud igen, jeg kigger over på Mathias. "Skal vi?" spøger jeg og gør antræk til at rejse mig, "Anna du skal passe på dig selv" påminder han og får mig til at blive siddende i sengen. 

"Men det er ikke fair, jeg vil også se film med de andre. Og jeg vil ikke tvinge dig til at sidde her med mig i stedet for ude med drengene" sukker jeg og kigger ned i madrassen. Mathias flytter en tot af mit hår om bag mit øre. 

"Kom jeg kan godt løfte dig" tilbyder han og gør antræk til at løfte mig. "Nej du kan ikke. Det er jeg da for tung til" griner jeg, men Mathias tager bare den ene arm under mine knæ, meget forsigtigt, den anden arm bag min ryg og løfter mig op som en brud. Jeg tager begge armen omkring hans hals og holder godt fast. 

Han løfter mig ud til sofaerne i fællesrummet hvor drengene er ved at sætte en film på. Emil og Magnus rykker sig lidt så jeg kan sidde med benet oppe i sofaen. Mathias sætter sig ved siden af mig og jeg lægger mig op ad ham, drengene sætter en eller anden film på, men jeg følger ikke så meget med før mine øjne bliver tunge og jeg falder i søvn. 

Jeg går med mine krykker ned ad en lang hvid gang, alt er hvidt. Væggene er hvide, gulvet er en anden tone af hvid og loftet en helt tredje tone af hvid. Jeg går efter to sygeplejersker der også er i en helt hvid uniform. De er meget flinke og alt muligt men alligevel er jeg ret bange. Mit knæ har driller mig et stykke tid nu og i dag er dagen jeg skal opereres. 

Jeg skal opereres i venstre knæ og efterfølgende kommer der en periode af genoptræning. Det bliver hurtigt en smule svært at følge med sygeplejerskerne. Jeg går ikke super hurtigt med krykker og føler mig ikke hundrede procent sikker i at flyve afsted, men sygeplejerskerne har sat i det højeste gear så jeg må gøre mit bedste. 

Endelig når vi ned for enden af den lange hvide gang og ind i et operationsrum, jeg blive lagt op i en seng og de lægger bedøvelses masken over min næse og mund, der går ikke mere en ti sekunder da jeg er helt væk. 

Jeg vågner i en seng på en stue, operationen må være overstået. Jeg kigger til højre for mig og ser Mathias der sidder der. Han har tårer løbende ned af kinderne og hans øjne er blodrøde, han må have grædt længe. 

"Mathias hvad sker der?" spørger jeg bekymret og sætter mig op i sengen. Mathias tager bare min hånd men kan ikke få et ord frem, han fortsætter bare med at græde og holder om mig. Jeg kigger mig lidt rundt, nået føles anderledes, jeg kan ikke helt finde ud af hvad, men der er noget som ikke er som det plejer. 

Endelig får jeg samlet nok mod til at kigge ned af mig selv. Til min store rædsel mangler jeg hele venstre ben og halvdelen af det højre. Jeg bryder ud i tårer og skriger.