The Golden Love

44. Det var bare et mareridt

Det var bare et mareridt

"Anna" jeg kan hører en fjern stemme. "Anna vågn op". Der er en der rusker i mig. Jeg slår øjnene op og sætter mig op. Jeg er i min seng, jeg faldt i søvn ude i sofaen, så Mathias må have båret mig her ind. Jeg kigger rundt i rummet, Mathias sidder ved siden af mig og kigger bekymret på mig. Jeg kan mærke tårerne glide ned af mine kinder. 

Jeg prøver stadig at finde ud af hvad der sker. Jeg har åbenbart haft et mareridt, jeg skynder mig at skubbe dynen til side og kigger ned af mig selv, begge ben er der endnu. 

"Hey, er du okay?" spørger han med en træt stemme, jeg må have vækket ham. Jeg er stadig lidt i chok så jeg kan ikke få et ord frem. Mathias rykker tættere på mig og trækker mig ind i et kram, jeg bryder bare ud i tårer igen. "Shh, det okay. Jeg er her, det okay" beroliger han mens han kører hånden gennem mit hår og rokker mig stille fra side til side. Jeg falder stille og roligt til ro og min gråd stilner af. 

"Er du okay?" spørger han stille men holder stadig om mig. Jeg nikker bare forsigtigt, da jeg stadig er en smule rystet over det. "Hvad skete der?" hvisker han en anelse forvirret, men altså han er også blevet vækket midt om natten af mit skrig så måske er det forståeligt nok at være en smule forvirret. 

"Mareridt" hvisker jeg stille og putter mig længere ind til ham. "Har du lyst til at snakke om det?" tilbyder han og kigger ned mod mig, jeg overvejer det lidt. På den ene side synes jeg det er lidt dumt nu hvor jeg tænker over hvad jeg egentligt drømte, på den anden side vil det måske hjælpe at snakke med ham om det, han havde trods alt selv et mareridt for nogle dage siden. 

"Jeg tror det ville hjælpe dig at snakke om det" prøver han stille og jeg nikker langsomt og sætter mig lidt op. Han sætter sig ved siden af mig og tager min hånd. Jeg tager en dyb indånding før jeg fortæller hvad det handlede om. 

"Jeg skulle opereres i mit knæ" starter jeg med at fortælle, "og da jeg vågnede fra narkosen manglede jeg hele venstre og det halve af mit højre ben" slutter jeg. Drømmen skræmmer mig stadig og panikken begynder igen at brede sig i kroppen på mig, det bliver pludseligt svært at trække vejret ordentligt og jeg føler ikke jeg kan få nok luft. Mathias ser det med det samme og rykker tættere på mig, han lægge armen omkring mig og trækker sig ind til ham. 

"Shh Anna, det okay. Jeg er lige her bare træk vejret" hvisker han beroligende og får mig stille og roligt til at slappe mere af. "Tak" hvisker jeg, Mathias krammer mig tættere ind til sig og får lagt os begge ned i sengen igen. Han trækker dynen over os og jeg lægger i hans arme. Han fortsætter med at nusse mig og hvisker beroligende ting til mig, langsomt kan jeg mærke mine øjne bliver trætte og søvnen overtager mig endelig. Denne gang en mere rolig søvn. 

Jeg vågner ved at Mathias kører hånden gennem mit hår. Jeg åbner stille øjnene og kigger ind i hans brune øjne. "Undskyld, det var ikke meningen jeg ville vække dig" undskylder han og kigger på mig, "hvad er klokken" spørger jeg træt og gnider mig lidt i øjnene. "Den er ikke så mange, du må gerne sove videre hvis du vil" tilbyder han og lader igen sin hånd glide gennem mit hår. "Hvorfor sover du ikke?" spørger jeg og putter mig længere ind til ham. "Jeg kunne ikke sove mere og så ville jeg sikre mig at du var okay" fortæller han, det er virkelig sødt at han tænker sådan på mig, men det er altså vigtigt at han også får sin søvn. 

"Jeg er okay, tak fordi du blev i nat. Det var rart at du var her" starter jeg og smiler til ham, "men nu synes jeg du skal prøve at få lidt mere søvn". Det er trods alt ham der skal spille en semifinale senere i dag, så det er vigtigt med massere af energi. 

"Anna det kan jeg ikke" protestere han og sukker lidt, jeg vender mig og kigger på klokken. "Mathias den er kun 6" udbryder jeg, han kigger bare ned i madrassen. "Vi skal sove" jeg hjælper ham ned at ligge igen og trækker dynen hen over os begge. Han lægger hovedet ind til mig og jeg begynder at kører mine fingre forsigtigt igennem hans hår, det har jeg fundet ud af er en god måde at få ham til at slappe af på. 

Der går heller ikke længe før hans vejrtrækning bliver tung og han er fladet i søvn. Efter det lægger jeg armene omkring ham og falder selv i søvn. 

Jeg slår langsomt øjnene op, solens stråler rammer mit ansigt. Jeg kigger på klokken, den er 9:45 så vi skal faktisk til at op, Mathias ligger stadig op ad mig og sover så jeg beslutter mig for at gøre mig klar før jeg vækker ham. Jeg lister stille ud af sengen og ud på badeværelset, hvor jeg reder mit hår igennem og børster mine tænder. 

Derefter skifter jeg fra nattøj over i almindeligt tøj, det bliver bare et par træningsbukser og en T-shirt med Danmark bag på. Jeg tager også lige en lilla sweatshirt udover. Derefter bukker jeg mine øjenvipper og tager lidt mascara på og en smule parfume. Jeg kigger mig en sidste gang i spejlet inden jeg går ind på værelset for at vække Mathias. 

Jeg sætter mig på senge kanten og kører stille min hånd op og ned af hans ryg, mens jeg siger hans navn et par gang, kort tid efter slår han stille øjnene op. "Godmorgen" smiler jeg og rejser mig for at trække gardinerne helt fra. "Sådan kunne jeg godt vænne mig til at blive vækket, Jacob kaster bare en pude i hovedet af mig" fortæller han hvilket får mig til at grine. 

"Du skal op nu der er morgenmad om lidt" fortæller jeg og lægger mig i sengen igen. Jeg kan lige så godt slappe lidt af, mens Mathias gør sig klar. "Hvordan har knæet det i dag?" spørger han og går ud på badeværelset, heldigvis lukker han ikke døren så jeg behøver ikke at rejse mig for at snakke med ham, "en smule bedre, det ser ikke så hævet ud, men tænker Anja lige skal se på det" fortæller jeg inde fra sengen og kigger ned på mit knæ, der er ved at have samme størrelse som det højre igen. 

"Ja det er nok en god ide at lade hende se på det" siger han og kommer ud fra badeværelset, han går hen til mig og giver mig et blidt kys. Sommerfuglene basker rundt i maven på mig og jeg kan ikke lade være med at smile. Mathias rækker mig mine krykker og vi går sammen ned til morgenmaden.