Remus anede ikke, hvad han skulle føle eller gøre, så det var næsten en befrielse, da hun trådte væk fra ham igen. Kunne hun virkelig lide ham? På den måde? Remus havde aldrig rigtigt tænkt over tingene på den måde; det var også de færreste i klassen, der som meget som overvejde at tale venligt til ham, for slet ikke at nævne at kysse ham. Men på den anden side, så var Luna også lidt af en enspænder, hun mindede faktisk overraskende meget om ham, da Remus tænkte over det. Hun var heller ikke spor populær i klassen, snarere det modsatte, hun ville gerne være alene fra tid til anden og hængte ofte ud med sig selv.
Men på den anden side kunne det hele også være fup - Remus havde engang prøvet, hvor en af de ældre piger på skolen havde flirtet lidt med ham og sagt, at hvis han tog sine bukser og viste ham 'sin', så ville hun også vise 'sine'. Remus havde selvfølgelig godt vidst, at det var et trick, men før han overhovedet nåede at svare, dukkede hele hendes klasse op og gjorde grin med ham. Der var spredt et rygte med, at han faktisk havde taget bukserne af, men lærerne havde få det stoppet igen. Siden da undgik Remus de ældre klasser så meget som muligt.
Men Luna var anderledes. Hun lignede ikke en, der ville fuppe sådan som hende den ældre pige, men Remus havde stadig en smule svært med at forstå, hvorfor hun kunne lide ham. Han var hverken flot, muskuløs eller modig, tværtimod det stik modsatte. Og alligevel var hun faldet for ham, og Remus følte faktisk en knude lette om hjertet; som om, han hele tiden havde ventet på det, og i stedet for at blive ved med at diskuttere sig selv, vendte han sig om mod Luna, der ikke havde flyttet sig det mindste.
"Luna, jeg..." begyndte han, men hans stemme døde ud. Der var et eller andet fuldkommen galt med hende.
Hun stod stiv som et bræt, og vinden der legede med hendes hår var det eneste, der bevægede sig. Hun kiggede op mod nattehimlen med underligt tomme øjne og knyttede næverne så hårdt, at knoerne blev helt hvide. Pludselig begyndte hun at skælve, hele hendes krop rystede, og Remus var bange for, at hun fik et anfald af en slags. Hun begyndte at vride sig og knurrede som en syg hund, der fik et influenzaanfald. Så begyndte hun at blive større. Hendes arme og ben voksede, hendes krop gjorde og hendes tøj begyndte at forsvinde. Ikke sådan så man kunne se hendes private steder, hår begyndte at gro ud. Ansigtet blev længere og voksede ud i en slags snude, hendes ører blev væsentlig større og hendes negle blev til lange, skarpe kløer. Pludselig rettede hun - den - sig op og kiggede direkte ind i Remus' øjne. Han gengældte blikket, mens det gik op for ham, at det ikke var en pige, der havde kysset ham, men en varulv.
Den blottede sine sylespidse tænder og sprang frem mod ham.
KAMU SEDANG MEMBACA
I månens skær
Fantasi"Har du nogensinde prøvet det, hvor du pludselig vågner op et fremmed sted og ikke husker, hvordan du kom derud? Hvor dit tøj var dækket med blod, men du ikke havde en eneste skramme på kroppen?" Remus er en dreng, der går på Maryville skole - en s...
