En anderledes dreng

41 3 0
                                    

Har du nogensinde prøvet det, hvor du pludselig vågner op et fremmed sted og ikke husker, hvordan du kom derud? Hvor dit tøj var dækket af blod, men du ikke havde en eneste skramme på kroppen? Og samtidig følte du dig så syg, at bare du tog et skridt fik hele verdenen til at snurre?
 Dette var normalt for Remus. Han lå på maven i sin seng med en tyk bog slået op på puden. Han lagde sin lommelygte fra sig, så han stadig kunne læse hvad der stod i bogen, og fandt sit skrivehæfte frem. Samtidig fandt han sin godt brugte blyant frem og begyndte at skrive af efter bogen.
 Efter fem minutter, hvor det eneste man kunne høre var lyden af blyant mod papir, gemte Remus bogen, hæftet og blyanten væk i sin taske. Derefter strakte han sig, steg ud af sengen og gik hen til vinduet.
 Den klare nymåne glimtede over trækronerne og gav byen et sælsomt skær, som fik den til at se forladt ud. Dog vidste Remus godt, at Maryville vat alt andet end forladt. Nede i byen var der sikkert to-tre fester i gang, hjemme hos de unges forældre der var udenbys. Supermarkederne var åbne og kørte på halv pris, for at lokke alle de unge til, og diskotekerne og barerne holdt åben til langt ud på natten. Remus boede i udkanten af byen, i et gammelt hus, langt væk fra alle, sammen med sin mor, Jane.
 Remus havde aldrig mødt sin far. De eneste minder han havde om ham, var de hans mor havde fortalt ham.
 Hun havde fortalt, at han forlod hende mens hun var gravid med Remus. Han havde længe haft et alkohol problem, og til sidst var han smuttet med en ny kæreste.
 Og Remus havde besluttet sig for, at det nok var derfor Jane var, som hun var.
Oftest når Remus kom hjem fra skole, lå hun fuld på sofaen. Remus gjorde køkkenet, stuen og værelserne rene når han kom hjem, og han var også den, der lavede morgenmad og aftensmad hver dag. Fra tid til anden havde Jane nogen med hjem, og der skulle Remus bare holde sig væk.   
 Remus tænkte engang i mellem over, om hans far kunne have været meget slemmere end hende?
 Men det er hans skyld, at hun er blevet sådan.
 Remus vendte tilbage til sengen og smed sig ned på puden. Han vendte blikket mod hans lille vægge ur. Den viste midnat.
 Med en sidste tanke til skolen i morgen, lagde han sig til at sove.

I månens skærWhere stories live. Discover now