I månens skær

En opgave om lokalhistorien

Da Remus ankom til skolen næste mandag, stod der flere politibetjente end der plejede. Remus gik nygerrigt forbi dem, men han kunne ikke se, hvorfor de var så mange. Med et suk fandt Remus vej ind i klassen.
 Der gik cirka 10 minutter, før resten af klassen kom. Som altid stillede de snakkende deres ting fra sig og gik over til hinandens borde og snakkede videre. Hr. Johnson kom fem minutter for sent, og han brugte et stykke tid på at få alle til at tie stille.
 "Ja, i dag er det en ny uge, og officielt en uge siden, at I hørte om Alices død." Han tav i ren respekt, før han fortsatte. "Og nu, præcis en uge efter, får vi en ny elev." Han smilede stort men lignede en, der savnede klassens entusiasme. Han sukkede, vendte sig om mod døren og vinkeden nogen ind.
 Ind gennem døren trådte en lyshåret pige med lyseblå øjne ind. Luna.

 "Så, hvor længe har du skulle gå på denne skole?" spurgte Remus Luna, da de sad oppe på biblioteket.
 "Hva?" Hun kiggede op fra den bog - Maryville i år 1800 - hun læste i. "Nå, skole! Efter jeg havde snakket med betjentene, besluttede de sig for, at det ville være smartest bare at starte her. Og forresten, så tror jeg, at jeg har fundet noget spændende her." Hun rakte bogen til Remus og udpegede et bestemt sted. Remus læste:

 I år 1837 blev den efter sigende sidste ulv skudt i skoven tæt på Maryville af jæger Sean Harrison, medlem af Dianas Jægerkorps. Ulven havde dræbt nogle af jægerens høns, og senere fandt man ulvens bo. Fire unger blev fundet og skudt, mens de gumlede på en menneskehånd. Man identificerede aldrig liget.

 "Tja, det kan vel godt komme med i præsentationen, men hvad siger det om lokalhistorien her?" spurgte Remus usikkert.
 Luna, der allerede var begyndt at skrive ned efter bogen, kiggede op.
 "Det har da helt vildt meget med lokalhistorien at gøre! Hvis den ulv ikke var blevet skudt, så kunne det være, at der stadig fandtes ulve her i dag!"
 "Er det godt?" mumlede Remus lavt, af frygt for, at hun hørte det.
 Da Luna var kommet ind i klassen, og havde præsenteret sig selv som Luna Aries, havde hr. Johnson meddelt, at de skulle fremlægge om lokalhisorien. De var blevet delt op i hold af to - en gruppe var tre, side de var et ulige antal - og hr. Johnson havde sat Remus og Luna sammen. Nu sad de her, oppe på biblioteket og rodede bøgerne igennem.
 "Har du overhovedet fundet noget?" spurgte hun, da hun havde skrevet færdigt.
 "Oh, um, nej, ikke rigtig..." sagde Remus og skimmede hurtigt teksten i bogen igennem, hvis der var noget der lige sprang ham i øjnene. "Tilbage i 16-tallet fik vi for første gang en dronning der regerede her i landet, men, vent lige..." Remus læste videre og skulle lige til at fortsætte, da Luna afbrød:
 "Ja, hun blev dræbt af heksen Amanda, der senere blev brændt på det største bål, der nær havde sat ild til slottet, og man så det som et tegn fra Gud, at dronninger ikke bør regere," sagde hun med en ligeglad tone. "Det ville havde været godt a skrive om, men det er lokalhistorien vi skriver om, ikke hele landets historie."
 "Men-" begyndte Remus, men Luna viftede bare med bogen.
 "Jeg tror også, vi skal til at ned nu. Klokken er næsten to. Hvis du giver mig din adresse, kan jeg kommer senere, så vi kan lave det færdigt der."
 "Nej, det tror jeg ikke er så god en idé. Hvad med, at jeg får din adresse?" foreslog Remus, men fortrød med en gang.
 Luna, der allerede var på vej ud fra biblioteket, snurrede rundt på hælen. "Vi kan ikke hjemme hos mig!" nærmes råbte hun. "Giv mig din adresse, ellers får vi fravær for ikke at have lavet lekierne."
 Remus overvejede ikke et sekund at diskutere med hende, fandt et stykke papir frem og kradsede hurtigt sin adresse ned, før han rakte hende papiret. Sammen gik de ned i klassen igen.