Elementernes Sande Mester (BTS ff) Del 2

Kapitel 10: Snyt

En kildren i min mave fortalte mig hvor nervøs jeg var. Hvis ikke han var her, hvad skulle vi så stille op? Han var den eneste vi kunne finde, som også ville kunne hjælpe.
Hovedkvarteret var sikkert ikke eksisterende længere, og der var ingen mulig måde at komme i kontakt med dem på.
Vi stod alene, medmindre vi kunne finde forfatteren.

Nummeret syv stod midt på trædøren foran os.

"Skal vi banke på?"
—
Y/N's P.O.V

Min knyttede hånd stod stille i luften foran døren, da jeg skulle til at banke på døren.
Hvorfor tøvede jeg?
"Skynd dig, vi har ikke hele dagen" Sagde Yoongi, men fik få sekunder efter en albue i ribbenene af Jimin.
Jeg sukkede, bankede på og trådte et skridt tilbage fra hoveddøren, ventende på at den skulle åbne.

Der gik et minut før vi blev utålmodige. Yoongi havde ret, vi har ikke hele dagen. Vi var sluppet fra skyggerne, men de kunne ikke være alt for langt væk.

Seokjin bankede på igen, bare lidt hårdere end mig.

"Ji-ho, vi vil ikke noget ondt . Vi kommer fra organisationen." Sagde Namjoon i et højt toneleje.

Intet svar.

Han rakte ud efter håndtaget og fandt ud af den ikke var låst. Døren knirkede da Namjoon gav den et skub, så den stod på hvidt gab.
"Hallo?" Sagde Jungkook.

Stadig intet svar.

"Måske gemmer han sig bare?..." Spurgte Hoseok nervøst.
"Lad os se efter. Det kan jo være at han tror vi er nogen der vil gøre ham ondt." Sagde jeg.

Vi trådte ind og ledte som det første efter en stikkontakt. Da vi fandt den og tændte lyset, fik vi noget af et chok.
Der var fire rum. Et køkken, en stue, et badeværelse og et soveværelse.
Alle møblerne var smadret, og der var så meget støv så det lignede der ikke var gjort rent i måneder. Spindelvæv lå svævende i alle hjørne af rummene og dækkede også en gammel lysekrone, der hang i midten af stuen.
Tapetet var revet halvt ned fra væggene, og reoler med tusindvis af bøger lå også spredt ud over hele gulvet.
"Han er da noget af en bogsamler." Sagde Seokjin, som havde fuldkommen ret.
"Skyggerne har helt sikkert været her." Sagde Taehyung.

Mit hjerte sank ned i maven på mig. Chancen for at Ji-ho stadig var her, var meget lille.

"Lee Ji-ho, vi vil dig ikke noget. Det er mig, Y/N. Besidder af alle elementer." Sagde jeg højt nok til at man kunne høre det i alle rummene.

"Y/N?" Hørte jeg en ukendt stemme bag mig sige. Forskrækket vendte jeg mig hurtigt om, og så mand der lignede en i halvtredserne. Hans hår var langt, og var langsomt begyndt at blive gråt. Hans tøj var slidt og ansigtet beskidt. Han havde briller på, men hvor det ene glas var revnet.
"Hr. Lee,-" Sagde Namjoon overrasket. "-hvad er der sket?"
Han ignorerede fuldkommen hans spørgsmål, og gik  i stedet direkte over til mig. Jeg tog et skridt tilbage da jeg synes, at han var tæt nok på.
"Det er virkelig dig..." Mumlede han og stirrede mig ind i øjnene. Jeg nikkede.
"En stor ære at møde dig-" Sagde han, imens han tog min hånd og rystede den voldsomt op og ned.
"-jeg har længe tænkt over om jeg nogensinde ville møde dig. Men jeg tænkte nok at du ville komme til mig i denne tid." 
"Og jer havde jeg næsten ikke opdaget. I må være BTS, ikke sandt?" Sagde han, og gav endelig slip på min hånd. De nikkede også bare, og så pænt chokeret ud.
"Hr. Lee, vi er kommer for-" Begyndte jeg, men blev afbrudt.
"Nej bare kald mig Ji-ho."
"Øhm, okay... Ji-ho. Vi er kommet for at snakke om den bog du udgav."
"Før vi begynder, har i så ikke lyst til at sætte jer ned? Jeg ved har er lidt rodet og støvet, men det går vel." Sagde han ivrigt og løftede en væltet sofa op.

Jeg udvekslede nogle blikke med BTS, som så ud til at være lige så forvirret som jeg. Der var et eller andet helt galt med ham.
Vi satte os ned på en sofa over for den han sad på.

"Hvilken en af bøgerne vil i da gerne snakke om?" Spurgte han med et smil på læben, som om vi ikke befandt os midt i en krig.
"Øhm, Elementernes sande mester." Sagde Jimin.
"Selvfølgelig, selvfølgelig." Sagde han. "Vil i forresten  have noget te?"
Tvivlende på om det overhovedet var muligt at lave te i køkkenet, takkede vi høfligt nej.
"Vi skal egentlig snart videre." Sagde Jimin.
"Det var da ærgerligt." Sagde han.
"Nå men, ved angående bogen. Der manglede et par sider i den, og vi ville høre om du kunne fortælle os om dem?" Spurgte Jeg.
"Jeg tror faktisk at jeg har bogen her et sted... måske kan jeg finde den." Det lød mere som om han talte til sig selv, end til os.
Han rejste sig op og så på de hundredevis af bøger liggende overalt på gulvet.
Jeg udvekslede flere blikke med drengene. Vi vidste alle at vi aldeles ikke havde tid til at lede alle bøgerne igennem.
"Må vi spørge hvad der egentlig skete her?"
"Det er en lang historie. Men jeg er sikker på i godt kan regne ud hvem der gjorde det." Sagde han og undgik halvt spørgsmål, imens han sad på huk og gennemgik de mange gamle bøger.

"Jeg tror det var side 350." Sagde Yoongi. Jeg så overrasket på ham da han kunne huske det. Shit en god hukommelse.
"Ah-ha. Det var ellers den mest interessante side af dem alle." Sagde Ji-ho og satte sig ned igen.
"Jeg går ud fra i gerne vil vide hvordan man besejrer dem? Altså skyggerne." Sagde han en smule lavere og mindre begejstret en før.
Vi nikkede langsomt som svar på hans sprørgsmål.

Han gjorde tegn til at vi skulle rykke tættere på, og det gjorde vi. Det var som om han var bange for nogen skulle høre os.
"De har kun en stærk svaghed. Sammenlagt magi. Det var derfor de eksperimenterede med dig. For at finde ud af hvordan du gør det." Hviskede han kun højt nok til at vi alle otte kunne høre det.
"M-men hvordan vidste du at de havde fanget mig? Hvordan vidste du hvad de havde gjort ved mig?"
Han tav fuldkommen og stirrede følelsesløs i luften, præcis det modsatte af hvad han gjorde lige før.

"Tak, men jeg tror vi bliver nødt til at gå nu." Sagde Jungkook, og jeg kunne ikke være mere enig. Vi rejste os alle op.
"Nej, vent! Jeg tror je har nogle småkager, er ikke sultne?" Sagde han desparat.
"Nej det er fint." Sagde Taehyung, og vi begyndte at gå ud mod hoveddøren.

"Vent!"
Vi stoppede op.

"De tog hende..." Mumlede han fuldkommen knust.

"Hvem?"

"De tog min datter, min lille engel...H-hvis hun skulle komme tilbage uskadt, skulle jeg bringe jer. Jeg er så ked af det... men jeg bliver nødt til det." Sagde han.
Vi var målløse ude af stand til at reagere.

"JEG HAR DEM!" Brøllede han. "DE ER HER!"

I næste sekund braste døren op, og et dusin skygger kom ind alle vegne.