Elementernes Sande Mester (BTS ff) Del 2

Kapitel 9: Lee Ji-ho

"Vi har ingen tid at spilde. Der må være en computer, der ikke er ødelagt, i en af bygningerne" Sagde Seokjin.
"Det lyder rigtig godt, men kan vi ikke finde noget at drikke og spise først?" Spurgte jeg, mens min mave rumlede.
"God idé. Jeg er hammer sulten." Sagde Jungkook.
Og med det gik vi mod den første bygning, med en plan som ikke var værst.
—
Y/N's P.O.V

Vi havde fundet i rygsæk, som vi havde lagt vand og madvare der kunne holde sig i lang tid.
Der var nemlig et ødelagt supermarked, som stadig havde dåser med mad i.

Vi gik videre over til en anden bygning, der lignede noget som havde været en kontorbygning.
Ved første øjekast på stueetagen, var der næsten intet tilbage.
Stole og borde lå smadret udover hele gulvet. Planterne var lå i småstykker, og jorden fra poterne lå også spredt rundt omkring.

Men computere, telefoner eller tablets var næsten ikke til at få øje på. Men burde der ikke være helt vild mange af dem en i kontorbygning?

"Tror i at skyggerne har gået efter alt elektronik?" Spurgte Yoongi, som om han havde læst mine tanker.
"Det ser sådan ud" Svarede jeg.

"Lad os håbe at de har overset en" Sagde Jungkook.
Jeg fik øjenkontakt med ham i få sekunder, før jeg skyndte mig at kigge op i loftet.
Nogle gange kom jeg i tanke om det der skete...
Men hvad i helvede føler jeg?

"Hvad hvis halvdelen af os tager anden etage, og den anden halvdel tager tredje?" Spurgte Jimin.

Jeg gik sammen med Seokjin, Jimin og Taehyung på tredje etage.
Etagen var delt op i flere rum, hvilket var en smule svært at tyde, fordi det meste af væggene mellem dem manglede.
Kontorstole, border og printere lå også rundt omkring heroppe.

Det var et voldsomt syn. Det fik mig til at forstille alt hvad der var sket. De havde ødelagt alt, og hvad med alle menneskerne? Umuligt at skyggerne havde gjordt det af med dem alle...
De måtte være flygtet til et sikkert sted, ik?

"Hvis dig og Jimin tager de der rum, så tager mig og Taehyung de andre." Sagde Seokjin, og slog mig ud af mine tanker.
"Okay" Sagde Jimin.

Taehyung og Seokjin gik derefter mod den anden halvdel af etagen, imens mig og Jimin kiggede bag hjørner, og løftede stole.
Det var dog lidt nemmere for mig, siden at jeg bare kunne bruge luftelementet til at løfte tingene.

"Er du okay?" Spurgte Jimin.
"Er der overhovedet nogen af os der er okay?" Svarede jeg.
"Haha, nej det tror jeg ikke." Sagde han.

"Hvordan er vi overhovedet havnet i den her situation? Når man tænker over det, lyder det egentlig fuldkommen surrealistisk"

Mig og Jimin samarbejdede med at løfte et væltet bord, som stod i vejen for en smadret døråbning.

"Overvej hvis man skulle fortælle hele historien, til en som ikke var en del af organisationen"

For første gang i et stykke tid smilte jeg.

"Jeg tror ikke end gang at de ville tro på det" Sagde jeg.
"Sikkert ikke" Svarede han med et grin på læben.
Det var et øjebliks stilhed.

"Jimin? Se!" Sagde jeg spændt. Han så i retningen af hvor jeg pegede.
"Du fandt en bærbar!" Sagde han.
"Vi fandt en bærbar" Rettede jeg ham.

Pludselig tog han fat om mit håndled, trak mig ind til ham og omfavnede mig i et kram.

Jeg stod frosset til stedet i et øjeblik, før jeg besluttede at kramme ham tilbage.

"Vi kunne ikke finde nogen comput-" Sagde Seokjin, men stoppede sig selv midt i sætningen.

Det giv et sæt i mig, da jeg hørte den pludselige stemme. Jeg trak mig hurtig tilbage fra Jimin, og ligeledes gjorde han.
Der var et øjebliks tavhed.

"Vi fandt en bærbar" Sagde jeg og samlede den op fra gulvet.
"Godt..." Svarede Taehyung en smule stille.

Jeg åbnede den hurtigt op, og heldigvis var der ingen kode på. Derefter søgte jeg på Lee Ji-ho.
Billeder af hans bog kom frem, samt med en masse ubrugelig fakta.
Det så også ud til at han havde jord elementet.

Jeg kunne mærke de tre drenge stå bag mig, som kiggede mig over skulderen, for at følge med på skærmen.
"Dér" Sagde Seokjin og pegede på en sætning.
"Han bor i Bruxvale." Læste Jimin højt.

"Vi må finde de andre" Sagde jeg, og klappede bærbaren sammen. Men før vi kunne nu at tage et skridt, hørtes lyden af fortrin på vej op ad trappen.
Det var Jungkook, Namjoon, Hoseok og Yoongi.

"S-Skyggerne-" Sagde Jungkook stønnende af forpustede. "-de er p-på vej"

"Hvad!" Råbte vi andre i kor.
"Vi har fundet en bærbar, lad os bare se at komme afsted" Sagde Taehyung.
Jeg tog bærbaren ned i rygsækken, som Jungkook havde på, og begyndte derefter at løbe ned ad trappen ud mod udgangen.
"Hvilken vej?!" Spurgte Namjoon da vi stod uden foran den ødelagte høje bygningen.
"Den vej" Sagde Jimin og pegede i en retning jeg gik ud fra førte til Bruxvale.

Vi begyndte at løbe... Igen.

"Hvor tæt er de?" Spurgte jeg forpustet og en smule panisk. Jeg havde ikke turde kigge mig tilbage.
"Lang nok væk til at vi kan slippe væk, hvis vi er hurtige." Sagde Jungkook.

~

Der var gået flere timer, og vi var tæt på. Bruxvale var ikke lige så ødelagt som Dreville, men det var heller ikke langt fra.

Vi havde drejet om mange hjørner, og snoet os mellem bygninger, så det var umuligt for skyggerne at forfølge os.
Vi havde med villige undgået kamp. Vi var for svage i øjeblikket.
Alt vi behøvede var søvn, ordentligt mad og den væske der kunne helbrede sår.

"Kan du tjekke hvilken gade han bor på?" Spurgte Yoongi.
Jeg trak den bærbar op af tasken, og fandt hjemmesiden jeg var gået ind på før.
"Apolste Street, nummer syv." Læste jeg op.
"Lad os bare håbe han er hjemme." Sagde Taehyung.

Heldigvis var det kun ti minutter fra hvor vi stod. Bruxvale var en stor by, så det kunne meget vel havde taget en time.

Efter lidt tid drejede vi ned ad gaden. Bygningen var i relativt god stand, i forhold til de andre ødelagte.

En kildren i min mave fortalte mig hvor nervøs jeg var. Hvis ikke han var her, hvad skulle vi så stille op? Han var den eneste vi kunne finde, som også ville kunne hjælpe.
Hovedkvarteret var sikkert ikke eksisterende længere, og der var ingen mulig måde at komme i kontakt med dem på.
Vi stod alene, medmindre vi kunne finde forfatteren.

Nummeret syv stod midt på trædøren foran os.

"Skal vi banke på?"