Første udkast vs. den færdige historie

18 2 0
                                    

Halløj jordboere

Velkommen til det sidste - planlagte - kapitel i den her bog. (Hvis jeg finder på mere kan det sagtens være jeg skriver om det, eller så spørg hvis der noget i er i tvivl om, så kan jeg se på det)

Vi skal i det her kapitel kigge på noget af det vigtigste når man skriver. Nemlig udkast og versioner af ens historie.

Kort fortalt, din første kladde er ikke din færdige historie.

Hvad er den første kladde? Det er den første udgave du har af historien, hvor du har skrevet alt fra start til midt til slutning. 

Det er her mange vil tro at nu er man færdig, men som det gælder for alt andet, er det faktisk først her det store arbejde begynder. Redigeringen. 

Og nej, det er ikke bare at rette for stavefejl.

Når man redigere sin historie gennemretter man alt. Nogle genskriver det hele igen, nogle tilføjer ideer de fik under skrivningen, nogle retter scener ud. 

Det vigtige er, at nu skal ens historie gøres læselig for dem, der ikke kender baggrundshistorien. Man retter infodumps ud og lægger de relevante informationerne ned og flere kapitler. Men retter karakterer ud (vi dræber vores darlings), og i bund og grund finpudser man historien, indtil den er lige som man vil have den, men også så andre kan følge med, ikke bliver drevet væk af infodumps osv. 

Er 2. kladde så den færdige historie?

Måske, det afhænger helt af forfatteren. Mit råd er, at hvis man er i tvivl, så det fordi, der er noget man kan ændre til det bedre. 

Så ja, det at skrive en historie blev lige en hel del hårdere end bare at skrive det ned og udgive. 

Men at man skal redigere er faktisk i sidste ende en af de fantastiske ting ved at skrive. Man får lov til at genbesøge sin verden og gøre den bedre... Desuden kan man, mens man skriver første kladde, tage noter og skrive kommentarer til sig selv, så det gør redigeringen bedre. 

Jeg har før skrevet til mig selv, at mine hovedpersonen flygter på en fancy måde, og så skrevet videre fra efter de er flygtet, da jeg ikke havde ideen til flugten endnu. 

Jeg har mange steder bedt mig selv indsætte mere beskrivelse. Nogle steder har jeg sagt til mig selv jeg bør genskrive eller helt slette en scene og erstatte den med noget andet. Jeg har omskrevet synsvinkler og meget mere.

I bund og grund, arbejdet rigtig hårdt på den skrevne historie for at forbedre den. Det er der kunsten ligger. 

Den første kladde er ikke den færdige historie. Den færdige historie kommer af at redigere historiens indhold, indtil den er den bedste udgave af sig selv. 

Men hvad nu hvis man ikke har prøvet at færdiggøre den 1. kladde endnu? Nu virker alting jo bare meget mere uoverskueligt og der er så meget mere man skal!

Kort svar, ja. Der er mere i at skrive en bog, end bare at skrive historien én gang (Hvilken forfatter var det der sagde 1. kladde var at fortælle historien til sig selv? For de har en pointe). 

Det lange svar er, at du skal tage det roligt. De fleste skriver fordi de i bund og grund godt kan lide det. Øvelse gør mester. Du skal nok blive færdig med første kladde på et tidspunkt. Nogle bliver det første gang som 12-årige, andre som 72-årige, der ingen hastværk. Når den er færdig kan du kigge på redigeringsdelen, men inden det, skal du ikke stresse over det. 


Så hvad er mine pointer?

Du skal redigere dine bøger, men du skal ikke stresse over det. 

Og husk, især om første kladde, at den bare skal eksistere. Du kan redigere en dårlig første kladde, men ikke et blank stykke papir. Så tag den med ro, skriv en historie fyldt med plothuller og manglende scener og karakternavne. Når du har den kan du begynde at fylde hullerne og finpudse historien, indtil den bliver noget alle kan læse. 




Og husk:

Det skal være sjovt at skrive.

Det okay at opgive ideer fordi man mister interessen. 

Arbejd på det du kan lide at skrive om, og så skal hele processen, inkl. redigeringen, nok blive sjov. 


Jeg glæder mig til at læse jeres historier, og håber bogen har kunnet hjælpe jer

Over and Out

SkrivetipsWhere stories live. Discover now