Tropes, Trends og Originalitet

99 7 18
                                    

Halløj jordboere,

Jeg tænkte, jeg ville starte med at kort diskutere en af de mest basale ting indefor skrivning, nemlig hvad man skal skrive. 

Herunder vil jeg komme ind på 3 emner. Originalitet, trends og tropes. Lad os starte med det tropes. 

Tropes

Hvad er 'tropes'?

Oversat fra engelsk til dansk betyder det 'toneleje', men indenfor fiktion bruges det om temaer og gentagende plots. Eksempler på tropes kan være goodgirl falder for badboy, kærlighedstrekanter eller at vælte en korrupt regering

Alle historier bygger på tropes, men ingen to forfattere bruger dem ens (selvom en form for brug af trope kan blive brugt så meget at det bliver en kliché). Se bare på brugen af kærlighedstrekanten i tre forskellige kæmpe YA-serier:

I Twilight  af Sephanie Meyer har vi Team Edward vs. Team Jacob. Her bruges kærlighedstrekanten til at tilføje drama i Bellas liv. Den bruges til at få læseren til at sætte spørgsmåltegn ved Edward, så han ikke virker for perfekt (selvom filmene fuckede det lidt up hehe).

I The Hunger Games af Suzanne Collins har vi team Peeta vs. Team Gale. Vi ser rivaleri igen, men vi ser også, hvordan begge kærlighedsinteresser er vigtige for hovedpersonen, uden at kærlighedshistorien tager overhånd. I sidste ende viser den læseren, hvad Katniss står får, da hun vælger Peeta over Gale.

I The Infernal Devices af Cassandra Clare ser vi en kærlighedstrekant, hvor alle 3 elsker hinanden dybt (om Will og James så elsker hinanden platonisk eller romantisk kan jo diskuteres). Forfatteren viser her at nogle gange er kærlighed så dyb, at man vil ofre den for de to man elsker. 

Hvilken en af kærlighedstrekanterne er så bedst? Det jo op til læseren at vurdere, og der er heldigvis ikke et rigtigt svar.

Alle tre serier gjorde brug af det samme trope, men ingen af dem gjorde det på samme måde, derved stammer også dele af historiernes originalitet. 

Kort fortalt er tropes gentagende temaer gennem bøger, som forfatteren putter sit eget twist på. 


Trends

Skal man følge trends? Og hvordan adskilder de sig fra tropes?

Trends er de tropes og temaer, som mange læser lige for tiden. De sidste par år (2016 ish til nu - 2020 ish) 'deep fantasy' været trendy. Verdener langt væk med detaljerede kort og magiske systemer. Inden det var det vampyrer og varulve. Her på Wattpad kan man vidst roligt sige at det er badboys. 

Men skal man så følge trends?

Det korte svar er nej. Hvis man skriver noget fordi, det er trendy, og ikke fordi man brænder for det, vil historien virke uoriginal. 

MEN man skal dog ikke undgå at følge trends, hvis det er det, man har lyst til at skrive om. Man kan sagtens skrive noget originalt, selvom det følger et trendy trope. 


Originalitet

Hvornår skriver man noget originalt?

Det korte svar er aldrig. Alting har været skrevet før. Og hvis det ikke har været skrevet har det været fortalt, sunget eller måske danset. 

Originaliteten kommer af at forfatteren putter sit eget twist på kendte tropes og trends. Her gælder eksemplet med kærlighedstrekanten igen. Hvis vi ser på The Infernal Devices overfor både The Hunger Games og Twilight, kan man med det samme se, hvor det originale kommer ind. Nemlig at kærlighedstrekanten ikke består af rivalisering om at få pigen, men nærmere om at den anden part bliver lykkelige (med pigen). 

Originale værker opstår, fordi forfatteren tager ting, alle folk kender, og hælder hjerte og sjæl ned i det, så det tager en drejning, kun den ene forfatter kunne finde på. 


Så, hvad kan man lære af dette kapitel?

Man skal skrive det, man har lyst til at skrive. Hvis man vil følge de moderne trends, så gør det, hvis man vil skrive en historie, der minder om dem, der blev skrevet for 100 år siden, så gør det. Intet er mere rigtigt eller originalt end det andet, så hav det sjovt med at skrive jeres historier, og glem, hvad omverdenen tænker om den. Det er jeres historier trodsalt.


Over and out


SkrivetipsWhere stories live. Discover now