Skrivetips

Afsnit og direkte tale

Halløj Jordboere,

Dette kapitel kommer til at omhandle et emne, jeg selv kun er ved at lære, om som er noget af det, der tager længst tid at lære, men ikke kan undtages, da det omhandler grammatik... Ikke historiefortælling.

Lad os starte med at se på afsnit.

Først vil jeg definere, hvad et afsnit er.

Et afsnit er hver gang, forfatteren foretager et linjeskift. Det er altså ikke når der står en stor klat tekst, hvorefter der følger et lille mellemrum med nogle stjerner, og der så kommer en ny stor klat tekst. Det er hver gang en sætning slutter, og der skal startes på en ny linje.

Nu til hvordan afsnit skal bruges (læg mærke til, at jeg skiftede afsnit her, fordi jeg startede et nyt emne)

Der findes 'tiptop'-reglen, på engelsk, som er en forkortelse for:

TIme, Place, TOpic, Person

Lad mig uddybe. Hver gang man i historien skifter tid, eksempelvis springer et par minutter frem eller tilbage, skal man lave et nyt afsnit.

Hver gang man kommer et nyt sted hen, skal der være et nyt afsnit. (Hvis det var en film, ville det være når kameraet skiftede)

Hver gang emnet skifter, skal man lave et nyt afsnit. To karakterer, der taler om kærlighed kan ikke gå til en kat, der jager en mus, uden der først laves et nyt afsnit.

Og sidst men ikke mindst. Hver. Gang. En. Ny. Person. Gør. Noget. Skal. Man. Skifte. Afsnit.

Den sidste regel arbejder jeg selv på, men den er vigtig. Når en ny person taler, skal man lave et nyt afsnit, for ellers bliver læseren forvirret. Når en ny person træder ind i lokalet, skal man skifte afsnit. Den eneste undtagelse vil være i en dialog mellem flere personer, hvor det er tydligt, hvem der snakker, i afsnittet, men måske bliver afbrudt af et host eller lign. fra en anden karakter.

Men husk det. Hver karakter har sit eget afsnit, når de taler, kæmper, kysser eller hvad de nu laver. Det er især vigtigt at huske i dialogen.

Og husk. Afsnit er GODE at have mange af. Når teksten er én lang smøre, er den svært at læse. Vi har brug for små afbrydelser, så vi kan bevare fokus.

Når det er på plads kommer vi nu til regler for... dialog. (dun dun dun).

Jeg er INGEN ekspert på dette område. Jeg er selv ved at lære at bruge reglerne, når jeg skriver. Jeg skriver dem her, fordi at man skal kende dem, før man kan øve sig i at skrive efter dem :)

Første regel: Afslut direkte tale med et komma, hver gang du 'tagger', hvem der siger det. Start ikke med stort bogstav efter dialogen.

Eks.: "Hunden er sød," sagde pigen.

Anden regel: Hvis personen, der taler, indikeres med at vedkommende gør noget andet (hoster, rejser sig op, bliver rød i hovedet osv.), skal der være et punktum i dialogen. Her skal der være stort startbogstav efter dialogen.

Eks.: "Hunden er sød." Hun klappede hunden på hovedet.

Tredje regel: Hvis en handling afbryder den direkte tale, skal der bruges komma. Der bruges ikke stort startbogstav her.

Eks.: "Jeg synes," sagde hun og nikkede mod dyret, "at hunden er sød."

Fjerde regel: Mellem to forskellige udmeldinger af samme person, kan man tilføje handling. Her skal dialogen afsluttes med punktum, og der skal bruges stort startbogstav

Eks.: "Hunden er sød." Pigen så på hundes ejer. "Hvad hedder den?"

Hvis man følger disse regler, samt skifter afsnit, når en ny karakter taler, vil det gøre teksten mere flydene og lettere få læseren at forstå.

Men hvad er så god dialog?

At forstå de grammatiske regler omkring direkte tale er en ting. At skrive god direkte tale er noget andet. Her skal man huske, at talesprog og skriftsprog er to forskellige ting. Det eneste tidspunkt man hører noget direkte fra karaktererne (med undtagelse af hovedpersonen i en 1. personsfortæller), er når de taler. Og det er vigtigt, at de taler, som deres karakter ellers lægger op til. Et barn vil ikke bruge et ord som intellektuel eller barbarisk, nærmere klog eller ond. Jeres karakter, der ikke kender noget til musik, vil ikke bruge musikfagelige termer i deres hverdag. Kort fortalt: Alle snakker med deres eget slang.

Læg det ned over dialogen. Her må der gerne bandes. Der må bruges sammentrækninger, der må stammes... Kort fortalt må man det hele i dialogen!

Et tip til at lade dialogen virke levende er at læse den højt, som om det var fra en film. Hvis i kunne se personerne i en film sige det, virker det!

Det tror jeg ellers var alt, i næste kapitel vil vi 'kill our darlings', så glæd jer!

Over and Out