Jase Delaney's Quirks | ✓

|23. Kærlighedsproblemer & stolthed|

Torsdag d. 27 december 2018
"Vil du snakke om det?" Spørger jeg Clay, som sidder med sin telefon og trykker meget hårdt på skærmen. Han ser ikke engang op på mig, da han svarer.

"Snakke om hvad?"

"Vi skulle til London i dag," siger jeg logisk. Clay trykker nu endnu hårdere på sin skærm. "Men vi er i Bristol. Hvor er Valerie?" Spørger jeg. Clay mumler noget utydeligt. Jeg tror snart, at han hamrer sin finger igennem telefonen. "Har I problemer?" Clay fnyser. "Kunne hun ikke lide din julegave?" Han forholder sig tavs. "Hun gad ikke se på din trøje? Jeg må sige, at blå er en vovet farve. Jeg har altid tænkt, at du var mere til grå eller sort."

"Hold kæft, Jase."

"Kom nu, fortæl parterapeut Jase om dine problemer," driller jeg. Clay slukker aggressivt sin telefon og tyrer den fra sig.

"Jeg behøver ikke at diskutere min forhold med dig," snerrer han. Jeg smiler. Jeg sidder på min seng, og Clay sidder på min kontorstol.

"Du bør diskutere det med nogen, ellers vil du ende med ikke at have et forhold."

"Fuck off Jase."

"Jeg tilbyder bare min hjælp, ingen grund til at blive helt sur," jeg fnyser grinende. Clay kører en hånd igennem sit hår.

"Vi mødte en af mine ekser," forklarer han.

"Det at du kan sige 'en af' får mig virkelig til at huske, hvilken kvindecharmør du er, Clay. Det er overraskende, at du ikke har en hel flok savlende piger rendende efter dig hele tiden," jeg griner for mig selv. Clay rejser sig op og begynder at trampe rundt på mit værelse i vrede.

"Det var Lydia," mumler han. Åh. Lydia. Lydia, som var sammen med Clay i et år. Lydia, som jeg hadede. Lydia, som jeg engang fortalte, at Clay var i zoologiskhave, så hun ville tage derover bare for at finde ud af, at Clay var derhjemme. Blonde, cheerleader Lydia, som hadede alt Clay var, da han slog op med hende. "Hun fandt på alle de her løgne, som hun fortalte Val, og nu er hun sur på mig. Det er fucking åndssvagt."

"Det at du engang har været sammen med Lydia er åndssvagt," griner jeg. Til en kæmpe overraskelse finder Clay det ikke særligt underholdene.

"Vi kom hjem, og Val fortalte om alt det, som Lydia havde sagt, og jeg fortalte hende, at det var dumt at tro på, og så flippede hun bare endnu mere," Clay river i sit hår.

Hans frustrations level er meget stort i dag.

"Jeg prøvede at sætte det i perspektivering og nævne, at vi begge har haft ekskærester, som vi tydeligvis har slået op med, og jeg fik svaret, at de ekser ikke var Lydia," Clay tramper så hårdt i mit gulv, at jeg frygter, at han snart falder igennem det.

"Tydeligvis hader Val også Lydia. Jeg vidste, at vi havde samme smag i piger."

"Ikke nu Jase," snerrer Clay. Jeg løfter overgivende mine hænder op i luften. "Jeg forstår bare ikke, hvorfor det er så vigtigt, at det er Lydia. Ja hun fortalte om seksuelle ting og alt muligt pis, men—"

"Var du ikke jomfru, da du begyndte at date Val?" Spørger jeg med en drillende undertone. Clay's kinder bliver hurtigt pink, hvilket får mig til at grine.

"Det findes andre seksuelle ting end sex, Jase. Lærer I ikke sådan noget i skolen?"

"Den amerikanske skole er tydeligvis meget anderledes end den britiske."

"Pointen er, at det ikke giver mening, at det handlede om Lydia. Hvorfor er det vigtigt, at det er hende? Hvorfor ikke Antonia fucking Grace?"

"Jeg kan ikke huske, at du har datet nogen Antonia Grace."