Jase Delaney's Quirks | ✓

|12. Point & pivilegier|

Mandag d. 3 december 2018
"People start to heal the moment they feel heard."
Står der på en plakat, som Fiona for nyligt har fået hængt op. Jeg læser ordene igen og igen. Ser på hvert bogstav. Hvert ord. Sætningen. Jeg prøver at analysere den og få et eller andet poetisk ud af det, men der sker intet. Det er bare mig, som læser det samme psykologiske pis igen og igen.

"Har du hørt dine point?" Spørger Fiona mig. Jeg ser på ordet 'people'. Det er egentlig et underligt ord. Stavet mærkeligt. Det kunne lige så godt være stavet 'peepol.' 'Peopel." I sidste ende lyder det bare som et underligt ord for at skulle pisse. "Jeg har dem her, hvis det er," fortsætter hun. Heal. Feel. Start. Heart. Lyder alt sammen ens i mine ører. "Jase, fokuser på mig," lyder det roligt fra Fiona. Måske har plakaten ret. Ingen lyttede nogensinde til mig. Sandheden var for hård. Men her lytter folk til mig, og jeg har det bedre. Eller, det er, hvad jeg godt kan lide at tænke. Jeg har det bedre, ja, men jeg har det ikke godt. Det arbejder jeg stadig på. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil få det godt. Men bedre er noget. "Fokuser," gentager hun. "Se på mig." Jeg tvinger mit blik væk fra plakaten og ændrer min position, så jeg har mine hænder under mine lår. "Vil du høre dine point?" Spørger hun.

"Mine hvad?"

"Dine point."

"I hvad?"

"Julia Roe. Dine point, som du får hver uge alt efter, hvordan det går dig," uddyber hun. Jeg fjerner mine hænder og lægger mig ned i sofaen i stedet. Jeg ligger helt udstrakt og stiv i kroppen.

"Fuck nej," puster jeg. Jeg behøver ikke at få tværet i hovedet, hvor dårlige fremskridt jeg laver.

"Hvorfor ikke?"

"Fordi jeg fucking ikke gider høre dem."

"Behøver du have et bandeord i hver sætning?" Spørger hun mig dumt. Måske er det ikke dumt, men det er det for mig. Ordet fuck er genialt.

"Undskyld, deres fucking majestæt. Jeg ved ikke, hvad fuck jeg tænkte på. Det sker aldrig i-fucking-gen. Det er min fucking fejl. Jeg mener, det er jo et fucking grimt ord, så hvorfor overhovedet sige fuck?" Spørger jeg hende provokerende. Fiona smiler og ryster kort på hovedet.

"Min lunte er ikke så kort, Jase. Det er ikke sådan, at du skræmmer mig væk," svarer hun. Jeg fnyser og lægger mine hænder bag mit hoved. "Og dine point er gode, men hvis du ikke vil, så—"

"Vent, hvad?" Spørger jeg og flyver op fra sofaen. Fiona smiler bredt, imens hun langsomt nikker. Hun rejser sig op og henter nogle papirer fra sit skrivebord, før hun igen sætter sig overfor mig. "Jeg stak af og faldt i søvn i en anden park," fortæller jeg hende. "Jeg troede, at alle mine forrige point ville blive fjernet," siger jeg hurtigt.

"Nej," svarer hun. "Det overrasker dig måske, men du har gjort det godt i den her uge."

Åh ja, kun en lille overraskelse. Det er jo ikke fordi, at jeg havde lyst til at kvæle mig selv i Coop's gamle undertøj hver dag.

"At tage til den mindehøjtidelighed scorede dig nok point til telefonprivilegiet, udendørsprivilegiet og besøgsprivilegiet," fortæller hun mig. Hun lyder nærmest stolt.

"Alt det bare ved at se på en gammel sten lagt ned i en græsplæne?" Spørger jeg med glippende øjne. Det her kan ikke passe.