He Got' Me

Kapitel 21/ New Boy

(Josie's synsvinkel)

"Har du hørt Hannah har sagt til Austin at hende og Josie ikke er venner mer'? Josie havde haft sex med Cody, mens han var sammen med Hannah" hvisker nogle piger der sidder foran mig.

Jeg kender dem ikke. Ligesom jeg ikke kender resten af den her klasse.

Alyssa, Hannah, Carolina, Sophie og Lauren har alle rykket i den anden klasse. De gider ikke ha' noget med mig at gøre mere.

Så her sidder jeg. Bagerst i klassen, med ingen ved siden af mig og en hel masse elever jeg ikke kender. Altså alle undtagen Olivia Roberts, den "populære pige".

Hun gjorde min folkeskoletid til et helvede, børnehaven endda. Hun er bare er frygteligt pigebarn.

Jeg sidder og kigger ned i bordet. Mega spændene at have historie. Især med en hel klasse der ikke siger et fucking ord til en.

Døren bliver hårdt smækket. Mit blik stirrer op på den dreng der står med hænderne i jakke lommen ved døren.

"Mr. Mckenzie, godt at se du endelig møder op til undervisningen efter dit ophold på skolen der har varet en uge.." smiler mig lærer ironisk.

Drengen smiler ironisk tilbage. "Jeg hedder Thomas, Thomas Mckenzie tak. Og jeg er ikke kommer for undervisningen, jeg er kommer for jeg har skolepligt. Så vis nu du bare drikker noget mere og får nogle lækre damer hjem til dig.. så tror jeg virkelig det ville gøre underværker på dit humør".

Hele klassen griner. Men ikke mig. Jeg prøver at lade vær'.

Thomas gå ned i bunden af lokalet og sætter sig lige ved siden af mig. Jeg kigger bare ned i min historie bog.

"Josefine ik?" Spørger Thomas og rækker hånden frem. Jeg kigger ham i øjne.

"Hvordan vidste du det?".

Han smiler. "Er en lille ven af din kæreste William. Han har fortalt nogle ting om dig.. en del". Fedt! Han kender mig men jeg kender ikke ham?!

"Jaer okay, fortalte William så også jeg hader selvglade og arrogante idioter som dig?".

Han kigger overrasket på mig men begynder pludseligt at smile. "Er jeg selvglad og arrogant?" Hvisker han lavt. Han virker lidt fornærmet.

Jeg nikker. "Ellers havde jeg nok ikke sagt det, Mckenzie". Jeg er spydig, og det vil jeg skide på. Han er en arrogant idiot så.. han fortjener det.

"Key hør her sveske. Jeg er hverken selvglad eller arrogant men idiot kan jeg leve med". Han smiler efter han har sagt det. "Men bare så du ved det er jeg meget uselvisk og har bare bygget en god selvtillid op efter.. øhm.. efter noget. Så stop, venligst".

Han lyder oprørt, bange. Men en ting ved jeg han er: irriterende.

(Efter timen)

"Hey! Josefine!" Råber den irriterende stemme bag mig. Jeg stopper op og kigger bag mig. Thomas Mckenzie, vis du ikke vidste det.

Jeg vender mig og han stopper lige foran mig. Han får smører et smil på sine læber, et selvtilfreds smil. Han bliver mere seriøs i blikket.

"Undskyld for at jeg var en.." han kan ikke lide at sige det sidste ord så jeg siger det:

"En smartass?".

Han nikker. "Jaer. Det bare.. jeg plejer ikke rigtigt at have nogen andre venner end William og han er gået ud så.. jeg øhm.. tænkte.. om du.. ville øhm.. være min.. ven?". Han stammer af helvede til, men det er en sød undskyldning.

"Det vil jeg gerne Thomas, rigtig gerne" smiler jeg til ham og løfter min taske op på min skulder.

Han smiler stort og har julelys i øjne. "Super! Fedt.. altså.. kanon!". Han står bare og.. ja.. smiler? Lidt underligt men okay?

Han udbryder pludseligt: "Så efter skole.. så kunne vi lave lektier.. hjemme hos mig?".

Han smiler stort og det samme gør jeg. Jeg nikker. "Vi ses efter skole Mckenzie".

Jeg går baglæns ned af gangen for at holde øjenkontakten med ham. Han peger på mig og smiler større (selvom ingen troede det var muligt) og råber: "Vi ses Josefine".

Jeg vender mig og går ned mod mit skab. Jeg fniser lidt over Thomas opførsel. Hvorfor fanden er han så glad?

Jeg åbner mit skab og et stykke gult foldet papir falder ud og lander på gulvet. Jeg samler det op og folder det ud.

Jeg smiler over hvad der står. Det et gammelt brev fra William. Fra før ham og Linda. Sødt.

(Efter skole)

"Hej" smiler jeg til Thomas der går med sin smøg i munden træningstaske i hånden.

Han nikker og kaster smøgen ned foran hans sko hvorefter han træder gnisterne ud.

Han smiler. "Min bil er i stykker så vi skal køre i min reserve bil".

Han går over mod en Porsche der står på vip parkeringsplads. Der er seriøst hegn rundt om.

Han åbner min dør og lukker den efter jeg har sat mig ind. Han sætter sig selv ind og kaster sin taske om på bagsæderne. Jeg har min ved fødderne.

"Nå Josefine.. hvad skal du efter High School?" Spørger han og drejer ud fra skolen. Til venstre.

Jeg smiler til ham fordi, jeg ved det her kommer til at tage laaaaaang tid.

"Efter High School skal jeg på College, med psykologi og musik på højniveau. Efter det skal jeg tage en psykolog uddanelse og uddanne mig inden for psykologien. Også.."

Jeg stopper mig selv. Alle mine ønsker.. tanker. Det sker ikke. Jeg kommer jo alligevel aldrig ind.

"Jeg skal blive gift.. få.. børn.. og passe dem og huset. Jep, det det jeg skal".

Han ryster på hovedet. "Nej du skal være sanger?". Jeg griner af hvad han siger.

"Hvad? Aldrig i livet!".

Han stopper med at grine. "Jeg har hørt dig synge, du synger rigtig godt".

Jeg fniser og begynder at få rødme i kinderne. Jeg smiler over hans kompliment.

"Det bare.. en hobby.. du ved. Min mor håber jeg bliver til noget stort som en advokat eller kirurg men.. ja, jeg er ikke så intelligent syntes jeg".

Han bremser hårdt op og kigger på mig. (Heldigvis var der ingen bag os).

Han ryster på hovedet. "Jeg har set når du lægger din prøve ind i dit såkaldte 'prøvehæfte'. Det altsammen tolv taler, jeg får kun syv taler.. højst".

Vi sidder og kigger hinanden ind i øjne et stykke tid. Han ligger sin hånd på min. Det gir' et sæt i mig.. som en gnist. Han læner sig frem og lægger sine læber på mine og efterlader er blødt kys med smag af jordbær.

Jeg smiler lidt til ham mens vi kører mod hans hjem. Den sammen villa vej som William bor på, bare et par huse længere nede.

Resten af eftermiddagen laver vi lektier. Eller prøvede på det. Vores øjne mødtes hvert minut mens vores mund formede sig til et smil.

Men min samvittighed kunne ikke slippe kysset. Selvom jeg følte at jeg helt sikket nød det kys var der noget i mig der fik det dårligt. Det var et uskyldigt kys men William ville ikke se det som det. Han ville se det som utroskab og løgne. Alt sammen noget der ikke var meningen. William kunne ikke vide det. Så nu måtte jeg holde det hemmeligt, sammen med Thomas Mckenzie..