He Got' Me

Kapitel 20/ Last Day of Summer

(Josie's synsvinkel)

Jeg putter mig længere ind til William. Han er varm. Jeg fryser lidt.

Mig og William er vel kæreste nu? Linda bor her hos ham og hans familie med babyen i maven.

William har fortalt mig at de har fundet ud af det en pige. En lille pige. De vil kalde hende Lindsey, Lindsey Courtney Johnson. Linda vil ikke have at Lindsey skal kende til hende og hendes død. For.. Linda's familie ved det ikke. Og hun vil ikke bringe Lindsey ind i familien.. så vil hun hellere have jeg er Lindsey's mor.

Jeg kommer til at gå i skole, William arbejder fra otte til fire hver dag. Jeg aflevere Lindsey i dagpleje om morgen.. henter hende om eftermiddagen.

Jeg ville ikke have børn sagde jeg. Men alligevel glæder jeg mig til at se hvilket perfekt lille mennesker der kommer ud af det her.

For Linda var ikke så slem alligevel. Hun skulle bare have en masse at miste før hun ville knække sit skjold mod verden. En masse som sin datter.. sit liv.

"William!" Råber Lucas ude fra gangen og stormer ind.

William åbner sine øjne og trækker dynen op over hans skridt. Jeg har allerede dynen rundt om mig.

Lucas står og kigger lidt akavet på os. "William, hvornår ved man at man er klar.. til sin første gang.." spørger han og kigger undrende på os.

William sukker. "Seriøst Luc, spørg far eller Elisabeth om det der! Jeg taler kraftedme ikke med dig og sex og mødomme! Det kraftedme underligt".

Lucas skal til at gå. "Hej hej" smiler han og går.

"Hej hej Lucas".

Jeg kigger smilende på William. "Du kan ikke snakke om sex og mødomme med din lillebror men du har jo egentlig tage mødommen fra en pige og haft sex med hende?".

Han sukker og rejser sig. "Det noget andet. Lucas forstår det ikke han er jo.. du ved.. han er til.. han er til drenge okay?!".

Jeg måber. Lille Lucas? Er han homoseksuel? Det må være en fejl? Det kan da ikke være rigtigt..?

(På vej hjem)

"Er du sikker at jeg skal køre dig hjem?" Spørger han trist og kigger på mig. Jeg nikker.

"Jeg skal starte i skole igen imorgen, ville ellers rigtig gerne Mus". Han griner efter jeg siger hans nye kælenavn.

"Mus.." gentager han mig og gasser op for motorcyklen. Jeg klemme mine hænder til hans mavemuskler og mig hoved på hans ryg.

Vi kører ned af hans vej hvor der ligger store huse og kommer ind til midtbyen snart. Vi ser en masse små huse hvor der bor nogle små familier.

Der stadig lidt vej hjem. Vi kører forbi busstoppestedet hvor jeg plejer tage bussen hjem fra. Pladsen ved fortovet hvor William satte sig ved siden af mig.

Der er ikke så langt hjem mere. Højst et par minutter. Men jeg ønsker der er mere. For jo mere tid på den her motorcykel, jo mere tid med William.

Han kører ned af den lille grus vej og sætter mig af ved min hoveddør. Han smiler til mig.

"Vi ses snart ik?" Spørger han og krammer mig. Jeg nikker og lægger mine arme om ham.

"Vi ses snart.."

Og med de ord sagt trækker vi os fra hinanden. Jeg går helt op til min hoveddør og kigger på ham. Han vinker inden han kører afsted.

Jeg savner ham allerede.

Jeg går ind af døren og smider mine støvler på gulvet og hænger min jakke op på knagen. Jeg går ud på toilettet.

Jeg kigger mig i spejlet. Hvad har jeg gang i? Det den eneste tanke der strejfer mig.

Jeg prøver ihærdigt med at få den blå farve ud. Det hjælper heldigvis. Jeg får min gamle hårfarve tilbage. Mørkebrun. Eller chokolade brun kunne man jo også kalde det.

Jeg hører en smækken fra gangen. Jeg går ud fra badeværelset og ser hvem det er.

Jeg ser Luisa. Min plejesøster. Hun er rigtig smuk. Brunt langt bølget hår, ligesom mig. Lange tynde ben. Smal talje. Dybe chokolade brune øjne. Som jeg sagde, virkelig smuk.

Hun smiler nervøst og kigger ned i jorden. Hun står helt stille og tør ikke kigge op. Jeg smiler til hende og går ind i køkkenet.

"Kom" kalder jeg på hende. Hun kigger hurtigt op fra gulvet og over på mig.

"Hvad skal jeg?".

Jeg ryster på hovedet. "Vi skal have noget aftensmad. Pizza eller pandekager?" Spørger jeg hende da jeg ikke kan bestemme mig.

"Pandekager.." hvisker hun laver og folder sine hænder. Jeg nikker efter at have hørt hendes valg.

Jeg finder mel, sukker, mælk og æg frem så vi kan lave nogle pandekager.

Vi står og prøver at kaste pandekagerne op i luften og vende dem men det går ikke så godt. Halvdelen ender i loftet, en fjerdedel på gulvet og den sidste fjerdedel ender rent faktisk på den tallerken vi har pandekager på.

Vi skraldgriner så vi næsten ikke kan få luft. Vi ender med at lave en ordentlig stak pandekager selvom vi ikke har brugt alt dejen på dem på tallerknen.

Vi sætter op i stuen og tænder for tv'et. Netflix for ever. Luisa smiler da hun ser jeg åbner Netflix.

"Kan vi se Bridget Jones?" Spørger hun smilende og har nutella (fra pandekagerne) i hele hovedet.

Jeg nikker og griner. Jeg trykket Play og tager en pandekage. Vi har proppet så meget nutella i at det vælter ud over. Vi griner begge to så meget af hinanden med nutella ansigter.

Jeg bliver pludselig alvorlig igen. "Glæder du dig til imorgen? Til at starte i skole?" Spørger jeg hende.

Hun ryster på hovedet. "Jeg har aldrig været så glad for andre mennesker. Du ved.. jeg har boet på gaden.. ikke gået i skole. Jeg passede bare på min mor, Wendy.. og mine lillebrødre.. Logan og Lucas.. Logan er i Texas nu og Lucas i North Carolina. Vi så langt væk fra hinanden.. men alligevel føles de så tæt på".

Hun er ked af det over den her samtale. Jeg udbryder pludseligt: "Hvad hedder du egentlig mere end Luisa?".

Hun smiler. "Før i.. "adopterede" mig, hed jeg Luisa Alexandra Wilson, nu hedder jeg Luisa Alexandra Wilson Andersen. Jeg er så glad for dig og .. mor".

Hun er så sød. Så venlig og rar. En pige som man kan være veninder med. En pige jeg vil have ind i min familie.

"Hvad med dig?".

Jeg ryster på hovedet, smilende. "Jeg hedder Josefine Natasha Kenzie Camille Andersen, men jeg bruger ikke 'Natasha' og 'Kenzie'. Min far døde før jeg blev født.. der kom Kenzie fra. Og Natasha er min mormors navn, min bedste forældre smed os ud af deres liv".

Hun lytter forstående til at jeg siger. Som om hun på en eller anden måde har prøvet det samme?

"Kom.." siger jeg og vinker hende efter mig mens jeg går ind på mit værelse. Jeg står i dørkammen. Hun står ved siden af mig.

"Mor har købt en ny seng til dig, din egen kommode og skrivebord.. så nu er vi rigtige søstre. Der bor på værelse sammen og deler hemmeligheder" griner jeg.

Hun smiler stort og smider sig i sengen. Hun er så glad. Jeg ligger mig under min egen dyne og kigger ned til hende. Hun sover allerede.

Godt idag.. bedre imorgen..