He Got' Me

Kapitel 13/ Family

En af de sidste dag indtil prom er lige startet. Jeg har eksamener og prøver men det går nok. De er ikke så store.

Men ihvertfald har jeg fundet min kjole. Den er mørkeblå med et puf tyl ned fra overdelen af. Ved benene er der åbent og overdelen er stram med off shoulder ærmer der er i noget tyndt silke mørkeblåt stof.

Mor købte den til mig. Hun vidste godt at jeg virkelig havde glædet mig til prom siden jeg var en lille pige, og nu sker det.

Så hun brugte alle sine opsparingspenge på den kjole. Til mig. Hun er alligevel ikke nogen dårlig mor.

(Senere på dagen: i skolen)

"Er du Josie?" Spørger en lys, nervøs, mandelige stemme bag mig.

Jeg vender mig om og ser på en dreng på min alder. Han har lyst hår, grønne øjne og sorte briller på. Han ligner lidt en nørd. Men en sød nørd.

Jeg nikker. "Jeg er Lucas, Lucas Johnson. Min storebror er William Johnson. Jeg skulle sige fra ham at han venter på dig.." fortæller han. Han strammer sine bøger helt ind mod brystet og kigger ned i jorden. Han skubber sine briller op en gang imellem.

Jeg nikker. "Men så må du sige at jeg ikke gider at se ham.." siger jeg hårdt til Lucas der står helt nervøs.

Jeg går over mod døren ud fra skolen. Lucas løber efter mig som en lille hundehvalp. Jeg går ud af døren og træder ud i skole gården. Næsten halvdelen af skolen står der i en bue udenom mig. Alle står og kigger på mig.

William træder ud af menneske mængden og stiler sig foran mig. Han tager mine hænder og sætter sig ned på det ene knæ.

"Jeg ved godt jeg har været en nar. Og jeg ved godt at du måske snart går fra mig, men. Men jeg elsker dig. Og vis du snart går fra mig vil jeg spørge dig om en ting, vil du følges med mig til prom..?"

Jeg smiler til ham mens tårerne triller ned af kinderne på mig. Jeg nikker og hopper op og ned af glæde. Han smiler.

"Så rejs dig dog op så jeg kan kysse dig" smiler jeg . Han rejser sig og jeg lægger mine læber på hans. Det føles rigtigt.

Vi står der i omkring ti minutter tror jeg. Til sidste står alle eleverne og klapper og råber. Jeg smiler og ligger mit hoved på Han bryst.

Lucas står ti meter bag ved os. Han har bare stået og kigget ned i jorden hele tiden.

Han og William minder overhovedet ikke om hinanden. Jo udseende's mæssigt så har Lucas jo bare grønne øjne istedet for blå som William. Men personlighed?

William er en badboy, der bryder regler, charmere tøserne og drikker sig stiv hver weekend sådan cirka.

Lucas er en nørd. Stille og rolig, Nervøs, bange måske. De virker bare overhovedet ikke som om de er søskende, eller i familie overhovedet.

Gad vide om det er deres forældre der er så forskellige. Eller den ene måske overhovedet ikke minder om forældrene?

Inspektør Patrice træder ud. "Det op på mit kontor, nu!" Råber hun strengt af os. Mig og William går op til kontoret, hånd i hånd.

(På kontoret)

"Hvad tænker du på Josefine? Du er top elev? Du den bedste på første årgang? Hvorfor vælger du en dreng der pjækker, drikker og ryger til at være din kæreste?" Spørger hun.

"Jeg sidder lige her?" Sukker William.

"Jeg ved godt mine karakterer er faldet. Jeg får C+ nu. Jeg plejede at få A+. Men intet har noget med William at gøre. Det hele er på grund af min flytning. Jeg lover dig, næste år, bliver det A+ igen.." lover jeg og smiler til hende. William klemmer mit lår.

Hun sukker. "Ifølge regelerne må der på ingen måde være seksuel kontakt. Og siden et kys kunne føre til noget seksuelt skal jeg suspendere jer indtil prom. I kan derefter få lov til at være med til prom og derefter får i jeres sommerferie". Hun kigger skuffet på både mig og William.

"Sorry Moster. Kan du ikke lade vær med at sige det til Chris og Elisabeth, de flipper på både mig og Lucas.." fortæller han og kigger bedende på hende.

Hun ryster på hovedet. "William, jeg kan ikke blive ved med at dække over dig. Dine forældre bliver nød til at vide det".

"Du skal ikke kalde dem mine forældre.." snerrer han af hende. Hun ryster på hovedet.

Hun er hans moster? Inspektør Nicole Patrice? Så det vil sige at han hedder William Patrice Johnson. Derfor har William aldrig haft problemer når han var en møg unge? Det hele gir mening..

Men hvorfor kalder han sine forældre Chris og Elisabeth? Han ville ikke engang have at hans moster kaldte dem for hans forældre.

Alle kender hans forældre.

Chris Bruce Johnson og hans mor Savannah Joanna Patrice Johnson. Også hans stedmor Elisabeth Isabella Patricia Kennedy Johnson.

Hans far, Chris, ejer Californiens største hotel. The Mermaid. Hans stedmor Elisabeth går bare i deres hjem.

"Og William, Tal med Elisabeth om det her og ikke Chris. Hun prøver bare at være en god mor" fortæller hun. Hun smiler svagt til ham.

Han sukker. "Som om jeg gider at snakke med den luder! Hun skal slet ikke lege mor for mig. Det fint at Lucas kan lide hende, men jeg gider hende ikke.." snerrer han og løber ud af kontoret.

Hun rejser sig op og skal til at hente ham men jeg holder hende tilbage. "Jeg skal nok snakke med ham.." smiler jeg og løber ud af kontoret.

Jeg løber ned mod parkeringspladsen for at kigge efter om hans motorcykel stadig er der. Det er den. Jeg kigger tilbage. Mit blik falder på træet ved bakkerne. Han sidder der.

Jeg løber ned til træet og sætter mig ved siden af ham. Jeg tager fat i hans hånd og nusser den.

"Jeg ved du vil spørge mig om hvorfor jeg ikke kan med Chris og Elisabeth, så nu fortæller jeg det. Chris, min.. far.. han har altid været hård mod mig.. og Lucas. Men den gang han skulle til at slå Lucas tog jeg slaget. Han slog derefter to gange mere. Ikke en undskyldning. Han var og vil altid være verdens værste far. Men hvad angår Elisabeth, så gjorde hun ikke noget. Hun tog bare Lucas med ud i køkkenet efter min far var gået. Jeg rejste mig op og kiggede mig i spejlet. Et blåt øje og en blå/rød kind. Ingen gjorde noget, hans arbejde var vigtigst. Men at slå sit barn på grund af karakterer og engangknald? Det for meget.." fortæller han.

Han fælder en tåre og strammer sit greb om min hånd. Jeg ligger mit hoved på han skulder. Vi holder i hånden.

"Min far døde af et amfetamin misbrug, min mor var ved det da jeg blev født, min storebror døde da han var i koma efter en busulykke".

Han kigger overrasket på mig. "Hvorfor har du ikke sagt det?".

"Vi har ikke kendt hinanden så længe.." smiler jeg.

Han læner sig frem og ligger sin hånd på min kind. Han lægger sine læber på mine.

Resten af aften fortsatte med dans på natklub og en masse og drikke..