He Got' Me

Kapitel 3/ -Behind Him

Tidligere i 'He Got Me':

"Jeg er ikke din Bae eller ven.." smiler jeg falsk og prøver at skubbe ham væk fra mig.

Klokken ringer. William griner og går et skridt tilbage og hvisker mig i øret:

"Mød mig ved skaterbanen".

Han begyndte at gå med Cody og Max. Jeg fulgte dem med øjne.

Super flot Josie, en fucking badboy, super flot Josefine Camille, flot..

(Nu i 'He Got Me')

Jeg gik ned af stien i parken mod skaterparken. Sidst jeg gik her var da jeg for første gang mødte min biologiske mor. Jeg lignede hende på en prik. Hun så bare meget ældre, træt og syg ud af det amfetamin hun har taget.

Min biologiske mor hedder Rebecca Andersen Kenzie og min biologiske far Harry Kenzie.

Sommetider tænker jeg på om jeg ender som mine forældre. Blive syg og dø. Jeg hader tanken. Jeg havde en gang en storebror, Marco. Han var fem da jeg blev født. Han var døende. Han lå i koma efter han var med i en busulykke. Min biologiske far var jo allerede død. Jeg besøger sommetider deres gravsted.

Harry Kenzie. Marco A. Kenzie
1979-2000. 1996-2003
Hvil i fred.    Må du finde fred, Søn

Selvom jeg ikke rigtigt kendte min storebror føler jeg mig alligevel knyttet til ham. At jeg kender ham ud og ind. At han er med mig hele tiden.

Jeg gik over til skaterbanen. Der var en masse anden års elever der skater. Jeg gik over til William der holdt på hans motorcykel. Det er sent. Klokken er elleve om aften. Jeg plejer kun at måtte være ude til ni. Men jeg sagde jeg skulle være sammen med Oscar.

William smiler og inviterer mig til at sidde ved siden af ham på græsset ved motorcyklen.

"Hvad var det jeg skulle her William.." spørger jeg i den akavede stilhed.

William kigger stadig ud i luften. "Jeg skal vise dig noget" fortælle han og sætter sig på motorcyklen. Han tager sin hjelm på og rækker mig en anden en.

Jeg kigger på ham og ryster på hovedet. "William..... du kender mig ikke vis du tror jeg frivilligt sætter mig om på DIN motorcykel".

Han ryster grinende på hovedet og smiler. "Du tøvede da ikke så længe sidste gang". Han blinkede med det venstre øje.

Jeg rystede grinende på hovedet. "Du sindsyg William". Jeg tog hjelmen på og satte mig op bag ved William på motorcyklen.

Han startede den og begyndte at køre hurtigt ud på de små veje. Vi kørte i lidt tid. Det var som om altid var smukkere her fra. I top fart.

Han holdte ind til siden ved udkanten af byen. Der var smukt. Solen var gået ned og der var stadig lidt lys.

William tog mig med ned fra motorcyklen. Vi satte od på et tæppe på græsset. Vi lå og kiggede på stjerner. Jeg lå ved siden af ham. Jeg foldede mine hænder på maven.

"Du ved godt jeg ikke sagde 'Hey Bae' for at gå over din grænse ik? Jeg ville bare lave sjov" siger William usikkert og bliver ved med at kigge op på himlen, på stjernerne.

Jeg nikker. "Du må undskylde min opførsel, havde det bare lidt mærkeligt idag.." smiler jeg. Han griner.

"Jeg tror aldrig nogensinde før jeg har hørt dig undskylde.." griner han. Jeg smiler.

"Du har kun kendt mig ganske kort tid" griner jeg og vender mig ansigt mod ham.

Han vender sit mod mit. "Det rigtigt". Vi kigger hinanden i øjne.

Efter er par timer var vi på vej hjem. Vi havde ligget og snakket, grinet.

Jeg holder mine hænder tæt mod hans bryst og mave. Det regner. Meget. Jeg har hans læderjakke på da jeg har glemt min egen derhjemme. Den dufter dejligt. Af William.

Det stormer og lyner. Vi er stadig ved udkanten af byen. Min hvide T-shirt og William's hvide T-shirt er helt gennemblødte. Jeg kan mærke hans mavemuskler.

Jeg kan ikke lide tanken om at det lyner og tordner så meget. Jeg er bange.

Han holdt ind til siden og holdt mig ind til ham så jeg ikke blev mere våd. Vi løber ind i et lille skur uden dør. Jeg står i midten mens William står og kigger ud på regnen. Jeg sætter mig ned. Han sætter sig ved siden af mig.

Han griner. "Er du okay..?" Spørger han smilende og lægger sig arm om mig. Jeg ryster.

"Jeg er bare ikke så glad for lyn og torden.." fortæller jeg og ryster af kulden.

Han nikker. Det regner stadig. Men lynene og torden er stoppet. Der er mørkt udenfor.

"Kom, så kører vi hjem inden det kommer tilbage.." smiler han og tager fat i mig. Vi løber ud til motorcyklen og begynder at køre mod mit hus. Jeg er ved at falde i søvn. Klokken er tre om natten.

Jeg holder godt fast om William. Mit tunge hoved lægger på hans ryg. Mit tøj sidder helt klistret ind til mig.

Vi kommer hjem til mig. Tiden er gået alt for hurtigt. Jeg smiler til William da jeg står af motorcyklen.

"Vi ses William.." smiler jeg og går op mod hoveddøren.

William starter motorcyklen og kører videre. Jeg går ind af hoveddøren, tager mine sko af og går ind i køkkenet hvor min mor står.

Min mor kigger bekymret. "Skulle du ikke hjem til Oscar idag..?" Spørger min mor bekymret og læner sig ind til køkkenbordet.

"Jo men Oscar tog hjem før jeg havde fri, så begyndte det at regne så William gav mig et lift" smiler jeg til min mor.

Hun nikker. "Og det er den eneste grund til at du sidder bag på William Johnson's motorcykel, ikke?".

"Øhm.. jaer.. selvfølgelig? Det er den eneste grund". Hun smilede. Hun kunne godt se jeg løj.

Jeg kysser hende godnat og løber op på mit værelse. Jeg er træt.

Jeg kigger ud af mit vindue. Der er mørkt. Gadelysene er det eneste der lyser gaderne op. Jeg tager hans læderjakke af og hænger den på min stol. Så kan den tørre. Jeg tager mit tøj af og ligger mig under min dyne. Jeg bliver ved med at kigge på den læderjakke. William's læderjakke..