Kriminel Kærlighed

Kapitel 8 Den Samme Historie

Den næste dag havde vi aftalt med de andre drenge at vi skulle ud at stjæle igen om aften. Chris og jeg skulle i skole og vi lod som om intet var sket i går. Da vi var færdig med skole kom vi hjem, skiftede til sort tøj og blev hentet af Mads og de andre. Mads havde farvet sit hår og han sagde at det var sådan han ikke skulde blive genkendt på grund af hans blå hår, hvis der var nogen der så ham. "Hey du har halskæden jeg gav dig på!" Sagde Mads, "ja, jeg kan virkelig godt lide den" sagde jeg og smilte. "Aww! Jeg ville også godt give Clara noget hun kan lide" sagde Oliver trist, "det behøver du ik' Oliver" sagde jeg og gav ham et kram, da jeg gav slip var han helt rød i hovedet "n-nå men lad os køre!" Sagde han og skyndte sig ind i bilen. Vi havde en regel, og det var at man skulle sidde ved siden af den man arbejder sammen med, så jeg sad ved siden af Emil, Oliver og Chris sad bagved og som altid skulle Mads køre og arbejde alene. "Hey Clara skal jeg vise dig hvordan man får et maleri ned i en lille taske?" Spurgte Oliver "det lærte Emil mig sidste gang men.. hvorfor?" Spurgte jeg, "fordi vi skal stjæle kunst i dag" sagde Mads og så på mig igennem bakspejlet.

Da vi nået frem fik vi et chok. Der var politimænd overalt, "hvor kom de lige fra?" Hviskede Chris, "rolig nu jeg har jo en back up plan" sagde Mads og gav os nogle falske ID kort, det skulle forestille at vi var politifolk og at vi var nye. "Hvornår lavede du dem her?" Spurgte jeg "jeg laver sådan nogle til alle her i banden, og siden du er ny skal jeg nok føre ordet for dig" sagde Mads, "okay tak" sagde jeg. Vi gik ud i lyset og der var en der råbte til os "hey! Hvem er i?! Hvad laver i her?! Det er forbudt område!", "ja det ved vi, vi er nye og vi skal holde øje med alle tingene indenfor" sagde Chris, "ID?" spurgte politimanden "her, mit navn er Sigurd Olsen" sagde Chris, "mit navn er Peter Madsen" sagde Mads "Louis Karlsen" sagde Emil, "og hvem er det?" Spurgte politimanden og greb min arm hårdt, jeg kunne ikke bevæge mine fingre, jeg skreg, "hey pas på! Hun er med os! Hendes navn er Louise Karlsen, Louis' søster!" Råbte Mads vredt, "oh.. undskyld frøken" sagde politimanden og slap mig. "Hav en god vagt unger" sagde han og gik. Vi gik ind og kiggede rundt, så gik vi hver for sig, i de grupper vi sad i, i bilen. "Er din arm okay?" Spurgte Emil "ja den er fin, det gør lidt ondt men skriget var falsk" sagde jeg, "okay" sagde han og tog et maleri "her put det ned i min taske" sagde jeg og han nikkede, alt i alt fik vi: 1 maleri, 3 vaser, 6 små statuer og 2 tæpper. "Det må være godt nok synes du ik'?" Spurgte jeg og han nikkede. "Godt så lad os gå" og vi gik ud til bilen. De andre var ikke kommet endnu så vi ventede men så hørte vi nogen råbe, "fang dem så! De har stjålet fra kunstudstillingen!" Nogle få sekunder efter så vi Chris og Oliver blive jagtet af 5 politimænd. "Ind i bilen!" Råbte Chris, Emil og jeg skyndte os ind. Radioen som Emil havde med begyndte at sige noget, "åben taget på bilen!", vi kunne høre at det var Mads og jeg åbnede taget på en knap, den gjorde sådan at taget forsvandt over os, jeg kiggede op og så Mads stå på taget. Oliver og Chris var kun lige kommet ind da Mads sprang ned fra taget, lige inden han ramte bilen stoppede han og det gik op for mig at han havde en sele på. Jeg tog hans sele af og han landede helt perfekt i førersædet og vi begyndte at køre så hurtigt vi kunne, jeg kiggede tilbage og så nogle af de politimænd der jagtede Oliver og Chris kører efter os fordi de ikke nået at fange os. "Vi slipper aldrig væk fra dem på den her måde" sagde Chris, "I skal ikke at vende om efter mig okay?" Spurgte han, "hvad vil du gøre?" Spurgte jeg, "nået jeg bliver nødt til hvis I ikke også skal fanges" sagde han og åbnede døren i hans side "Nej! Chris!" Skreg jeg og han hoppede ud. Jeg kiggede tilbage og så alle politimændene stoppe for at lægge Chris i håndjern, Mads stoppede ikke og ingen af os sagde noget. Jeg sad bare og blev krammet bagfra af Oliver og fra siden at Emil sådan jeg ikke også skulle hoppe ud.

Noget tid efter var Chris kommet i fængsel og var vi overalt i nyhederne, der var der spørgsmål hvis nogen vidste hvem "De sorte hunde" var, Chris skrev altid et brev de steder vi stjal og han underskrev altid med "De sorte hunde". En måned efter at Chris var kommet i fængsel besluttede vi alle, at vi skulle besøge ham. Mads havde fået hans normale Blå hårfarve igen. "Du har besøg Blondie" sagde en vagt og Chris kom ud, "Blondie?", jeg forstod ikke noget, "vi kalder ham Blondie, vi har også nogle navn til resten af hans bande" "hvilke navne?" Spurgte Oliver, "ham der kørte bilen kalder vi for "Lynild", drengen der løb sammen med en pigen kalder vi for "Væsel", drengen der løb sammen med Blondie kalder vi for "Blackie" og pigen kalder vi "Rødhætte", "hvorfor?" Spurgte vi alle i kor, "fordi, ham der sprang kalder vi for Lynild fordi han kom ned fra taget uden varsel og kørte lyn hurtigt væk. Væsel er fordi han var lige så uoverskuelig som en væsel, Blackie er fordi Blondie har lyst hår og Blackie har mørkt hår. Rødhætte fordi pigen havde rødt hår og var omgivet af drenge som kalder sig "de sorte hunde" Når vi høre de navn tænker vi på ulve" sagde vagten. "Nåår! Så pigen er Rødhætte, ligesom i Rødhætte og ulven og drengene er ulvene" Sagde Oliver, "ja det er rigtigt" sagde vagten. Da Chris kom ind blev han meget sur, "forsvind!" råbte han. "Så rolig nu Blondie! Rolig" sagde vagten "Yo.. Tøsen har savnet dig vis lidt respekt!" Sagde Mads, "virkelig?" Spurgte Chris, "det er kedeligt i det store hus helt alene og alle spørger mig om hvor du er, i skolen" sagde jeg. "Bare sig at jeg er her, jeg er ligeglad" sagde han. "Hold kæft!" råbte Emil pludseligt, jeg blev helt bange. Det var første gang at jeg havde hørt ham hæve stemmen og råbe. "Pigen har savnet dig og du er ligeglad? Hvor er du da en dårlig kæreste! Ved du hvad? Hvis det ikke havde været for dig, havde Oliver og Mads sikkert allerede kysset hende! Men du har stoppet dem hele tiden... du har stoppet mig" sagde han og kiggede ned. Jeg kiggede bange og overrasket på ham, hvad mente han med at Chris havde stoppet ham? Hvad gik der af ham?. "Men du har ikke engang kysset hende! Ikke en gang! Hvad fanden er du for en kæreste? Når ja det er rigtig, du har jo sagt at i ikke er kærester og aldrig har været det!" Råbte han igen, "slap af" sagde jeg og lagde hånden på hans skulder men han gik bare sin vej. "Så er katten vist ude af sækken" sagde Mads. "Kom så" sagde Oliver og gik sammen med Mads, jeg blev for at snakke med Chris. "Gå din vej... jeg gider ikke se på dig" sagde Chris "så må du kigge den anden vej" sagde jeg "vil du virkelig gerne være her?" Spurgte han "ja" sagde jeg. "Okay, men så skal jeg fortælle dig noget og du skal lytte... den dag min mor døde, blev hun kørt over... hvis jeg havde set mig bedre for ville hun stadig være her i dag, hun løb ud på vejen, skubbede mig væk og blev ramt" sagde han. Jeg kunne se at han tog det hårdt. "Men efter det ville min far ikke engang se på mig, det sidste han sagde til mig var "monster" og efter det så jeg ham aldrig igen", Chris kiggede ned og sukkede, "jeg forstår hvis du ikke vil se mig igen nu, så forsvind nu bare". Jeg begyndte at grine. "H-hvad er det der er så sjovt?". "Åh undskyld det er bare.. jeg ved hvordan det er, min far døde på grund af mig men... det var virkelig på grund af mig" sagde jeg. "Hvad mener du?" Spurgte Chris. "En dag kom min far hjem.. han var fuld og han begyndte at slå på min mor, han slog og slog, til sidst begyndte han også at slå på mig, jeg har ar hele vejen ned at min venstre arm, men da han var færdig med at slå mig, tog han en kniv og skulle til at dræbe min mor. Så jeg sparkede ham, han faldt, jeg tog kniven og....." jeg stoppede men Chris ville gerne høre mere "hvad så?" Spurgte han, "jeg... da han vendte sig om på ryggen for at se hvem det var.... skar jeg halsen over på ham. Hans sidste ord var "undskyld" eller han prøvede at sige det. Men jeg læste bare hans læber, og så var det slut", jeg fik tårer i mine øjne. Chris prøvede at række hånden ud til mig men hans hånd ramte glasset mellem os. "Jeg var kun 5 år gammel... igen viste hvordan en 5 årig kunne gøre det, og jeg har aldrig haft en rigtig ven siden, ikke før jeg mødte Teo.... og dig og alle de andre". "Du har os stadig" sagde han. "Vil du virkelig gerne være venner med en morder?" Spurgte jeg, "ja hvis det er dig ville jeg selv være en morder, hvis det var det jeg skulle" sagde han og smilede et trist smil til mig.

Vagten som var sammen med Chris, lukkede ham ud til mig og lod som om han ikke havde hørt hvad jeg havde gjort. Da Chris kom ud gav han mig et stort kram, han krammede mig så meget at jeg ikke kunne få luft. Da han slap mig igen så han på mig med blide øjne, jeg havde aldrig set han med sådan nogle øjne før. "Det er okay, vi har den samme historie og det er okay" sagde han. "Jeg ved.... ved ikke hvad jeg skal sige" sagde jeg, "så lad vær med at sige noget overhovedet" sagde han, "når jeg kommer ud har jeg en gave til dig. Men lige nu må du overleve med den her" sagde han og puttede et armbånd på mig og hviskede ind i mit øre "det er noget jeg har stjålet for ikke så længe siden". Jeg kiggede på det, det lavet af læder, det var flot, der var lidt jern rundt omkring og der var også et hjerte af guld på det, "tak" sagde jeg "det var så lidt" sagde han og dernæst kom vagten. "Din besøgs tid er over Blondie", "okay, ses" sagde Chris, "farvel" sagde jeg og så blev Chris sat ind i hans sæle. Da jeg kom ud stod alle de andre drenge og ventede på mig. "Kom så Clara, jeg køre dig hjem" sagde Mads "tak" sagde jeg. Jeg sagde farvel til de andre og Mads kørte mig hjem. "Ses" sagde han og kørte sin vej igen da han havde sat mig af.