Kriminel Kærlighed

Kapitel 3 En Kæreste?!

Næste morgen kom min hund, Brutus, og slikkede mig i hovedet. Brutus var en stor, gammel schæfer. "Okay, okay Brutus rolig nu" sagde jeg og kom op af sengen, jeg gik nedenunder, ned i køkkenet. Min far døde da jeg var lille, og min mor har altid travlt, så jeg er alene hjemme om morgenen. Jeg spiste lidt havregryn og gik ud af huset, jeg gik forbi min nabos, kæmpestore og meget dyre hus, men til min store overraskelse, var der en flyttevogn og flyttemændene var i gang med at flytte ting, ind i huset. "Um, undskyld mig, men hvem flytter ind her?" Spurgte jeg en af flyttemændene, "en familie ved navn Møller, der er kun en, en knægt, men han siger at hans familie kommer snart" sagde manden. "Nå... okay, men hav god dag" sagde jeg og gik hen imod skolen.

Alle børn på skolen var uden i gården og jeg forstod ikke hvorfor, men noget skete der, "jeg tror han er lækker". "Ja jeg håber ikke han har en kæreste", "nej vel? Det ville være så forfærdeligt" hørte jeg nogen af pigerne fra min årgang sige. "Tror du han er en nørd?", "Nej hvis han er det, vil han ikke have sådan et godt omdømme". "Det ved du jo ikke" sagde nogle af drengene. "Hvad sker der?" spurgte jeg, Teo. "Oh hej Clara, der kommer en ny dreng til skolen, han skulle vist være rig eller sådan noget". "Cool!" Sagde jeg "ja ikke?" Spurgte Teo. "Hvornår kommer han?" Spurgte jeg, "han skulle vist komme om lidt" sagde Teo. Efter lidt tid kom der en bil, nej det var en limousine. Den var pyntet med gyldne striber på den hvide lak. "Oh gud, der kommer han!" Skreg en pige ind i mit øre. "Av for helvede da, pas dog lige lidt på" sagde jeg men hun hørte mig ikke. Jeg kiggede hen på limousinen igen og ud kom en dreng som fik mig lyst til at skrige og løbe væk, mine ben var låst fast, jeg kunne ikke bevæge mig, min stemme sad fast i min hals så jeg kunne ikke få et ord frem. Drengen var ingen andre end Chris

Hvad lavede han her? Jeg forstod intet overhovedet. Chris kiggede sig rundt, så tog han nogle solbriller på og gik ind i skolegården, der gik ikke mere end ti sekunder til at han var omringet af piger der ville snakke med ham. Jeg fik kvalme og jeg kunne bevæge mig igen, så jeg begyndte bare at gå ned med hurtige skridt, imod døren, da en hånd greb fast om min skulder, "der var du" jeg vendte mig om og så Chris, med et stort, ledt smil på hans læber. "Jeg har ledt efter dig" sagde han. "Nå hvorfor? Og hvordan vidste du hvilken skole jeg gik på?" Spurgte jeg men en kold stemme, det var meget underligt at han stod der, på min skole. "Det er vel meget normalt at jeg ved hvilken skole min kæreste går på ikke?" Spurgte han, "hvem er din kæreste?", "din dumme pige, det er da dig!" Sagde han med en drillende stemme. "Hvad? Nej det er jeg ikke!" Sagde jeg og prøvede at gå. "Du er så sød, når du er genert" sagde han og krammede mig bagfra, "du skal bare lade som om du er min kæreste og at vi er nyforelsket har du forstået?" Spurgte han med en skræmmende, kold stemme, han sagde det så kun jeg kunne høre det, "nej" sagde jeg. Da jeg sagde det, kunne jeg mærke noget kold der stak igennem min trøje, indtil min mave, jeg kiggede ned og så at han holdte en kniv mod min mave. "Jeg spørger kun en gang til... har du forstået mit budskab?", "Ja det har jeg" sagde jeg hurtigt, jeg var mere bange nu en jeg var da tyvebanden kom, for nu kunne jeg mærke skrækken. "God pige" sagde han og tog kniven væk igen, "vil du ikke vise mig rundt skat?" Spurgte han mig, så de andre også kunne høre det "o-okay" sagde jeg og begyndte at gå, og han fulgte efter.

I frikvarteret sad jeg og spiste min mad sammen med Chris, så vi så ud som et rigtigt kærestepar, "undskyld mig, jeg kommer lige om lidt" sagde han pludseligt og gik sin vej. Nogle sekunder efter han var gået kom der en tyk, dum, og grim tøs over til mig, og satte sig ned, hun hed Laura og hun havde som altid sine veninder med, Li og Chalotte. "Nå... Clara, hvor fandt du så den nye dreng?" Spurgte Laura "mener du, Chris? Det er bare en af mine gamle venner" sagde jeg, og spiste min budding. "Du skal slå op med ham nu... ellers skal jeg nok få ham til at gøre det" sagde hun og smilede, "jeg er ikke bange for dig" sagde jeg med budding i munden. "Ja ja, så er du advaret" sagde hun og tog min budding og smed den på mig, så jeg fik chokolade budding ud over alt mit tøj, "din lille!" Råbte jeg og jeg skulle lige til at slå hende men så kom Chris, "hvad i alverden er der sket med dig?!" Råbte han og vendte mig om mod ham "h-hun tog min budding så jeg prøvede bare at tage den tilbage og så kom det ud over hendes tøj" sagde Laura med en lille-pige stemme, hun havde også tåre i øjene. Men jeg vidste at de var falske. "Jeg så godt, at hun havde en budding i hendes madpakke, så jeg ved godt at det er dig der har gjort det her" sagde Chris til Laura med et smil på læben, ikke et ondt et, det var et sødt et. "Men det er okay, det kan komme af igen" sagde han så og tog mig i hånden og gik ud på toilettet med mig, "hvad har du gang i? Jeg må ikke være ude på drengenes toilet" sagde jeg, "stå stille" sagde han med en kold stemme, "jeg vil bare pøve at få det budding af dig" sagde han og begyndte at tørre noget budding af min trøje med noget vådt toiletpapir. "H-hey, pas på hvor du har det toiletpapir henne!" Sagde jeg hurtigt. "Jeg har toiletpapiret på din bryster og hvad så? Det er ikke som om at jeg prøver på at rører dem, jeg er ikke en pedo" sagde han og så fuldstændig ligeglad ud med hvad han lavede, han var kun et år ældre end mig, så det gav ingen mening. "Så er jeg færdig" sagde han, han gik væk fra mig, og vaskede hans hænder, jeg så mig i spejlet, alt buddingen var væk fra min røde trøje og det så bare ud til at jeg havde været ude i regnen. "Kommer du? Eller vil du blive herinde?" Spurgte han og holdte døren for mig, "kommer!" Sagde jeg højt og løb ud. Da jeg kom ud stod der en hel flok af piger og så ondt på mig, "nå vi ses skat" sagde Chris med hans søde stemme og kyssede mig på kinden, så gik han. "Clara du skal slå op med ham nu!" Sagde en pige, "ja, det er ikke fair, at du bare har ham helt for dig selv" sagde en anden, "jeg skal lige... over i salen... ses!" Sagde jeg og løb min vej. Hen imod salen i et hurtigt tempo.

Henne i salen, sad jeg ved siden af Teo, vi snakkede lidt om hvordan jeg blev "kærester" med Chris og hvordan jeg mødte ham, jeg løj selvfølgelig, det blev jeg nødt til. Så kom rektor og tog ordet, så hun kunne sige hvad hun skulle i mikrofonen. "Jeg har bedt jer alle om at komme her nu fordi jeg har noget jeg skal sige. Vi har jo fået en ny elev her på skolen og ham skal i tage godt imod, han er en vigtig person, så her kommer han" sagde hun og Chris kom op på scenen med et stort smil, han fik mikrofonen og begyndte at snakke. "Tak skal du have fru. Olsen. Mit navn er Chris. Chris Møller, jeg er 17 år gammel og jeg vil gerne have en normal skolegang, som ikke foregår derhjemme. Det er derfor at jeg er her, på dette gymnasium. Jeg har også fået mange spørgsmål såsom, "hvorfor kom du i en limousine i dag?", "har du din egen butler?", "er du rig?" og jeg vil gerne besvarer dem nu, hvis det er okay med jer" sagde han. Jeg sukkede, hvorfor skal han blære sig sådan? "Jeg kom i en limousine i dag, fordi min onkel er millioner og jeg bor i et rigtig stort hus, så min onkel syntes at jeg skulle komme med stil", jeg kunne se at han så på mig, jeg prøvede at gemme mig bag Teo så godt som jeg kunne. "Jeg har også min egen butler, ja, hans navn er James, men jeg kalder ham bare "Bond" og jeg synes også i skal hilse på ham, kom her op Bond" sagde han, og så kom der en mand, i meget fornemt tøj, man kunne se at det var butler tøj, sådan noget der typisk er i film, han gik lige forbi mig og klappede mig på hovedet, inden han gik op på scenen, han så også godt ud, han var ikke særlig gammel, det kunne man se. "Bond har været min butler siden jeg var ni år, men han har altid været der for mig siden jeg var lille, jeg har ikke nogen forældre, så han tog sig godt af mig" sagde Chris og så ud som om han skulle til at græde. "Nå, men som jeg sagde før, er min onkel millioner, så ja jeg er rig men jeg er ikke forkælet! Min onkel har prøvet at få mig til at vælge en kæreste som han har valgt, men altså, det skal han da ikke bestemme vel? Så jeg har allerede en kæreste, som jeg ikke har fortalt ham om", jeg slog mig selv i hovedet og tænke at det da var klart at han ikke havde sagt noget til hans onkel, vi mødtes først i går "Bond, gider du hente min kæreste?" "selvfølgelig mester" sagde James og bukkede. Han kiggede rundt og hans øjne faldt på mig, han begyndte at gå hen imod mig men han gik forbi, "hvad sker der?" Tænkte jeg. "Er det denne unge dame?" spurgte James "nej, min kæreste har rødt hår... ikke naturligt rød, hun har farvet det" sagde Chris, "okay er det så hende her?" Spurgte James igen "nej". Og sådan blev det ved og ved, folk begyndte at grine for der var mange rødhåret på min skole, og langt de fleste havde farvet det ligesom mig, og det var let at se at jeg havde farvet det. Alle grinede indtil at Chris sagde noget der gjorde mig meget bekymrede. "Okay Bond, stop bare, jeg finder hende selv" sagde han "jeg undskylder mester" sagde James, med en lidt drillende stemme, jeg kunne se at han kiggede på mig et øjeblik, Han ved godt at det er mig, det må han da. "Det er helt fint, jeg har jo heller ikke vist dig hende endnu, så det må du undskylde Bond" sagde han og gik ned fra scenen, han gik direkte hen mod mig, jeg blev mere og mere bekymrede, han havde nogle onde øjne, de var kolde som is, og så lige så onde ud som djævelen selv. Han stod lige foran mig at rakte hans hånd ud, "kom" sagde han, men jeg ville ikke, jeg sad bare og lod som om jeg ikke havde set ham. "Jeg sagde, kom" sagde han igen men denne gang tog han min arm, fik mig til at stå op, og han svingede mig over han skulder, som om jeg var en sæk med kartofler, og han gik op på scenen med mig, "her er hun" sagde han. "Mester! Det er ikke sådan du behandler en pige!" Sagde James, "okay, her så tager du hende" sagde han, og puttede mig i armene på James. "D-du må gerne sætte mig ned, nu tak" sagde jeg, "ja" sagde James og satte mig ned, da han havde sat mig ned, fulgte han mig ud af salen og ud af skolen. "Hvor skal vi hen?" spurgte jeg, "vi skal køre en lille tur" sagde James, og åbnede en dør indtil limousinen Chris havde kommet til skole i. Jeg blev tvunget, af James' blik, til at sætte mig ind.