Kriminel Kærlighed

Kapitel 1 En Rebel

Jeg sad i skolen og kiggede ud af vinduet, som jeg altid gjorde, "Clara! Hvorfor gjorde Christian 4. Som han har gjort?" Spurgte min lærer, fru Madsen, "hvor fanden skulle jeg vide det fra? Jeg var der jo ligesom ikke" sagde jeg og alle grinede. "Så er det nok! Ud! Du skal ikke være sådan overfor mig mere!", "Okay men jeg kommer ikke tilbage" sagde jeg og gik hen imod døren, "vent hvad?" Spurgte fru Madsen. "Jeg skrider, jeg gider sku da ikke at være her sammen med dig, eller alle de røvhuller der er her" sagde jeg, "nå nå nå! Pas på sproget ellers kan du få lov til at skive 20 gange "jeg vil passe på mit sprog"", "ja i dine drømme" sagde jeg og gik ud, tog min jakke og forlod skolen. "Hvorfor er jeg den eneste der faktisk tør sige min mening på denne dumme, lorte skole?" Spurgte jeg mig selv og gik ned til toget, jeg ville gerne med toget så jeg kunne gå rundt i byen, men så hørte jeg en stemme. "Clara! Clara vent!" Jeg vendte mig om og så Teo kom løbende imod mig "hvad er der?" Spurgte jeg, "gider... gider du at.... være i gruppe med mig?" Pustede Teo frem, "til hvad?" Spurgte jeg, "til en historie fremlæggelse" sagde han, "ja okay" sagde jeg og klappede ham på skulderen. Hans mosse grønne jakke var blød, men også kold udenpå. "Ses i morgen" sagde jeg og gik ombord på toget, Teo vinkede da det begyndte at køre. Det var ikke unormalt at jeg bare sådan tog toget til byen lige midt i skoletiden. Det gjorde jeg faktisk ofte.

Inde i byen var der mange mennesker og der var en der skubbede mig ud af toget, jeg faldt ned, og kunne mærke en smerte i mit knæ. "Hvad fanden har du gang i?!" Råbte jeg efter ham, "undskyld, men du er så lille at jeg ikke så dig" sagde han og smilede et kækt smil. "Ved du hvad der er godt ved at være lille?" Spurgte jeg og kom op at stå. Jeg havde fået nok af folk bare træder på mig hele tiden, "nej hvad er det?" Spurgte han med et smørret smil. "Det er at man kan gøre så mange ting som igen kan se", "hvad mener du?" Spurgte han og kiggede mærkeligt på mig. Det glimt han havde i øjnene før, var væk nu. "Det her" sagde jeg og slog ham hård i maven, han gik et skridt eller to tilbage og så ud som om han havde mistet luften i hans lungerne "hv...hvad fanden har du gang i?!" Råbte han, alle stoppede hvad de lavede, og kiggede på os. "Du skubber, jeg slår, ses taber" sagde jeg og gik min vej. Der var mange mennesker der kiggede efter mig men jeg var ligeglad. Jeg gik ind i BT, siden det er dér jeg arbejder. B står for "bedste" og T står for "Tøj" det er lidt mærkeligt, men det var mig der lavede navnet. "Clara! Der er du, du skal møde en ny medarbejder" sagde min chef, Hr Petersen eller "Boss" som vi kalder ham. Faktisk er det kun mig der kalder ham det, vi var som far og datter. "Okay, jeg kommer når jeg har taget min uniform på" sagde jeg, "super, ses" sagde Boss og gik ind på hans kontor. Vi piger der arbejder I BT har lige fået nogle nye uniformer, de er lidt mærkelige, men de var sjove nok, nogle havde en kanin hale på sine bukser, mens andre havde nogle katteører på hovederne, og så var der mig som har både en ulvehale og nogle ulveøre på som den eneste. Kun fordi jeg var den der bestemte alt, i hvert fald alt som Boss ikke bestemte. Drengene havde ikke noget specielt på deres uniformer, kun en hat, på den stod der "dyrepasser", som om at det var en zoo. Jeg bankede på boss' dør og gik ind da jeg hørte et svagt "kom ind". Da jeg kom ind så jeg boss sidde på sin store, sorte læder stol, imens hans smilede til mig, det var lidt creepy, som en skurk i film, "nå Clara, så hvad siger du til at hjælpe en ny medarbejder, bare indtil den person kan gøre alting selv?" Spurgte han. "Hvem er det? Hvis det er din nevø så skrider jeg". Jeg har prøvet hvor jeg skulle hjælpe hans nevø, og den stor idiot, han tog mig på røven så jeg slog ham og jeg har ikke set ham siden. "Nej nej bare rolig det er ikke ham, den her fyr hedder Chris", "farvel boss" sagde jeg hurtigt, og gik ud af døren, da jeg vendte mig om efter at lukke døren gik jeg ind i noget hård, "hvad fuck?" Spurgte jeg, og kiggede op og så at jeg var gået ind i en høj drengs brystkasse, drengen var faktisk okay flot, han havde lyst, sand farvede hår, men han så rigtig træt eller ligeglad ud, han havde bare et stoneface på da han så ned på mig "hey, har du set Hr. Petersen?" Spurgte han, "um ja han er lige derinde" sagde jeg og peget på døren jeg lige var gået ud af, "oh tak" sagde han og skubbede mig roligt til side, men lige da han skulle til at gå ind til boss vendte han sig om og så på mig "og... pas lige på hvor du går næste gang okay?" Spurgte han med en irriterende stemme, og et kækt smil. "Ja ja" sagde jeg og gik over til kasse 3.

"Hey Clara", det var boss, "jeg synes at du skal siger hej til Chris", sagde han. "Jeg gider ikke at hilse på en, som ikke engang kan løfte to kasser, med t-shirts i" sagde jeg fast. Jeg nået ikke at sige mere før vi blev afbrut. "Yo, hvor skal de her kasser hen?" jeg kiggede bagud og så et tårn af kasser, jeg kunne ikke se hvem personen var men jeg havde hørt den stemme før, "hvad er der i?", Spurgte jeg, "jeans fra power", sagde stemmen, som uden tvivl var en drengestemme. Den var dyb, hård og irriterende men på samme tid lidt sexy. "De skal bare ind på lageret" sagde jeg, "ja det er flot, hvor er det?" Spurgte drengen. "Åh kom jeg kan vise dig vej" sagde jeg og lukkede kasse 3 som jeg stod i. "Jeg kommer igen, boss" "oki doki" sagde boss. Jeg begyndte at gå, men drengen stod stille, "det er denne vej" sagde jeg, "hvilken vej er "denne vej"? jeg kan ikke se en hånd, for mig med alle de her kasser", "okay" sagde jeg og tog fat i drengens ærme og gik videre, mens han gik med.

"Du kan bare sætte dem her" sagde jeg, "super" sagde han, og satte kasserne ned, foran mig. "Hvor blev du af?" Spurgte han, "haha meget morsomt, super god joke", det var grænsen, måske er jeg ikke lige så høj som ham, men han har ikke nogen grund til at gøre grin med mig. Han tog to af kasserne op igen og kiggede ned på mig, det var drengen med sand farvede hår som skulle snakke med boss tidligere. "Oh.. det er dig" sagde han og satte dem tilbage så han ikke kunne se mig igen og begyndte at gå ud af rummet, "fuck dig!" Råbte jeg efter ham, han stoppede og kiggede på mig, over skulderen. "Bare sig til, røde, jeg kan tag dig her, og nu" sagde han. Han smilede et ondt og dystert smil, før han gik ud af rummet. "Nej, du må ikke lukke døren!" Skreg jeg, men det var for sent, den var lukket og den kan ikke åbnes igen uden en nøgle, og den kan kun åbnes udefra. "Pis!" Sagde jeg og bankede hårdt på døren, "hjælp! Er der nogen? Hjælp mig!" Jeg kunne høre nogen, men de kunne vist ikke høre mig. ".....Er Clara?" hørte jeg "måske.... igen eller..." hørte jeg en anden sige. Jeg hørte kun lidt, men de snakkede om mig. Det nyttede ikke noget, jeg var låst inde og der var ingen der kunne eller ville hjælp mig, jeg havde ikke min telefon på mig. Jeg lagde mig træt ned på det varme gulv, lukkede mine øjne og begyndte at falde i søvn.