Kriminel Kærlighed

Kapitel 5 Fest Og Arbejde?

"Du skal bare sige at du er min kæreste, så skal det nok gå" hviskede Chris til mig, da vi var nået frem til festen, "okay" sagde jeg, "kom jeg viser dig lige hen til mine venner okay?" spurgte Chris, "okay". Chris lagde armen om min hofte, men jeg tog den væk igen, da vi nået hen til nogle drenge, der ikke så ud til at være meget ældre, eller yngre end mig. "Hvem er den tøs?" Spurgte en dreng med blåt hår, han så underlig ud men også meget sød. "Det er min kæreste, Clara" sagde Chris. "Hyggeligt at møde dig Clara!" Sagde en anden dreng med sort hår, han gav mig hånden og smilede til mig. "Clara det er Oliver, han er søn af ejeren til smukke butikken, "den glade kvinde"" sagde Chris og lagde hånden på den sorthårede drengs skulder, jeg nejede til ham, "og den uforskammede dreng der over er Mads" sagde han og pegede på drengen med blåt hår. "Han er søn af Sine Jakobsen, den berømte sangerinde". Mads, det navn havde jeg hørt før. Den nat hvor jeg var spærret inde på lageret, sagde Chris hans navn højt. "Og den tavse ninja der står lige bag ved dig, er Emil, hans far er træneren for vores fodbold landshold" sagde Chris. Jeg kiggede mig tilbage, og så en dreng med brunt hår, han står med hænderne i hans lommer mens han kiggede ned i gulvet. "Kom nu Emil sig hej!" Sagde Chris. "...Hej" sagde Emil og jeg begyndte at grine lidt, "hvad er det der er sjovt?" Spurgte Oliver. "Emil minder mig bare om mig selv lidt" sagde jeg, "virkelig? Hvorfor?" Spurgte Oliver igen, "fordi da jeg var lille, sagde jeg aldrig noget som helst" sagde jeg. "Hvorfor ikke?" Spurgte Chris, Oliver og Mads på samme tid. "Det er lige meget, det er fortid nu" sagde jeg lavede et fake smil, sandheden var at jeg aldrig snakkede fordi, min fars død som kom som et chok for mig, og det var min egen skyld at han døde. "Nå men det er tid til at feste" sagde Chris og gik over til en gammel mand og snakkede. "Må jeg bede om denne danse?", jeg vendte mig om og til min forbløffelse, var det Mads, der spurgte mig om en dans, han havde hans hånd rakt ud mod mig og havde hans hoved bukket, jeg vidste godt hvordan man dansede, jeg havde gået til dans da jeg var lille, men det var første gang at der var en dreng der havde spurgt mig. "Ja okay" sagde jeg og lagde min hånd i hans, og han lagde hans anden hånd, ved min hofte, mens jeg lagde min på hans skulder, vi begyndte at danse. Det var sjovt men også mærkeligt fordi han havde lige været uhøflig over for mig og nu dansede vi sammen. Det må også se rigtig mærkeligt ud ude fra, en blåhåret fyr danser med en rødhåret pige. "Du må undskylde, at jeg var uhøflig før" sagde han, "det er helt okay" sagde jeg, "og..." sagde han lavt. "Og?" spurgte jeg. Han stoppede bare midt i hans sætning men han begyndte hurtigt igen "og det tøj... ser godt ud på dig" sagde han og fik lyserøde kinder. "tak" sagde jeg. Mads stoppede med at danse og hviskede, "det er en skam at du allerede har en kæreste" sagde han, jeg kunne mærke blodet stige mig til hovedet, og jeg vidste at jeg rødmede, men jeg nået ikke at sige mere før at, en anden mand spurgte Mads om noget. "Må jeg låne denne dame?" spurgte han, "hvis det er til at danse med, er det okay" sagde Mads og manden begyndte at danse med mig, det var sjovt at danse med forskellige mænd men så kom Oliver og ville danse med mig, så det gjorde vi, og jeg fandt ud af at Oliver virkelig er noget af en charme prins, han flirtede lidt med mig, det var ikke meget bare lidt, indtil at Chris kom over til os. "Synes du ikke at du skulle tage en slapper med af flirte med andre personers piger?" Sagde han. "Slap af Chris. Her, dans med hende, du vil finde ud af hvor svært det er, at lade være med at flirte med hende" sagde han, og overlod mig til Chris, "fint nok, må jeg få denne dans?" Jeg støvede, jeg kunne virkelig ikke lide Chris, han blev ved med at sige at jeg skulle gøre noget og gøre noget andet, men alle kiggede på os, så jeg gav mig, "ja" sagde jeg og lagde mig hånd i hans, og vi begyndte at danse. "Hvor er de søde sammen" hørte jeg en dame sige, "hvis jeg var ham, ville jeg ikke tøve med at tage den søde pige med hjem" sagde den gamle mand, Chris havde snakket med før. "Det her er ikke spor sjovt" hørte jeg, Chris mumle, det gjorde mig lidt ked af det, men i det mindste har jeg haft det sjovt i aften. Da vi stoppede med at danse klappede alle af os og Chris bukkede til mig og gik sin vej. "Han er altid sådan" sagde Mads, "hvordan kan du holde ud, at være kærester med den fyr?" Spurgte Oliver "...det er synd" sagde Emil. "Okay drenge! Stop, jeg er ved at blive lidt træt så, jeg tænker at jeg bare vil sidde lidt ned" sagde jeg og gik hen til baren, "hvad skulle det være?" spurgte bartenderen. "Ikke noget lige nu" sagde jeg, "okay" sagde han. "Clara vi tænkte på... hvor gammel er du?" jeg kiggede til siden og så Oliver, Mads og Emil. "Jeg er 16 år, hvad med jer?" Spurgte jeg, "jeg er 17 år" sagde Oliver, "jeg er 19" sagde Mads. Jeg kiggede hen mod Emil, men han sagde ikke noget. "Emil er 18" sagde Oliver.

"Drenge kom så det er tid!" Sagde Chris, der var kommet over til os. "Allerede? Tiden flyver når man har det sjovt" sagde Oliver, som havde en pige siddende på hans skød. "Lad os gå" sagde Mads og gik hen til Chris, Emil kom lige efter. "Okay, jeg kommer" sagde Oliver, og gik over til dem, "kom så skat" sagde Chris. "Hvad?" spurgte jeg. "Du skal også med, det var jo det jeg sagde til dig" sagde Chris og tog min hånd. Vi begyndte at gå. Jeg prøvede at få ham til at slippe, men han stammede bare hans greb, vi gik udenfor, og satte os alle sammen ind i en stor, sort, Toyota. Jeg satte mig ind først mens drengene skiftede tøj ude foran bilen, jeg kiggede væk imens. "Så er vi klar" sagde Oliver og satte sig ind bag mig, Mads kørte bilen og Emil sad ved siden af mig imens Chris sad ved siden af Oliver. "Har alle seler på?" Spurgte Mads. "Hvorfor?" spurgte Chris, "fordi jeg gider sku da ikke at få et klip i mit kørekort!" Sagde Mads højt. "Okay okay" sagde Chris, "har du sele på?" spurgte Emil, mig, stille. "Ja, det har jeg" sagde jeg, han nikkede bare da jeg sagde det, og vi begyndte at kører. "Hvor skal vi først hen?" Spurgte Mads, "ja hvor skal vi hen?" Spurgte Chris, og bilen stoppede bragt op, luften blev presset ud af mig, på grund af selen. "Mener du at du ikke ved, hvor vi skal hen?!" Råbte Mads. "Det er Clara der bestemmer!" Råbte Chris tilbage. "Nå... hvor skal vi hen Clara?" Spurgte Mads roligt, "jeg har hørt at smykkebutikken, har fået nye vare" sagde jeg stille, jeg var nervøs, og lidt bange på samme tid. "Godt gået!" Sagde Chris højt, og bilen begyndte at kører igen.

Vi gemte alt i et lille rum, under mit sæde, så under mit sæde var det mange smykker og næste stop var museet, hvor min mor var, jeg havde det rigtigt dårligt med at stjæle, især der hvor min mor arbejdet. "Sådan, alle stiger ud!" Sagde Oliver for sjov, og vi alle kom ud af bilen. "Koden Clara" sagde Chris. Han så på med med et blik, som fik mig til at fryse en smule. "Ja..." sagde jeg, og tastede koden ind, for at døren ville åbne, mine fingre rystede, og jeg svedte. Da vi var kommet ind, gik alle været til sit, alle undtagen Emil og mig. "Hvad er det galt?" Spurgte han, med en meget rolige stemme, "min mor er på vagt i dag... her på museet.... lige nu" sagde jeg, og begyndte at græde lige så stille, Emil så rundt i rummet, vi var alene. Han kom tætter på mig, og gav mig et kram, ikke et stor et, bare sådan at jeg kunne mærke det, "t-tak" sagde jeg, han tog min hånd, og vi gik rundt inde i museet. Det var mærkeligt at gå rundt, hånd i hånd med Emil. Jeg kender det ham jo ikke så godt, men det var også rart. Han peget nogle gange på nogle ting så jeg skulle sige, om det var noget værd. "Kom her... " sagde han, da jeg sagde at den diamand han havde peget på, var flere millioner kroner værd, jeg kom hen til ham, og han vendte mig mod glasset, satte hans værktøj på glasset, og tog mine hænder "..rolig" sagde han, og satte mine hænder på værktøjet, jeg prøvede at få det til at virke, men det gad ikke at virke. Emil holdte fast om et håndtag, og jeg begyndte at snurre en spids rundt, det endte med at glasset fik et rundt hul og Emil tog diamanten da han havde taget nogle handsker på.

Da klokken var 4:00 om natten, var jeg ved at blive træt, jeg skulle både gemme mig for min egen mor, lære hvordan man bruger de forskellige værktøjer, og jeg græd da også lidt nogle gange, men Emil hjalp mig med at få det bedre. Pludseligt blev alarmen udløst, og jeg kunne høre min mors stemme, Emil tog mig I armen, og løb så jeg blev nødt til at løbe med. Han var hurtig, og jeg var ved at falde flere gange. Vi nået frem til bilen, Emil, og jeg sprang nærmest ind, derefter skyndte Mads, der kun lige var noget frem før os, at kører, jeg kiggede rundt i bilen og alle var her, vi havde alle fået en masse med ud. "Hvem var den stor idiot der udløste alarmen?!" Spurgte Mads, "det var Chris" sagde Oliver med en alvorlig stemme. "Hvorfor?!" Råbte Mads, "jeg sagde bare, at man aldrig vidste hvad Emil, og Clara lavede, jeg mener hvad nu hvis de ikke stjal men gjorde noget andet? Og da jeg sagde det missede Chris med laseren, så han rørte glasset, og alarmen gik", sagde Oliver. "Ja, ja, ja, så siger vi det" sagde Chris, og kiggede ud af vinduet. Jeg blev mere, og mere træt, og til sidst faldt jeg i søvn på Emils skulder, og han blev nødt til at bærer mig op, til mit værelse da han var den eneste, der kunne få fat i mig inde i bilen.