Players want it too

BabyDaddy

Heeeey Friends!

Ved godt at jeg nogle gange skifter med at skrive datid og nutid, men fra nu af vil jeg fokusere lidt mere på det og Jeg har valgt at skrive i nutid selvom det meste af bogen er i datid...

Hvis i er uenige så kommenter!

-----

Kelsey's synsvinkel

Nash er jeg stadig sur på, men efter at han næsten havde slået Cameron ihjel er de mu igen venner?

Hvordan fanden kan man være ved at dræbe hinanden og så efter et par dage være venner igen? Drenge er nogle mærkelige væsner som man ikke bør nærme sig...

Da jeg går forbi player slænget blinker jeg til Cameron og sørger for at Nash ser mig. Nogle gange bliver han provokeret andre gange bliver han ikke. Denne gang er vreden i hans øjne tydelig.

Mine tanker bliver afbrudt da Harley bumper ind i mig. "Se der for, misforstor!" Siger hun og bakker et par skridt bagud. Hun går alene hvilket faktisk er meget overraskende. "Hvor er dine små duller?" Svarer jeg flabet igen. Hun kigger på mig med korslagte arme og skal til at åbne mu den da jeg tysser på hende. "Never mind!" Siger jeg og går forbi hende. "Du kender mig ikke!" Råber hun til bage og for alle på gangens opmærksomhed, inklusivt Nash's.
Han kigger nervøst ned på gulvet og jeg gennemskuer hurtigt hvad der foregår. Den trekant gjorde vist ikke kun ondt på mig...

Jeg stopper op, men går hurtigt videre igen. Harley er en ond bitch og det her er lige hvad hun fortjener. Jeg går mod udgangen da jeg beslutter at denne skoledag er det sidste jeg orker. Ja, skolen er vigtig, men opdager hurtigt at jeg hat glemt min telefon. Jeg vender mig og tumbler tilbage til skolen da jeg ser hende melanie igen. Hun sidder på en bænket ved bustoppestedet med høretelefoner i ørerne. Ved siden af hende sidder en meget lille dreng som prøver at holde balancen på bænken. Uden at rænker mig om sætter jeg kursen mod hende. Tror hun bare at hun kan dukke op her og spille hellig fordi hun forhindrede Nash i også at tæske Chris? For hvis hun gør er hun helt gal på den. Hun er sikkert en eller anden som Nash eller Chris for den sags skyld har været i seng med. Og så tror hun at hun har noget med en af dem.

Jeg stiller mig foran hende med korslagte arme og kort efter kigger hun op på mig. "Hej..." siger hun akavet da jeg kigger skævt ned op hende. "Hvem er du? Hvad laver du her?" Spørger jeg hurtigt. Jeg bør sikkert være taknemmelig for den her pige, men det er jeg ikke, og det kommer jeg nik heller ikke til at blive foreløbig. "Hvem er DU?" Spørger hun uskyldigt og trækker en af høretelefonerne ud af øret. "Vent... var der ikke dig som sad på jorden og græd over Cameron?" Siger hun og i samme øjeblik er helt rød af ydmygelse. Jeg græd af skræk OG IKKE ANDET?! Jeg rullede øjne og hun udstød et lille grin. "Hvad?!" Siger jeg aggressivt. Det er ikke noget hemmelighed at alt det her lort i mit liv hat gjort mig mere fjendtlig, men jeg har virkelig ikke overskud til at lave om op det. "Du ved godt at Cameron er en egoistisk player som kun tænker på sex?" Siger hun som om jeg var dum... " noteret?!" Svarer jeg og hæver stemmen en tand. Hun som refleks fat i den lille dreng hvilket er meget mærkværdigt. "Er der sin bror?" Siger jeg hånede og skifter emne. Nu var blev hun flov og ondskabs fuldt nok havde jeg det enddu bedre med mig selv. "Hm..." siger hun stille og kigger ned i jorden. Jeg kigger ned på drengen som sidder og klapper kejtet i sine hænder. Han har de tydeligste, mest blå øjne som minde enig vildsomt og Nash. "Hvor kender du egentlig Nash fra?" Spørger jeg flabet. "Han er bare en ven..." svarer hun og kigger kort på drengen. Jeg tænker mig grundigt om før det hele falder mig ind. "Du er da ikke flov... over sin egen søn?" Siger jeg ondskabsfuldt. Melanie kigger overrasket op på mig, Tager drengen op og kigger mig intenst i øjnene. "Bland dig uden om!" Siger hun skælvende og begynde at gå. "Nej, for hvis det der er Nash's søn har jeg ret til at blande mig!" Råber jeg da hun står et par meter væk. Hun ignorer mig og går videre. Jeg havde aldrig gættet at drengen var Nash's søn hvis ikke det var for øjnene. "Har Nash nogen sinde fortalt dig om hans søster?" Råber jeg. Hun stopper op og vender sig om. Hun fortryder hurtigt, vender sig om igen og begynder at gå. Jeg fortsætter hen mid skolen med sammen knytne hænder. Jeg åbner døren hårdt op og alle som
Stod ganen har rettet deres fokus mod. Jeg ryster på hovedet og går hen imod Nash som stadig står det samme sted som han gjorde før. "Hvornår havde tænkt sig at fortælle om din søn!" Hvisker jeg så kun de andre drenge hører mig. Drengene kigger forvirret på mig. Nash tager hårdt fat om mit håndled og fører mig væk.
"Hvad fanden har du gang i, Kelsey?!" Starter han vredt. "Hvordan kan den være at du pludselig er blevet så kold og arrogant?! Du kan ikke snakke til folk uden at starte en slåskamp eller gøre se folk du snakker med helt flove og sure!" Råber han igen. "Bland sig uden om Nash?" Sagde jeg roligt. Jeg skulle til at sige noget da hans telefon vibrerer. Han kigger med rynkede bryn ned i telefon skærmen og så op på mig. "Du holder dig væk fra Melanie!" Siger han aggressivt og skubber mig til siden.

Problemer i paradis?🙄

Så er monstret løs!😶Også kaldede kelsey!😂

Husk at stemme og skriv en kommentar!❤️