Players want it too

Killer clown

Camerons synsvinkel

Jeg er rimelig sikker på at Kelsey ikke siger noget, så mange venner har hun heller ikke, men jeg besluttede mig alligevel for tavler på den sikre side.

Jeg går ud i altanen på mit værelse, jeg har værelse på den nederste etage så jeg kan bare lige hoppe over gelænderet og over til Kelseys altan. Jeg er ikke en stalker eller noget jeg ville bare se om var stået op, jeg skal jo være sikker på at hun ikke fortæller nogen om i går.

Jeg vælger at skrive en besked til hende, jeg ser over på hende og ser at hun har set beskeden men stadig er ret ligeglad. (Deres beskeder Cameron= C Kelsey=K)

C: Godmorgen sovetryne.

K: Cameron jeg har jo sagt at du ikke skal kigge over på mig.

C: ja, ja, skal du have et lift i skole?

K: Øhh nej?!

C: okay, lad os ikke håbe du kommer for sent

K: farvel Cameron?!

Kelsey's synsvinkel

Jeg tager en pink sweater på og nogle hullede bukser, fletter mit hår Og Overvejer om jeg skal tage makeup på, ja okay måske lidt.
Jeg hører altan døren banke på, det er self Cameron, han ser helt forpustet ud. "kel, Kelsey det er en freaking killer clown i mit hus?!" stammede han. "Cameron du tager ikke pis på mig vel?!" spurgte jeg, altså jeg havde godt nok hørt noget om nogle killer clowne i nabobyerne. Jeg lagde tæppe over ham og løb op i køkkenet for at hente noget vand, ohh my goood jeg kommer for sent i skole og min mor er i lufthavnen med mormor fordi mormor skal hjem, "hvad med din mor og søster?!" Spurgte jeg Cameron bekymrende, han kiggede på klokken på sin tlf, "falsk alarm, jeg ville bare lige tæste dig" sagde han og udstød et lille grin, selv om jeg godt vidste at det ikke var derfor han var kommet.
"CAMERON?! nu kommer vi forsent i skole for ingenting?!" Råbte jeg. "Altså du kommer ikke for sent hvis du kører med mig" sagde han med et selvfedt smil på læberne. "Okay...SÅ KOM?!" råbte jeg irriteret på ham.

~på skolen~ Cameron parkerede bilen og jeg løb nærmest ind på skolen. Der var ingen på gangen. Cameron indhentede mig og vi gik sammen op til klassen, jeg banker stille på døren. Ingenting. Cameron bliver utålmodig og åbner døren voldsomt. "Hvor er alle henne?" Spørger jeg ivrigt og frustreret, men på en eller anden måder kommer til at lyde bange. "Du skal ikke være bange kel" sagde han med et selvfedt smil og lagde armen om mig, jeg rømmede mig og fjernede hans arm. Da en lærer styrtede forbi med en masse papirer og mapper. "hvad laver i to her?" sagde hun stresset, Cameron og jeg kiggede forvirret på læreren, "af sted med jer, rektor har noget vigtig at sige i aulaen" sagde hun og gik hurtigt videre igen, jeg gik roligt ned til aulaen md Cameron i hælene, han var godt nok roligere end mig og så klog som Cameron jo er kommer han jo med en kommentar som er dummere end dummeste selv, "også havde jeg lige håbet på at det ikke kun var en ny stil"  sagde han og var klarover han satte mit pis i kog. "Cameron Alexander freaking Dallas?!" sagde jeg og rakte advarende min finger op mod Cameron, han tog fat i mit håndled og fik på en eller anden måde vendt mig om så jeg stod op ad væggen, Cameron stod helt tæt op ad mig så jeg kunne mærke og høre hans åndedræt, "jeg siger hvad jeg vil" sagde han, med et let smil på læben. Vi stod bare der i ca. 5 min men føltes som meget længere, jeg stod bare og kiggede ind i hans dejlige brune øjne, nej,nej,nej kelsey han er en egoistik player, tag dig sammen kelsey!? Jeg prøvede at skubbe ham væk, siden det ikke rigtig lykkedes hvilede min hænder egentlig bare hans bryst. damn it. Cameron Dallas!? Tænkte jeg, men blev afbrudt da vi begge hørte nogen rømme sig bag os, der stod han rektor Hinksley, den mest frygtede person i hele warewood highschool's historie. I gik glip af samlingen, sagde han helt fornemt som om han var kongelig, og ja, det var helt sikkert det han troede han var. Cameron rullede øjne, tog mig om taljen og gik, jeg stoppede op og han undrende på mig, "kom så Kelsey" sagde han og sendte rektor et skævt smil. Cameron har godt nok nosser, vi gik ned mod klassen og af en eller anden grund blev Camerons smil bare større og større. "Cameron hvad griner fanden griner du af!?" sagde jeg oprørt, altså jeg var bare skredet fra rektor, jeg følte mig dum, egoistisk, beskidt, jeg, jeg... jeg følte mig som Cameron, jeg fik en smule kvalme allerede ved tanken. Han begyndt at smågrine "du så sød når du kalder mig Cameron" sagde han og grinede videre. "okay? CAM hvorfor griner du?!" sagde jeg og lød bare mere irriteret end før. "det lige meget" sagde han og strammede grebet på min talje. "det kan du vist godt lide" sagde cam og grinede videre, jeg fjernede hurtigt hans arm igen, det der kunne han godt glemme.

Da timen var slut gik jeg mig og Mahogany ud på toilettet, der stod vi bare og snakkede da jeg høre mit navn i højtalerne. "Kelsey Simone og Cameron Dallas bedes komme omgående komme til rektors kontor, sagde rektors sekreter der altid løb i hælene på ham som hun hans lille hund. "hvad har du lavet Kelsey!?" sagde Mahogany og kiggede chokeret på mig, "det ved faktisk ikke?", men det jeg egentlig var bekymret var hvad Cameron havde gjort....