Glem mig ...Aldrig

((27))

Efter at have siddet på Starbucks, til de lukkede og bare grinet af nogen fjollede gamle fortællinger som Jake kom i tanke om, fulgte han hende hjem. Men selvom hun havde haft en god eftermiddag sammen med Jake, havde hun stadig hovedpine, og det var efterhånden ved at gå hende enormt på.

    Da de endelig nåede hjem til hende, stoppede de begge op ude foran døren, han smilede til hende og lagde armene omkring hende i et kram. Som regel kan man fornemme på folk, om de kan lide at kramme andre mennesker eller ej. Og Jake var sådan en person der godt kunne lide det, det var tydeligt på den måde han holdt om hende. Efter at have stået sådan i et stykke tid, løftede hun hovedet fra hans skulder og kyssede ham. Han sukkede forelsket da de endnu engang kunne se ind i hinandens øjne.

    "Jeg glæder mig til i morgen." Hviskede han og kyssede hende forsigtigt på næsen.

    "I lige måde." Smilede hun. Hendes hjerte gjorde et glad hop i brystet på hende da han kørte sin næse imod hendes.

    "Jeg vil ikke gå med ind i dag, du trænger til lidt fred og ro." Hun smilede, mens han trak sig forsigtigt fra hende. "Forresten må du gerne tage kjole på i morgen." Han blinkede til hende.

    "Hva da?"

    "Jeg har noget specielt planlagt for os to." Hun grinede mens han lavede en skyde finger og kom over og kyssede hende endnu en gang. "Vi ses i morgen." sluttede han af og begav sig ned af gangen baglæns.

    "Hvad har du gang i?" Grinede hun efter ham.

    "Jeg skal have det hele med! Du er så smuk!"

    Da han var væk, lukkede hun døren og lænede sig op af den. Hun havde aldrig følt sådan for nogen før. Ikke af hvad hun vidste af i hvert fald. Efter at have stået lidt og nydt det hele en ekstra gang, trak hun i nattøjet og satte håret op i en knold på hovedet. Hun tændte for Netflix og var klar på at chille med sig selv, da det pludselig ringede på døren. Hun kiggede ud gennem dørspionen og fik øje på en lille kinamand med en udslidt blå kasket på hovedet. Hendes første tanke var at det endnu engang var en der var gået forkert med en mad levering, så hun åbnede døren for at hjælpe den stakkels forvirrede mand. Men før hun kunne nå at sige noget, sagde han:

    "Levering til Frk. Wyman, fra Hr. Rankin!" Han stak posen i hendes hånd, tippede kasketten og udbrød glad: "Velbekomme!" og gik derefter ned af gangen og forsvandt. Hun stod et øjeblik og kiggede på posen, og fik kort efter en besked fra Jake.

    "Hey smukke, jeg tænkte at du ikke orkede at lave mad, så jeg tog mig den frihed at bestille noget for dig ;) Ses i morgen :*" Hun smilede og svarede: "Du er bare så sød og betænksom, tak!:*" Mens hun svarede, bemærkede hun at endnu en besked tjekkede ind på hendes mobil.

   "Hej Tracy. Jeg er ked af at jeg blev så vred den anden dag. Jeg synes bare du har sådan en fantastisk personlighed. Så selvfølgelig er der andre der gør kur til dig, udover mig :/ Jeg håber dog stadig vi kan være venner? //Tobias." Hun følte ikke hun kunne være bekendt ikke at svare, så hurtigt svarede hun:

    "Hey, jeg ville være rigtig glad hvis vi kunne være venner :)"