Glem mig ...Aldrig

((8))

"Hej Skat, jeg har givet dit nummer til ham fyren jeg snakkede om. Håber det er ok ;-)" Tracy læste beskeden flere gange, mens hun sad i bussen på vej hjem efter mødet med Jake. Jeg har givet dit nummer til ham fyren jeg snakkede om. Hun anede ikke hvad hun skulle synes om det. Et eller andet sted, vidste hun ikke rigtig hvad hun skulle synes om noget som helst mere. Der var et eller andet mystisk over Jake, der både gav hende sommerfugle i maven og gåsehud. De ting han vidste om hende, var ikke noget hun direkte ville skrive på Facebook, Twitter eller Instagram. Pludselig vibrerede der sig en ny besked ind på hendes mobil.

"Jeg ved godt, jeg nok er gået over stregen med ham Tobias, men jeg synes virkelig du skal give det en chance. Han er bare SÅ sød :-)" Måske havde hendes mor ret. Måske skulle hun give Tobias en chance, men så igen - Hun havde jo lige gang i noget med Jake. Eller havde hun? Ville han overhovedet komme sammen med hende? Ville hun overhovedet komme sammen med ham? Det var ikke beslutninger hun havde lyst til at tage, på tom mave en sen eftermiddag efter arbejde. Det var jo ikke engang sikkert at Tobias ville kontakte hende. Og hvis han gjorde, hvem sagde så at han ville være hendes type? Jake virkede faktisk mere som en hun kunne falde for, men der var bare noget i hende der blinkede med røde advarselslamper når han var i nærheden.

Da hun endelig nåede sin lejlighed, kunne hun tydeligt hører at Babuska ovenpå, havde en mindre fest med sig selv. Den voldsomme russiske musik bragede ned gennem loftet, da Tracy kom ind i lejligheden, så hun dårligt kunne hører hvad hun selv tænkte. Hvilket hun et sted var glad for, hun havde brug for at holde fri fra sine tanker for et øjeblik. Boris sad udenfor hendes vindue og kiggede tiggende ind. Så Tracy lukkede ham ind i varmen.

"Kan du heller ikke lide russisk musik?" Boris spandt idet hun lod hånden kører ind over den tykke grå kats ryg og satte sig i sin seng med sin Macbook. Her fandt hun hurtigt Jakes Facebook profil og fandt et billede af ham frem. Han så nu egentlig meget sød ud. Boris hoppede op i sengen ved siden af hende og kørte sig op af hende. Men var det ikke lidt underligt at han vidste ting om hende der var personlige? Hvad andet vidste han mon? Pludselig mens hun sad der, ringede hendes mobil. Det var ukendt nummer.

"Ha-allo?" Tog hun den usikkert og rettede ryggen, for at give sig selv den nødvendige selvtillid til at modtage, hvad der måtte komme fra den anden ende.

"Hey.. Er det Tracy?.. Tracy Wyman?" Det var en behagelig mande stemme.

"Ja? Hvem taler jeg med?" Hun hadet den slags samtaler med vildt fremmede, det var altid så akavet.

"Hej Tracy. Jeg fik dit nummer af din mor.. Jeg ved godt det er enormt kikset, men jeg blev altså nysgerrig efter at finde ud af hvad du var for én.." Han grinede nervøst. "Jeg hedder forresten Tobias." Så DET var Tobias. Herligt.. "Jeg ville egentlig hører om du havde lyst til at mødes over en kop kaffe.. Eller the.. Eller Kakao?.. Altså hvis du ikke synes det er for mærkeligt!?" Grænsen for hvad der var mærkeligt, var vist allerede nået for den uge, så hun takkede ja til tilbuddet. Det kunne vel ikke skade.