Glem mig ...Aldrig

((3))

Det gjorde nu ikke så meget at have sin mor på besøg, og at hun havde fået et mindre slagtilfælde da hun havde set hendes lejlighed. Tracy var gået efter Take-Away og da hun kom tilbage kunne hun tydeligt hører hvordan hendes mor havde sat "Maniac" fra Flashdance, på hendes anlæg og samtidig havde støvsugeren kørende. Hun havde allerede vasket op, redt sengen og ryddet op i hele lejligheden. Boris sad over i vinduskarmen og betragtede hende dovent, men dog stadig med en vis påpasselighed. Man vidste jo aldrig hvad en støvsuger kunne finde på.

"Når der er du!" Råbte hun glad og fortsatte med at støvsuge. "Jeg kunne dårligt finde din støvsuger i al dit rod!" Hun grinede et øjeblik som var hun årets komiker i det Tracy gik ud i køkkenet og stillede Take-Away. De skulle have kinesisk, og så havde hun oven i købet flottet sig og købt en flaske hvidvin og en æske chokolader til senere. Hun kunne nu meget godt lide at der var rent og pænt i hendes lejlighed. Det gav hende en underlig ro inden i og ikke mindst overskud. Hun kunne hører hvordan sangen skiftede til Girls just want to have fun med Cyndi Lauper. Hun var godt klar over at den sang var printet på hende og kunne nu hører hvordan støvsugeren blev slukket og pakket sammen og at hendes mor lidt efter kom til syne i døråbningen.

"Jeg synes selv at jeg burde modtage "Årets bedste mor!"-medaljen for mit hårde slid i din lejlighed." Hun grinede og tørrede usynlig sved af panden. "Forresten, hvad er der galt med den tykke kat i dit vindue? Den har stirret ondt på mig siden jeg begyndte at støvsuge, er det din?"

"Nårh, det er bare Boris, det er min overbos kat. Han kommer nogengange ind og får rester." Hendes mor kiggede over imod katten i vinduet og nikkede.

"Når okay." Atter vendte hun blikket imod Tracy og smilede. "Jeg tager mig lige af dit vasketøj i morgen imens du er på arbejde, nu synes jeg bare vi skal hygge os."

Hun havde svært ved at koncentere sig på arbejdet den dag, men det var nu mest fordi hun ikke var vandt til at drikke hvidvin på en hverdagsaften. Der var sket så mange ting den torsdag at hun bare havde set frem til at det blev fredag og så bare fyreraften. Dagen havde ikke stået på meget, mange af de opgaver der skulle laves den dag, kunne hun tage sig af mandag. Så når ingen kiggede spillede hun syv-kabale. Hun havde netop fået dem til at hoppe i herlige buer, da pludselig hendes telefon ringede.

"Hej Tray, der står en mand hernede i receptionen og spørg efter dig. Skal jeg sende ham op?" Stella som sad i den anden ende nede i receptionen fnisede tøset i røret og hviskede, så manden ikke skulle høre hende: "Jeg vidste ikke at du havde så god smag!" Hun skævede over til sine andre kollegaer, i frygt for at de havde hørt noget af det der blev talt om og vendte sig derefter væk fra Sandra der allerede stirrede nysgerrigt på hende over fra kopimaskinen.

"Stella! Hvordan ser han ud?"

"Lækker!" Tracy kunne ikke undgå at slå sig selv i panden og forsøgte ikke at sukke dybt ind i røret.

"Samarbejd lidt her?" Stella grinede tøset i den anden ende. Hvorfor havde de sat den inkompetente teenagetøs til at sidde i receptionen? Havde hun skrevet i sit CV at hun godt kunne lide at snakke i telefon eller sådan noget?

"Okay.. han har læderjakke på, har mørkt hår, drømmende mørke øjne og er lækker karamelfarvet. Jeg kunne godt komme ham på min sundae.. Du ved, lave sådan en lækker lille karameltwirl på toppen af min vaniljeis!" Tracy sad et øjeblik og kom til at tænke på karamel sundae fra McDonald, hvorefter hun måtte ryste tanken ud af hovedet. Det var sikkert ham fra dagen før, men nu ville hun altså vide hvem han var.

"Hvad var hans navn?" Hun kunne tydeligt hører på Stella, at det ikke var noget hun havde lagt mærke til, da denne pressenterede sig selv for hende. Den eneste tanke der nok var gået igennem hendes kønne hoved, havde sikkert været om han syntes hun så godt ud, mens hun havde snoet sit tyggegummi om sin pegefinger.

"Ved du hvad, jeg spørg ham sku lige.. Hey! Sukkermås? Hvad var det du hed?" Tracy kunne hører hans stemme igennem telefonen, og det gav hende automatisk kulegysninger. "Han siger han hedder Jake Rankin." Tracy skrev det ned på en postetnote.

"Tak Stella, jeg har ikke tid nu."

"Hvornår har du tid?"

"Ikke i dag.." Eller med andre ord.. Aldrig!

"Er du seriøs?" Lød det fra Stella. Men det orkede hun ikke at svare på og lagde derfor på.

Da hun endelig fik fri, puttede hun sine hørertelefoner i ørene og begav sig ud af bygningen. I det hun kom udenfor var der en der kaldte på hende, så hun vendte sig og så ham, Jake Rankin, små løbe for at indhente hende.

"Jeg forstår det godt.. Du er stadig sur på mig og lader nu som om du ikke kender mig!"

"Hvad!?!? Er du for real? Jeg kender dig ikke! Jeg har aldrig i mit liv set dig før." Han stod helt stille og så på hende som om han ikke helt forstod.

"Jeg ville bare gøre det godt igen, Tracy."