Glem mig ...Aldrig

((4))

Da hun endelig var kommet fra ham og sad i bussen, kunne hun ikke lade hver at google hans navn. Det første der kom op var en Facebook profil. Hans profilbillede var af ham siddende på hug ved siden af en alligator. De næste par billeder var harmløse, ikke et eneste af dem virkede som noget en stalker ville have på sin profil. Hun klikkede videre igennem hans venner. De havde en fælles ven. En handicappet fyr fra hendes gymnasium der hed Michael. Men hvor kendte han Michael fra? Hun kiggede videre og fandt snart ud af at de havde gået på den samme skole. Og det var ikke det eneste, han havde også gået i samme børnehave og gymnasium som hende. Men hvorfor kunne hun så ikke huske at han havde været der? Hun tænkte tilbage, med det i tanke at Jake ville gøre et eller andet godt igen. Havde han mobbet hende? Hun huskede da ikke noget om nogen Jake Rankin der skulle have mobbet hende. Og hvis han havde, hvorfor skulle han så gøre det godt igen, så mange år efter? Det virkede bare ikke logisk.

Da hun kom ind på opgangen lugtede der af mad, og hun håbede i sit stille sultne sind at det var hendes mors madlavning for en gangs skyld, og ikke Babuska ovenpå der var ved at koge et eller andet i vodka. Men heldigvis var det hendes mor denne gang. Hun var død sulten da hun kom ind af døren og smed sin taske på jorden.

"Det dufter virkelig godt!"

"Tak og hej med dig! Hvordan gik din dag?"

"Den har været okay." Hun vidste ikke helt om hun skulle fortælle sin mor om Jake. Hvad nu hvis hun troede at han var hendes nye kæreste eller sådan noget tåbeligt? Eller hvad nu hvis hun blev bekymret og overbeskyttende?

"Kun okay?" Hun stod og var ved at øse nogle kartofler op på to tallerkener ude i køkkenet. Shit! Hun har allerede lugtet at der er noget der ikke er som det skal være!

"Ja?" Tracy fakede et smil, som hendes mor så ud til at godtage.

Hendes mor snakkede en masse imens de spiste, så Tracy fik næsten ikke et ord indført, før hendes mor stoppede brat og kiggede på hende.

"Hør nu.." Begyndte hun. "Jeg sidder bare og snakker løs. Hvordan gik din dag? Sket noget spændene?" Tracy rystede på hovedet.

"Nej, det har bare været det samme kedelige, regnskaber og opkald.." og så har jeg jaget en stalker på flugt.. Ikke noget særligt.

"Jeg fatter ikke hvordan du orker det. Dag ud og dag ind! Den gang din far levede rørte jeg overhovedet ikke ved regnskaber og den slags. Han var den der havde helt styr på det. Heldigvis! Ellers havde vi ikke boet så pænt, mens du voksede op."

"Savner du ham ikke engang imellem?"

"Jo hele tiden." Der blev stille et øjeblik imellem dem. Og så var det som om noget gik i hendes mor. "Har du kig på nogen drenge.. eller skulle jeg kalde dem mænd?" Det var som om samtalen om hendes far ikke måtte fortsætte, for at aften ikke skulle blive dårlig. Hvorfor kastede hun den der lykkelige facade på, når Tracy udemærket godt vidste at hun var drøn ulykkelig stadigvæk? Hvem gik hun til, når hun havde brug for at kram eller et trøstende ord?

"Nej, jeg er ikke rigtig interesseret i nogen  for øjeblikket."

"Ja så? Du er måske gået over på det andet hold?" Hun tog en slurk af sin rødvin, en lidt for stor slurk, mens hun kiggede på Tracy over glassets kant.

"Nej, det er jeg så ikke. De interessere mig bare ikke... Forresten var der noget jeg ville spørger dig om?" Hun tog endnu en slurk af sin rødvin og sad med den i munden da hun kiggede på Tracy. "Har jeg på noget tidspunkt nævnt noget om en Jake.. Rankin?" Spørgsmålet fik rødvinen til at gå i den forkerte hals på hendes mor og efterlod hende hostende. Da hun var færdig tørrede hun sig om munden med en serviet og så på Tracy.

"Nej, aldrig hørt navnet før." Svaret lød så koldt og afvisende at Tracy ikke turde spørger mere ind til det. Men det lød nu mistænkeligt meget som om navnet havde krydset hendes vej på et eller andet tidspunkt.