Glem mig ...Aldrig

((14))

Hun havde dårlig lukket et øje hele natten. Med meget besvær havde hun forsøgt at komme i tanke om en eneste gang, hun havde været sammen med Jake, før hun havde været løbet ind i ham den anden dag, men uden held. Hun kunne ikke rigtig glemme, hvor underligt det hele var. Et læge besøg ville måske sætte det hele på plads, måske hvis de havde det i hendes journal? Hun havde aldrig i sit liv hørt at man kunne få fjernet mindet om en person fuldstændig, det måtte være noget helt nyt.

Med få hurtige klik fik hun åbnet Google og snart havde hun skrevet "Få fjernet hukommelsen" i søgefeltet og trykket enter. Der kom en masse artikler op om hvordan ny forskning havde sørget for, at man nu kunne fjerne traumer og afhængighed, ved at aktivere Tet1-genet. De brugte blandt andet stød og piller til at aktivere det, og erstattede samtidig de gamle minder med nye falske minder. Hendes telefon vibrerede ind over bordet, og hun kunne se at det var hendes mor igen. Hun havde ringet et utal af gange siden hun var gået med fotoalbummet den forgående aften, men hun havde ikke overskud til at tale med hende nu. Hun ville sikkert bare forklare endnu en gang. Også Anya havde skrevet til hende en masse, for at tjekke at Tracy ikke gjorde noget over ildet. Hun sukkede og lukkede ned for Googlesøgningen og åbnede sit arbejde. Det var som om hun kun, kunne stole på Jake. Hvor underligt det end lød, havde hun lyst til at opsøge ham og finde ud af hvad han mere vidste om hende. Han havde trods alt været hendes date til afslutningsballet. Hun hev billedet frem endnu en gang, og undrede sig over, hvordan han var kommet med på det. Det der irriterede hende, var nok at hun ikke havde hans nummer, så hun kunne få fat på ham. Hun kiggede over imod døren for at tjekke om Stella var på vej med endnu en buket forglemmigej fra Jake. Men måtte gøre en ærgelig grimmasse, da der ikke kom noget. Hun skævede til telefonen. Måske kunne hun spørger Stella, om hun havde hans nummer dernede? Et øjeblik tøvede hun med hånden over røret. Med tænkende øjne kiggede hun sig over skulderen til sine kollegaer og greb derefter røret og trykket receptionen.

"StellaNova!" Endnu et latterligt kaldenavn, nåede Tracy at tænke før hun svarede.

"Hej, det er Tracy.. øhm.."

"Hej Tracy!" afbrød hun ivrigt. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?"

"Tjoh.. " Tracy kiggede sig over skulderen til Sandra over ved kopimaskinen. Hun stod og snoede et stykke tyggegummi om sin finger og virkede ikke til at kunne finde ud af maskinen. "Jeg tænkte på om du måske havde Mr. Rankins nummer?"

"Hvem?"

"Jake.. Jake Rankin?.. Jeg fik ham fjernet med security igår?" Der blev stille i den anden ende af røret, mens Tracy følte sig usigeligt dum.

"Øhm...Nårh! Ja! Ham.. Men hvad vil du med ham? Du sagde da at du ikke ville have noget med ham og gøre?"

"Jeg ved hvad jeg sagde.." Svarede Tracy gnavent igen.

"Hvad vil du så med hans nummer?" Hvad ville hun egentlig med hans nummer?

"Jeg øh.. Ville kode det ind på min mobil og så blorkere det!"

"Okaaay..?" Tracy kunne mærke at hun blev irriteret.

"Har du det eller har du det ikke?"

"Giv mig lige et øjeblik.." Stella lagde røret på bordet og Tracy kunne tydeligt hører hvordan der blev rodet rundt på hendes, sikkert, voldsomt rodede skrivebord. Snart efter kunne hun hører røret blive samlet op igen. "Jo, jeg har det lige her."