Why me?

Sangen Sunget!

So let's start right now osv.

Emily sad med tårer i øjnene og smilede sødt. "Niall... " hendes stemme knækkede. jeg gik stille over til hende og satte mig på hug foran hende. "Emily jeg..." "EMILY" kunne jeg høre Harry råbe. "Niall... undskyld men jeg bliver altså nødt til at gå" hun rejste sig og gik over til døren og smækkede den bag sig. alle mine muskler begyndte at spænde og min vrede boblede ind i mig. hvis Harry ikke snart passer på kommer han nok aldrig til at se sollyset igen.

Harrys synsvinkel

Emily kom ned med tårer i øjnene. "tag dine ting vi tager på skadestuen" hun kiggede overraskende op på mig. "okay" hun gik over til knagen og tog sin jakke og trådte ned i hendes sko. Hele turen derover sad Emily helt stille, sagde ikke noget og virkede helt fjern. "Emily? Er der noget galt?" hun reagerede ikke. "Emily for helvede?" hun rystede en gang på hovedet. "hvad?" jeg sukkede og kiggede fortabt på hende. "er der noget galt?" hun rystede på hovedet "nej overhovedet ikke" hun steg ud af bilen og smækkede døren bag hende og gik op mod indgangen til skadestuen. "Emily for helvede! Vendt" hun vendte sig irriteret og kiggede på mig "Harry der er ikke noget, okay?" jeg lukkede døren og låste. "okay okay" sagde jeg og gik op ved siden af hende, døren til skadestuen var automatisk så vi gik bare ind til skranken. der stod en lille og buttede dame og klikke på tasterne. "ja i kan bare sætte jer så kommer der en og henter jer om lidt" hun smilede venligt til os. "okay, tak for hjælpen" vi satte os over på to stole, Emily begyndte igen at sidde og stirre ud i luften, altså hvad er der med den pige? "Emily, jeg kan jo se der er noget galt, vil du ikke nok fortælle mig det?" jeg kiggede på hende, jeg var faktisk næsten ved at give op da hun laver en pludselig bevægelse og drejer hovedet så hun kigger mig lige ind i øjne "kan du ikke bare holde din fucking kæft så vi kan blive færdige her og komme hjem" hun sukkede tungt og tog sig frustreret til hovedet. "harry... " Emily blev afbrudt af en lys stemme "Harry Styles" jeg kiggede op og så en sygeplejerske og kigge ud over vendte værelset. jeg rejste mig og gik over til damen der smilede venligt til mig. Emily gik bagved mig og sakkede bagud. "Så hvad kan jeg hjælpe jer med?" spurgte damen med en meget lys stemme. "jeg..."begyndte hun... jeg valgte dog at afbrød hende "Hun væltede og slog håndleddet hvorefter hun blev tabt af min ven og landede forkert så hendes håndled sagde en knasende lyd" hun kiggede op på mig med et trist ansigt. "ja så... lad mig lige se søde" Emily rakte sin hånd over mod hende og damen tjekkede den. "ja jeg kan ikke helt sige med sikkerhed om den er brækket så jeg vil lige få en til at tage et rynken foto af den og så sés vi om lidt igen" Emily nikkede kort og gik ud i venteområdet. "helt ærligt jeg kan jo se der er noget galt" hun sukkede tungt og vendte bare ryggen til mig "Emily gider du godt lade vær med det der?" hun snøftede kort. "Harry stop nu! der er ikke noget galt" hun kiggede på mig med en enkelt tårer løbende ned af kinden. "Emily! hvad er der galt? du virker helt ude af dig selv" hun åbnede munden og skulle til at sige noget da en mandlig stemme kaldte efter os. Vi fulgte stille med ham, jeg lagde dog godt mærke til hvordan han kiggede på hende. "så hvis du sætter dig der og forklare hvad der er sket" hun kiggede bare ned i sit skød "hun faldt og landede forkert på hendes håndled" han nikkede stille. "jeg synes jeg har set dig før" jeg tænkte hurtigt "øh nej det tror jeg ikke, hun er min kæreste Emily... hun er lidt dum, altså hun faldt over en stol så ja hun er sku lidt dum" "Hey jeg er ikke dum" hun kiggede surt op på mig. jeg grinede lidt og aede hende på ryggen.

***

vi blev færdig og var på vej ud til bilen. "hvorfor skulle du også sige jeg var dum?" jeg kiggede på hende og begyndte at grine "sjovt lige det reagere du på, men at jeg sagde du var min kæreste var du ligeglad" hun spærrede øjnene op og kiggede derefter surt på mig "af hvad gjorde du?" jeg grinede mere og låste bilen op. "du er et svin!" jeg grinede lidt og kyssede hende på kinden. "det hvad jeg og jeg ved også at du kan li' det" hun sukkede irriteret og kiggede bare ud af vinduet. hun mumlede et eller andet som jeg ikke kunne hører. hun lukkede kort øjnene og trak vejret tungt. "væk mig når vi er der" jeg nikkede kort og holdte øje med hvor jeg kørte.

"Emily!" jeg sukkede tungt og lukkede døren efter mig. "Så må hun også selv uden om det" mumlede jeg og gik op til hoveddøren. hun kan da ikke bede mig om at vække hende og så ikke vågne når man vækker hende. jeg gik ind til drengen der havde pyntet det hele op til i morgen hvor det er Nialls fest.

Emilys synsvinkel

jeg vågnede ved lyden af et brag og skreg kort. "oh gard!" jeg kiggede hurtigt rundt for at se hvor jeg var. mit blik faldt på huset der var foran mig. Harry havde åbenbart ikke vækket mig... jeg åbnede døren og mærkede hvordan regnen omringede mig og allerede efter 1 minut var jeg gennemblødt. jeg sukkede tungt og gik op til døren da en hurtigt tanke om at jeg faktisk kunne stikke af ramte mig. jeg gik 2 skridt ned af trappen og kom i tanke om at jeg ikke vidste ikke hvor jeg var. jeg sukkede igen og gik stille mod døren. da jeg åbnede døren stod niall på den anden side og kiggede nervøst på mig. "hey" jeg kiggede overrasket på ham. "hey sovetryne" "niall jeg... det..." han trak mig ind til ham og kyssede mig i håret "det er okay... jeg kan se at du har fået det ordnet" han pegede ned mod mit håndled. jeg nikkede svagt og klemte mig tætter ind til ham. "nej se hvem der valgte at vågne efter 5 timers søvn" jeg skuffede mig svagt fra Niall for at se Louis stå med et svagt smil på sine læber. "fuck nu af!" jeg skubbede mig helt væk fra Niall og gik op på mit værelse. jeg skubbede døren op og så en hvid pose på min seng. jeg lukkede døren og gik over til posen og kiggede i den. jeg måbede og mærkede tårer løbe ned af min kind. glædestårer. jeg grinede og jeg tog en blå kjolen op og svingede den rundt. jeg hang det på en knage og fandt en lille seddel i bunden:

Hey solstråle... du skal ha det her på i morgen, det er Nialls fødselsdag.
jeg smed sedlen ud og kiggede hurtigt rundt på mit værelse, de havde virkelig gjort noget ud af det. og ja... det var faktisk noget helt for sig selv. jeg smilede og satte mig i sengen, hvor jeg lagde mig på ryggen og smilede op til loftet. der blev banket på døren og jeg satte mig hurtigt op og kiggede over mod døren, hvor Harry stak hovedet ind. "der er mad" jeg nikkede svagt og rejste mig op og gik nedenunder hvor de andre sad og grinede. "hvad så?" jeg satte mig op på stolen ved siden af Niall. "jeg er bare træt" de kiggede mærkeligt på mig og kiggede så på hinanden. "hvordan kan du være træt? du har sovet 5 timer ude i bilen" jeg trak på skuldrene og stak lidt i grøntsagerne. jeg var ikke sulten og jeg kunne jo ikke bare fortælle at jeg faktisk ikke havde lyst til at spise noget. "Emily? hvorfor spiser du ikke?" jeg kiggede op på Niall der sad med et bekymret ansigtsudtryk. "øh... jeg... jeg er ikke sulten" han sukkede og nikkede stille lidt efter. jeg sukkede selv, skubbede stolen tilbage og lagde min tallerken ned i håndvasken. "det var ikke meningen at du skulle blive sur" jeg bed tænderne sammen og sukkede tungt "Jeg er ikke sur" sagde jeg og gik hurtigt ud af køkkenet og op på mit værelse. jeg lagde mig i sengen og lukkede øjnene og faldt ind i drømmeland.