Stop dig selv Harry!

163 4 0
                                    


Nialls synsvinkel

Jeg lagde forsigtigt mine arme om Emily der var løbet hen til mig og Harry. "har du været bekymret for mig" spørger jeg undrende og knuger hende ind til mig. jeg mærkede en varme stige i mig, har Emily været bekymret for mig. jeg kyssede hende svagt på kinden "det er jeg da glad for at hører" svarede jeg glad. hun trak sig fri fra mit greb og rørte forsigtigt mit øjenbryn som var flækket. "Du skal ha det der renset" hun skubbede mig mod køkkenet hvor drengen sad, da de så mig fik de et chok og Liam var hurtig til at finde tingene frem til at rense med.

Harrys synsvinkel

Hvorfor har hun kun været bekymret for ham? hvade det ikke været for mig havde Niall stadig ligget i gyden og fået bank. Jeg sparkede frustreret til min seng, men fortrød det da et smerte vældede ind i min fod. Jeg satte mig ned i senegen og var fuldstændig anspænt. "Hvorfor kan hun ikke lide mig? har jeg gjort noget forke..." døren blev stille åbnet og Emily kom ind. "er du okay Harry?" jeg rejste mig op og gik over til hende. Jeg lagde mine arme om hende og kyssede hende på munden. Jeg gik længer frem hvilket resulterede i at hun bakkede. Og da hun ramte døren gispede hun, jeg så mit snit til at snave hende. Jeg stak min tunge ind og begyndte at lege med hendes. Hun lagde hendes hænder på mit bryst og skubbede mig væk fra hende. "hvad har du gang i?" hun løftede hånden og svingede den gennem luften. jeg satte en hånd op og stoppede hende fra at slå mig. "Jeg kom ikke her op for at blive snavet af dig! jeg ville bare høre om du var okay" jeg grinede af hende. Hun løftede den anden hånd, men den nåede jeg også at stoppe. Jeg trak hende med over til senegen og da jeg satte mig, rev hun sig fri og gik mod døren. Da hun tog fat i håndtaget smækkede jeg døren i og låste den. Fandme nej om hun skulle slippe for en omgang, når de andre ikke rørte hende så kunne jeg jo ligeså godt.

Nialls synsvinkel


"Hvad var det?" Louis rejste sig fra stolen og kiggede mod gangen. "Louis sæt dig ned... jeg skal nok kigge" jeg rejste mig og gik op af trappen. Jeg gik over til Emilys værelse, men da jeg kiggede ind var der ingen. Jeg kiggede alle steder og løb ned til Harrys dør. jeg tog i håndtaget det var låst. Nej Harry! Du må ikke røre hende. Omg hvis han er i gang med hende igen... dør han sku da! Jeg vil væde med at Louis slår ham ihjel når han finder ud af at Emily er Louis søster. Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg hørte små støn og hulken. Harry... det mener du ikke. jeg bankede 3 gange på døren. "Fuck af" jeg spærrede øjnene op, hvorfor er det at Emily skal udsættes for sådan noget? Jeg bankede 3 gange igen "Harry lad nu for helvede Emily være" sagde jeg hårdt. Da der var stille fra den anden side blev jeg halv bange. jeg hørte et klik og døren blev åbnet. "Hvad vil du da med hende?" jeg rynkede brynene "Du kan jo ikke engang lide hende Niall" jeg bed tænderne sammen. "Hør Harry... Emily kan ikke li at være her og ved du hvorfor?" han nåede ikke at svare på det før jeg begyndte igen "Pga. dig Harry... prøv at spørger hvad hun vil og ikke kun gøre det du vil" Harrys øjnene lyste af vrede. Han gik direkte forbi mig og lod mig stå. Jeg tænkte hurtigt og gik ind til Emily. Hun havde fået bundet sine hænder fast til sengegavlen. "Emily?" hun svarede ikke, hendes øjne var lukket og hun trak vejret stille. Jeg begyndte at binde rebet op, Harry havde bundet rebet så stramt at det havde efterladt dybe mærker i hendes hud. Jeg var så optaget af mine tanker at jeg ikke bemærkede at hun bevægede sig "Niall?" jeg for sammen af forskrækkelse. Den svage hvisken blev erstattet med hulk. Jeg tog hende ind til mig og krammede hende "shhhh det er okay?" hun strammede grebet om mig og jeg kunne mærke at min T-shirt blev våd der hvor hendes øjne lå. Jeg bar hende ind til hende selv og lagde hende i sengen. "så, skal jeg finde noget tøj?"

Why me?Unde poveștirile trăiesc. Descoperă acum