Our baby| 1 | AFSLUTTET

Vi skulle aldrig have gjordt det!!

Laura's Synsvinkel
Luke tog mig med hjem, fordi jeg havde mange spørgsmål. Jeg brugte næsten en halv time, på at gå rundt i ring!"Hvorfor?Hvordan kunne du overhovedet tænke på at gå efter min bedste veninde??!?" Spurgte jeg ham. Jeg satte mig ved siden af ham. Han tog sine hænder til mine kinder, og aede mig mens han beroligede mig og sagde dybt:"Vi finder ud af det". Selvom han var pisse irriterende, og han er en stor playboy, så var der en lille følelse der sislede op i mig. Jeg kunne stadigvæk godt lide Luke. Han var vildt tiltrækkende" tænkte jeg. Det eneste jeg ventede på var at han gjorde sit træk. Meen det ville jeg ikke vente mere på så jeg gjorde det for ham. Jeg kyssede ham blidt på læberne, og sagde til ham:"Jeg er ikke bange mere. Jeg vil ikke og kan ikke blive ved med at afvise dig, Luke"."Kom her Laura" svarede han og hev mig ovenpå ham.

En time senere
Der var intet jeg kunne gøre ved det. Jeg havde givet min mødom til Lucas Robert Hemmings

Luke's Synsvinkel
Jeg kan ikke tro at hun gik med til det. Hun havde givet sin mødom til mig. Det var ikke det rigtige at gøre. Da jeg vågnede, var det første jeg tænkte:"Hvorfor fanden gik hun med til det?". Hun vågnede op i mine arme, lige som det altid skulle have været."Hey, Handsome" sagde hun, og kyssede mig på munden."Godmorgen Tornerose" svarede jeg tilbage og gengav kysset."Du ved godt at jeg har givet dig min mødom, ik?" spurgte hun."Tjaa" sagde jeg. Jeg begyndte at kilde hende, da døren blev åbnet af Ashton."Ååh Bro! Har du damebesøg?!!?" spurgte han."Ok, Laura du kan godt komme frem nu" sagde jeg."Ej, dude what the f*ck! Hvad skete der med at gå efter hendes bedste veninde?" flippede han."HA! Jeg vidste at det havde noget med dig at gøre!" græd hun.

Laura's Synsvinkel

Jeg stormede ud af sengen, ud på toilettet, skiftede tøj, og skred. Det var varmt udenfor. Heldigvis. Hemmings skulle ikke vinde denne kamp. Det skulle jeg. En time efter, da klokken var blevet omkring 14:00 sad jeg på bænken ved stranden. Yep! Lige der hvor Luke og jeg mødtes første gang."Jeg vidste at du var her" sagde en stemme.(Jeg hørte faktisk Amnesia, så det var rigtig creepy) Det var Luke."Det her er det eneste sted jeg kan være" svarede jeg."Jeg kan ikke være her mere, Luke. Jeg rejser" græd jeg."Nej, please lad være Laura. Hvad siger dine forældre til det her?!!?". Jeg svarede. Han satte sig, mens han tog hænderne til hænderne. Jeg fællede nogen tårer."Åh Gud! Er er mere du vil fortælle mig?" spurgte han vredt."Nej. Det troede jeg nok" svarede han og gik hen ad stranden."LUUKKE!" råbte jeg grædende. Han vendte sig om. Han løb hen mod mig."Lad være med at lyve for mig mere, okay Laura?" spurgte han."Mine forældre døde da jeg var 2. Min mor døde to minutter efter jeg var blevet født, og min far. Ja min far begik selvmord" sagde jeg. Jeg tørrede tårene væk. Luke løftede mig op i luften, og drejede rundt imens. Han kyssede mig, og sagde så:"Jeg elsker dig Laura Collins"."Jeg elsker også dig" svarede jeg."Stoler du på mig?" spurgte han."Ja" svarede jeg.

F/B:Haaii alle sammen!

Lad mig vide om i stadig følger med i historien og om den er spændende.

KH Julle