Kelsey's synsvinkel
Jeg sad på stolene ude foran Cameron's hospitals værelse. Chris sad over for mig og Nash var her slet ikke. Han havde sikker for travlt med at knalde hende Melanie.
"Du var ligeglad..." sagde Chris pludselig. Han kiggede skuffet mig og jeg må da indrømme at jeg har en svaghed for blå mærker!
Jeg himlede med øjne uden at svare. Jeg orkede ikke drama lige nu, er det så mærkeligt?
En dreng er muligvis blevet tæsket til døde og det hele er min skyld...
"Hvis du gerne vil være sammen med Cameron, så værsågod?" Sagde Chris stille. "Chris..." stønnede jeg da det slog mig at jeg intet svar havde. Jeg sukkede og satte mig over ved siden af ham. Jeg lænede mit hoved op ad hans skulder uden at sige noget. En kvinde kom løbende med af gangen da hun får øje på os. "Bar det ikke dig der blev arresteret sammen med Cameron?" Spurgte hun forpustet og rystende. Jeg nikkede og Chris kiggede på mig med rynkede bryn.
"Partners i crime..." sagde Chris igen og udstød er lille falskt grin. Jeg rettede mig og kiggede surt på ham. "Hold kæft, hvor er du langt ude..." begyndte jeg. "Cameron bliver muligvis aldrig færdig med gymnasiet på grund af mig, og du sidder her og er jaloux på ham?!" Afsluttede jeg aggressivt. "Hvordan kan det her være din skyld?!" Svarede han flabet. Mine øjne blev store da jeg opdagede hvad jeg lige havde sagt. Hvad hvis Chris fandt ud af min lille løgn. "Det er sikkert på grund af den åndssvage date..." startede han igen og rejste sig op. "Du sød kelsey, men hvad jeg skal have tæsk for hvert gang jeg bliver set med sig vil jeg helst gerne undgå dig" afsluttede han og gik. Cameron's mær var der heller ikke længere. Jeg sad helt alene med tårer i øjnene. Lorte dag...
Efter ca. 2 timer kommer en læge ud af rummet. Resten af playerslænget sidder nu sammen med mig og det samme gør Cameron's mor, den eneste som mangler er Nash. "Han er stabil" sagde lægen lettet. Jeg åndede lettet op og takkede hus for ikke at tage Cameron fra os, ihvertfald ikke i nu... Cameron's mor rejste sig op og Gik ind i rummet. Efter lidt tid kunne man hære latter og hun kommer smilende med tærer i øjne ud. Drengene rejste sig og var ved at gå ind da Cameron's mor stopper dem. Hun nikker til mig og jeg rejser mig forsigtigt og hår over mod døren. Jeg tøver et øjeblik før jeg åbner døren.
Da jeg træder ind i rummet begynder jeg stile at ryste. Jeg kigger på Cameron og har aldrig i hele mit liv været så glad for at se ham. "Hvis du ville have sex med mig, skal du da bare sige til?!" Jokede han med en svag stemme. Hans idiotiske joke fik mig til at skole helt af. "Du skylder mig!" Sagde han og prøvede uden held at lyde rå hvilket fik mig til at grine. "Der går rygter om at du ligefrem græd!" Sagde han igen, da jeg var helt tom for ord. "Jeg troede st du var død!" Sagde jeg og gav en en skulder lammer. "Avvv, det der kunne blive min død?" Sagde han bitchy for sjovt. "Hvorfor Cameron?" Spurgte jeg skuffet. "Du kommer med en hel del konsekvenser... se bare på mig!" Sagde han og hævede stemmen eb tand.
Cameron var alt, akt for lækker til at jeg kunne fokusere på andet. De fleste piger ville nok ikke kunne forstå det, men blå mærker eller lignede tændte mig virkelig...
"Skal vi ikke gøre dig synd fri?" Spurgte han overbevisende. "Altså det er en synd at lyve, så hvis vi har sex har du jo egentlig ikke løjet?" Cameron's fakta fik mig til at grine. "Det er squ da også en synd at have sex før ægteskab, din idiot?" Svarede jeg. Det fik mig Tim at tænke på Nash og rektor. Det kan godt være at jeg tidligere sagde at rektor fortjente Nash's opførsel, men jeg fortryder Big time hvad jeg havde sagt i cafeen. Han er jo trods alt kun et menneske og biologisk set min far...
Easy wildcat!😬
Halloween...😳
Nogle planer for i aften?😏
Mine er at sidde op hele natten og læse "addicted to you" på wattpad!😁
Steeem og komenteeeer!❤️