Lukes synsvinkel
Jeg er relativt panisk. Claire, far og Calum er på hospitalet, og skibet sejler om 3 timer. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Vi andre er taget tilbage til skibet, og mor og Cameron er inde og forklare hvad der sker. Så kan de vel godt lige vente med at sejle... Eller også kan de slet ikke. Det er bare noget loort.
"Stop dog med at glo!" Hvæser Jake pludselig af mig. "Hvorfor er du heletiden så sur på mig?" Hvæser jeg tilbage. Han ruller med øjnene af mig, og vender tilbage til hvad han nu lavede før.
Det her er totalt fuckd.
Claires synsvinkel
Jeg løber hen til toilettet og brækker mig. "Er du okay?!" Spørger Albert ovre fra Calums seng. Jeg fortsætter bare med at brække mig.
"Det må nok være for meget slik, og så... ja at Calum er kommet til skade" Siger Albert og klapper mig på skulderen. Fornærmende. "Ja, det er det nok" Siger jeg koldt, selvom jeg tror, at jeg har fået en eller anden forfærdelig sygdom. Jeg mener, jeg har haft det dårligt i flere dage. Det kan ikke bare lige være kommet nu. Altså jeg har jo ikke kastet op før, men jaer.
"Come with me" Siger en alt for uhyggelig læge pludselig. Vi følger efter ham, og han fortæller os at Calum er nød til at blive her natten over. "But we have to go back to our Cruise ship!" Siger Albert så på alt for dårligt engelsk. "Er det lang tid siden, at du sidst har snakket engelsk?" Hvisker jeg. "Arh, du kan vel bare finde nogen, der gør det bedre end mig"