"Hvad siger du? Var du gravid?" udbryder min mor. Jeg ligger med tårer i øjnene. Det virker næsten som om min mor var sur. Jeg kigger op på min mor. "Undskyld" siger jeg til hende. Thor sidder ved min side og holder min hånd. Min mor ser meget forvirret ud. "Undskyld hvor langt tid?" spørg hun, nærmest flabet. Der begynder jeg at græde, hvorfor er hun dog sådan. "Ej mor, tror du ikke lige D/N har brug for at komme over det her, før du begynder at tale sådan" siger Anthon beskyttende. Han hjælper altid. Min mor kigger på mig, med tårefyldte øjne. "Undskyld skat" siger hun og krammer mig. "Undskyld" siger hun ind i mit øre. "Undskyld" siger jeg. "Men øhm, jeg vil ikke blande mig i alt det her, men" siger Mona. Min mor slipper mig og rejser sig op og tørrer sine øjne. Vi kigger alle sammen på Mona. "Vi vil gerne beholde dig her til i morgen" siger Mona. "Ja det er fint" siger jeg. I virkeligheden er det vel i dag, eller det håber jeg da, jeg gider ikke spilde min tid her.
Klokken er mange om natten og vi er alle trætte. Jeg kan se min mor er virkelig træt. "Mor, du kan altså bare tage hjem, jeg skal nok klare mig" siger jeg. Hun nikker træt. "Er du sikker?" spørg hun usikkert. "Ja ja, altså jeg har jo Thor og Anthon?" siger jeg lidt usikker og kigger mod dem. Anthon gaber. "Sorry søs, jeg tror altså også jeg tager hjem, men du har Leif" Siger han og blinker til mig. Jeg nikker og kigger mod Thor. Han nikker. "Altid skat" siger han. Jeg smiler til ham. Jeg elsker ham så højt. "Okay det er godt, så tager vi hjem" siger min mor, hvor efter både hende og Anthon rejser sig og forlader lokalet.
"Tak fordi du ville blive her skat" siger jeg og kigger over mod ham, hvor han sidder i en stol ved siden af min seng. Han sidder og kigger på mig. "Det skal du slet ikke takke for, eller tænke på, for den sags skyld; for det vil jeg altid gøre, hvilken kæreste er man, hvis man ikke bliver?" siger han. Gud han er dejligt at høre på. Jeg smiler over hele hovedet. "Kom her" siger jeg og forsøger at rygge mig lidt i sengen, uden det gør alt for ondt, men det lykkedes. Han sætter sig ved siden af mig. "Jeg elsker dig" siger jeg og tager fat i hans trøje og trækker ham mod mig. "Jeg elsker dig min skat" siger han og jeg kysser ham.