Anthon min bror

85# Far og mor og barn

"Shit" siger Anthon og tager sig til hovedet. Jeg kigger ned. "Ved mor det?" spørg han. Jeg ryster på hovedet. Han kigger med store og undrende øjne på mig. "Hvorf..?" han når ikke at sige mere. "Hun skal bare ikke vide det endnu" siger jeg bestemt. "Men.." siger han. "Nej Anthon" siger jeg. "Du er kun 16, han er kun 16" siger han, meget overvældet, med den nyhed. Jeg nikker og får tårer i øjnene. "Det er så frustrerende" siger jeg og tager mig til hovedet og begynder at græde. Anthon holder om mig og trøster mig. "Du kan altid få en abort" siger han. "Nej" siger jeg og kigger op på ham, med tårefyldte øjne. Han kigger undrende på mig. "Det skulle bare aldrig være sket" siger jeg og ligger mit hoved på hans skulder. "Såå" siger han, trøstende. Jeg græder mere og mere. Mine forældre sidder i stuen, så de hører os ikke. "Jeg vil støtte op om alt" siger han og kysser mig på hovedet, som Thor plejer at gøre det.

Anthons synsvinkel:

Shit, hvad har de lavet, skal jeg være onkel nu eller hvad? De er sgu da alt for unge... Jeg kan ikke bære denne tanke nu, det hele kører i mit hoved, men jeg bliver jo bare nødt til at passe på hende og trøste hende. "Men du må altså fortælle det til mor snart" siger jeg. Hun nikker ind i min skulder. Jeg kan mærke på hende at hun ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv. Der er nok også bare mange følelser og hormoner rundt i kroppen nu, det er nok derfor hun lige reagerer, sådan som hun gør, men det er også forståeligt.

Vi sætter os op i hendes seng, efter vi har talt det hele igennem. Vi griner lidt sammen og hun er kommet i bedre humør. Det er godt at se. "Nå, men jeg må hellere gå ind og lave nogle lektier" griner jeg, da vi begge ved hvor meget bagud jeg er i skolen... Hun nikker. "Tak Anthon" siger hun, da jeg står i døren, til at gå ud. Jeg smiler til hende. "Alt for dig søs" siger jeg. Hun smiler og rejser sig fra sengen og går mod sit skrivebord igen. Jeg lukker døren og går ind på mit værelse. Jeg sætter mig ved mit bord og åbner min computer. Det første der popper op er beskeder, beskeder fra utalige fans. Jeg elsker dem, men i nogle situationer ville det være rart at undvære... Jeg åbner skolens hjemmeside og kigger på alle de lektier jeg skal se at få lavet. Der er så mange, men det er jo bare at begynde fra toppen, tænker jeg. Da jeg sidder i gang med en dansk analyse af en kærligheds novelle, tænker jeg på Thor og D/N, Stephanie og jeg. Jeg sammenligner os lidt og tænker på hvis det var Stephanie der kom i D/N situation, hvordan ville jeg takle at få beskeden om at være far? Så tænker jeg Thor som far. Det griner jeg faktisk lidt over. Thor som far? Dagens joke. Det kan jo ikke lade sig gøre. Jo han ville nok blive god en dag, men ikke nu haha. Thor elsker alle, det ved jeg; Han vil komme til at elske deres barn, så højt; det er bare stadig underligt og sjovt at tænke på nu, da han jo har hele sit liv foran sig, nu hvor han også er kendt, passer et barn nok ikke ind. Jeg må nok tale med Thor og D/N om det. De skal danne en familie, men ikke nu!. De er alt for unge, de skal ikke gå rundt at spille voksne, de skal leve deres ungdom, gå til fester og have det fedt, ikke sidde hjemme og lege far og mor og barn. 

Skud ud til Masooma!